Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Bliv en del af Det Frivillige Mentorkorps og gør en forskel med stor betydning for en sårbar ung.
Spindelsvæv

Læs om Det Frivillige Mentorkorps

Bliv en del af de frivillige mentorkorps

Kontakt mentorkoordinator Rolf Busborg hvis du har lyst til at følge en ung på vej mod uddannelse og job.



Processen:

  • Invitation til en uforpligtende samtale
  • Deltagelse på næstkommende introkursus 
  • Koordinator matcher dig med en ung 
  • Matchmøde mellem dig, den unge og mentorkoordinatoren

 

Frivillig mentor gør en forskel

Du kan gøre en forskel for en sårbar ung!



En forskel der kan få betydning langt ud i fremtiden

Unge mennesker er aktive, dyrker sport, går til fest, har et stort netværk, går i skole eller har et job. De tror på sig selv og har mod på fremtiden - de trives. Men sådan er virkeligheden ikke for alle unge.



Sårbare unge

Flere af vores unge har nogle livsvilkår, der gør det svært at håndtere hverdagens udfordringer. Årsagerne til de unges sårbarhed er mange. De unge kan have oplevet vanskelige kår op gennem barndommen, svigt, dødsfald, mislykket skolegang, fysiske eller psykiske problemer. Mange er ensomme. Fælles for disse unge er et lavt selvværd og et svagt netværk.

Hvordan kan en frivillig mentor gøre en forskel?

Din livserfaring og viden er guld værd. Det samme er din tid og dit nærvær. Den unge får en omsorgsfuld og fornuftig rollemodel at snakke med og hente gode råd hos. Med lidt ekstra støtte og en stabil voksenkontakt vil de unge være bedre rustet til at klare hverdagens skær

Hvad får du ud af det?

Din indsats som frivillig mentor er ulønnet, men til gengæld får du rigtig meget igen:

glæden ved at gøre en værdifuld forskel for et andet menneske

et netværk af andre engagerede mentorer

tilbud om spændende netværksarrangementer

personlig udvikling

et kompetenceløft til dit CV (vi dokumenterer din indsats)

Hvorfor bruge frivillige mentorer?

De unge bliver mødt af en række dygtige engagerede mennesker, som hver især gør et godt, vigtigt og professionelt stykke arbejde. De fagproferssionelle udfører anførte opgaver med et bestemt formål. Og de har ansvar.



Frivillige mentorer erstatter ikke det professionelle arbejde.



Når vi involverer civilsamfundet, er det ikke udtryk for, at vi har til hensigt at løse kommunale opgaver med frivillige hænder. Den lønnede arbejdskraft er ansat i kraft af faglige kvalifikationer, men frivillige mentorer antages på baggrund af personlige kompetencer og ønsket om at gøre en forskel af et godt hjerte.

Organisering

Brønderslev kommunes Frivillige mentorkorps er placeret under Jobcentret og der er ansat en fast mentorkoordinator.



Mentorkoordinatoren, varetager opgaverne omkring mentorkorpset:

  • rekrutterer mentorer
  • afholder introduktionskursus for nye mentorer
  • matcher den frivillige mentor med en ung
  • afholder matchsamtaler
  • afholder opfølgningssamtaler
  • sparrer løbende mentorerne
  • koordinerer netværksmøder og temadage
  • videreudvikler mentorkorpset

 

Kontakt

Mentorkoordinator
Tlf.: 99454488

 Mobil: 50818147

LÆS OGSÅ

Kendt skuespiller holdt foredrag på Hedelund

Allan Olsen holdt foredrag den 10/9 2015 om livets skyggesider, og hvordan man kommer videre. Arrangementet blev holdt til ære for det frivillige mentorkorps i Brønderslev Kommune.

Læs mere om foredraget
Opdateret 10. februar 2017
Ansvarlig redaktør: Grete Christensen