Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Som bygherre skal du være opmærksom på, at ved nedrivninger, renoveringer eller nybyggerier skal du anmelde affaldsmængder på over 1 ton til kommunen
Nedrivningsaffald

Læs om bygge- og anlægsaffald

Bygge- og anlægsaffald

Ved nedrivninger, renoveringer og nybyggerier skal du som bygherre anmelde det affald, som fremkommer, hvis:

  • der er over 1 ton affald eller
  • affaldet stammer fra en bygning eller et anlæg på over 10m2

Du skal anmelde alle typer affald, uanset om det er uforurenet, genanvendeligt, deponeringsegnet osv.

PCB

Hvis bygningen, der nedrives eller renoveres, er opført eller renoveret mellem 1950-1977, skal du som bygherre screene bygningen for PCB.

Hvis PCB-screeningen giver mistanke om PCB-holdigt affald, skal du foretage en PCB-kortlægning af bygningen.

Du skal anmelde affaldet senest 14 dage, før det produceres.

Dansk Byggeris illustration om anmeldelse af screening for PCB eller kortlægning af forekomster af PCB:

Dansk Byggeris illustration af PCB anmeldelse

Læs mere om PCB-affald.

Farligt affald

Virksomheder, der frembringer farligt affald, skal anmelde det til kommunen. Farligt affald er defineret i affaldsbekendtgørelsens: Bilag 4 (nyt vindue)

Du skal anmelde affaldet til kommunen senest 14 dage, før det produceres.

Asbestaffald

Frembringer du asbestholdigt affald skal du altid anmelde affaldet, uanset mængde og type.

Asbestaffald opstår som regel i forbindelse med byggeri, renovering og nedrivning og anlægsarbejde m.m.

Eksempler på asbestaffald:

  • Ikke-støvende asbest, f.eks. hele eternitplader
  • Støvende asbest, f.eks. bløde lofts- og vægplader
  • Stærkt støvende asbest, f.eks. asbestsmuld og filterposer med asbest
  • Teknisk isolering
  • Knust eternit og lignende

Alt asbestaffald skal deponeres.

Kontakt

Sagsbehandler - Virksomheder
Tlf.: 99455857

Hvad siger loven?

Bekendtgørelse om affald
Opdateret 17. november 2016
Ansvarlig redaktør: Katrine Bak Styrishave