Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Læs her om, hvordan du kommer af med dit haveaffald og de nye stramme krav til afbrænding af haveaffald
Trillebør

Læs om haveaffald, kompostering og afbrænding 

Haveaffald

Du kan aflevere dit haveaffald på AVV's genbrugspladser. (nyt vindue)

Kompostering

Haveaffald og grønt køkkenaffald kan med fordel komposteres hjemme i din egen have.

Kompostbeholdere kan købes ved henvendelse til AVV, Hjørring, telefon 9623 6644.

AVV laver kompost af det haveaffald, vi modtager fra dig som borger på genbrugspladsen. Hvert forår deler vi komposten gratis ud på alle pladser.
Kompost er god, grøn gødning til din have. Brug den som topdressing til græsplænen, jordforbedring i dine bede eller bland en lille smule i pottemulden.

Afbrænding af haveaffald

På grund af lovændring er afbrænding af haveaffald nu forbudt.
Haveaffald kan afleveres på AVV's genbrugspladser eller komposteres i egen have. 

Afbrænding af haveaffald tillades dog i disse særlige tilfælde:

  • Det er tilladt at afbrænde rent, tørt træ - og altså ingen friske grene, blade, græs mv. - på særligt indrettede bålpladser under forudsætning af, at det ikke giver anledning til generende røgudvikling 
  • Det er tilladt at afbrænde haveaffald Sankt Hans aften
  • Udenfor byzoner og sommerhusområder er det tilladt at afbrænde haveaffald i perioden 1. december til 1. marts 
  • Afbrænding må tidligst påbegyndes ved solopgang og skal være afsluttet senest én time efter solnedgang.
  • Der må kun afbrændes mindre mængder, som kan afbrændes indenfor én time, svarende til ca. 0,2 m³. Sankt Hans bål dog undtaget.

Begræns gener og risiko
Afbrænding skal ske under hensyntagen til vindretningen, således den ikke giver anledning til gener for naboer eller trafikken.

Afbrænding må ikke ske i stærk blæst.

Hvis der opstår farer eller gener for omgivelserne skal afbrændingen afbrydes. Afbrænding må kun foregå under konstant opsyn af en voksen.

Politimesteren kan i perioder i henhold til beredskabsloven nedlægge forbud om afbrænding og bål.

Kontakt

Sagsbehandler - Affald
Tlf.: 99454670

Afbrænding af haveaffald

  • Vidste du, at der ikke længere må afbrændes haveaffald i byzoner og i sommerhusområder? Det er kommet et nyt landsdækkende forbud. Forbuddet gælder dog ikke Skt. Hans aften.
  • Komposteret haveaffald er et velegnet jordforbedringsmiddel til haven.


Opdateret 17. november 2016
Ansvarlig redaktør: Katrine Bak Styrishave