Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Læs mere om lovgrundlaget på affaldsområdet.

Forstørrelsesglas

Læs om strategier, planer og regulativer

Affaldsplan 2014-2018

Byrådet godkendte affaldsplanen på møde den 25. januar 2017.

Baggrund for affaldsplan 2014-2018

Affaldsbekendtgørelsen
I henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1309 af 18/12 2012 om affald) skal affaldsplanen indeholde en kortlægningsdel, en målsætningsdel og en planlægningsdel. Kortlægningsdelen beskriver den nuværende status for affaldsområdet i kommunen, mens målsætningsdelen redegør for kommunens overordnede målsætning på affaldsområdet. Planlægningsdelen har fokus på de første 6 år af planperioden. Det skal i den forbindelse bemærkes, at planlægningsperioden er 2014-2018, fordi det oprindeligt var et krav i affaldsbekendtgørelsen, at de kommunale affaldsplaner skulle gælde fra 2014.

Affaldsplanen og den nationale affaldshåndteringsplan
Det er en vigtig del af affaldsplanen, at den ikke må stride mod den nationale affaldshåndteringsplan. Denne foreskriver, at 50 % af visse dele af dagrenovationen i 2022 skal genanvendes. Affaldsplanen har bl.a. til hensigt at anvise, hvordan dette mål kan opnås. Derfor indeholder affaldsplanen en række beskrivelser af politiske beslutninger, som skal tages i de kommende år. Det formelle ansvar for affaldsplanen ligger hos kommunalbestyrelsen for Brønderslev Kommune, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev.

Affaldsplanens miljøkonsekvenser
Affaldsplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Til sidst i affaldsplanen er der derfor foretaget en overordnet screening af affaldsplanens miljøkonsekvenser. Det er kommunens vurdering, at affaldsplanen ikke skal underkastes en strategisk miljøvurdering. Det skyldes, at planen ikke fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser. Såfremt der i kommunen skal gennemføres anlægsprojekter indenfor affaldsområdet, skal der under alle omstændigheder udarbejdes en miljøansøgning og dertilhørende miljøvurdering.

Strategier

EU har fastlagt overordnede bindende retningslinier for deres medlemslande i Affaldsrammedirektivet (nyt vindue). Direktivet er implementeret i dansk lovgivning.

Miljøstyrelsen fastlægger nationale strategier, som skal danne baggrunden for kommunernes affaldsplanlægning.

Affaldsstrategier fra Miljøstyrelsen (nyt vindue)

Affaldsregulativer

I kommunens affaldsregulativ står reglerne for de kommunale affaldsordninger.

Kommunens affaldsregulativ  (nyt vindue)

Kontakt

Sagsbehandler - Affald
Tlf.: 99454670
Opdateret 27. januar 2017
Ansvarlig redaktør: Katrine Bak Styrishave