Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Hvis du skal lave en tilbygning til din bolig eller til din garage, bygge et nyt skur eller nedrive din bolig, skal du søge en tilladelse ved kommunen. Generelt skal du søge kommunen om opførelse af alle bygninger og konstruktioner med en tagflade
Byggearbejde

Læs om byggeri

Sådan gør du NU!

Efter 1. december har kommunerne pligt til at tilbyde ansøgning via Byg og Miljø. Som et led i regeringens strategi for at digitalisere det offentlige, skal der være en række af muligheder for, at du som borger, kan betjene dig selv ved kommunen.

Du kan høre en podcast om det nye bygningsreglement BR15, hvordan du søger på Byg&Miljø og sagsbehandlingstiderne.

 

 

Byg & Miljø
Når du skal søge din byggetilladelse via Byg & Miljø kan du følge linket her på siden. Du kommer således direkte til Byg & Miljø som guider dig gennem ansøgningsproceduren.

Du kan også se en guide til Byg & Miljø.

Som borger bliver man guidet frem skridt for skridt og får dermed en bedre forudsætning for at lave en ansøgning, hvor alt er med fra starten. Det gør det nemmere for os at behandle sagen, og i sidste ende betyder det en hurtigere sagsbehandlingstid for dig.

Læs mere om Byg & Miljø

Hvornår skal jeg søge en tilladelse ved kommunen?

I bygningsreglementets kapitel 1.3 kan du læse hvilke typer byggerier, der kræver en ansøgning til kommunen. Du skal søge kommunen om tilladelse inden byggeriet påbegyndes. 

Byggetilladelse
Det kan generelt siges, at alt byggeri, der bliver bygget til beboelse eller til længere ophold herunder udestuer, skal have en byggetilladelse. Desuden skal garager, carporte, udhuse og overdækninger, som er over 50 m² have en byggetilladelse. Hvis flere små bygninger eller overdækninger er sammenbyggede, så de til sammen bliver over 50 m², skal de også hver især have en byggetilladelse.

Hvis du vil lave en større ombygning af din bolig, således du deler den op i to boliger, eller du vil ombygge en bygning på din ejendom til en bolig eller en virksomhed, skal du søge kommunen om en tilladelse. Se evt. også reglerne for den lovpligtige byggeskadeforsikring på denne side.

Anmeldelse jf. bygningsreglementets kap. 1.5.
Anmeldelsesbegrebet er udgået efter d. 1. juli 2017. Læs mere i vejledningen (nyt vindue) Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen om hvordan sekundære bygninger på under 50 m² sagsbehandles.

Hvad kan jeg bygge uden tilladelse?

I bygningsreglementets kapitel 1.2 kan du læse, hvilke byggerier som slet ikke er omfattet af bygningsreglemetet, og i kapitel 1.6 kan du læse, hvilke byggerier du kan opføre uden tilladelse eller anmeldelse.

Ombygninger
Går du med ombygningstanker for din private bolig, hvor du f.eks. gerne vil fjerne en væg mellem to værelser eller lave et nyt badeværelse, skal du ikke søge kommunen om tilladelse. Det betyder, at så længe arealet af din bolig ikke bliver større, skal du ikke søge kommunen.

Du skal dog ringe eller skrive til BBR-medarbejderne i kommunen for at fortælle, at du har fået et værelse eller badeværelse mere eller mindre. Hvis der laves et nyt badeværelse eller køkken, skal du være opmærksom på, at noget af arbejdet skal udføres af autoriserede mestre og du selv skal sørge for at bede håndværkeren om dokumentation for at autorisationsreglerne er overholdt.

De første 50 m²
Vil du gerne bygge en garage, carport, udhus, overdækning eller lignende, kan du bygge de første 50 m² uden tilladelse fra kommunen. Det vil også sige, at du skal søge kommunen om en bygning, der er større end 50 m², eller hvis det samlede areal af alle sekundære bygninger (f.eks. garage, carport, udhus, drivhus eller overdækning
) på grunden bliver over 50 m². Læs mere i vejledningen (nyt vindue) fra Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen.

Ved opførelse af "de første 50 m²" har du selv ansvaret for at overholde bygningsreglementets bestemmelser og andre lovgivninger, som f.eks. planloven. Der kan være en lokalplan for dit område som fastsætter regler for bygningens udseende eller placering.

På Energistyrelsens hjemmeside ligger det gældende bygningsreglement og kap. 2.2.3 angiver de bestemmelser, du skal overholde, for at du har ret til at opføre din nye bygning. Se mere i BR-15 kap. 2.2.3.4 (nyt vindue) om garager, carporte og andre lignende bygninger.

Småbygninger på højst 10 m²
Uanset om du har en garage, carport eller lignende på din grund har du altid ret til at bygge op til 2 småbygninger på højest 10 m². Du skal ikke kontakte kommunen ved opførelse af disse to bygningen. De må ikke placeres tættere på hinanden end 2,5 m² og du har selv ansvaret for at de overholder bygningsreglementets bestemmelser og andre lovgivninger, som f.eks. planloven. Der kan være en lokalplan for dit område som fastsætter regler for bygningens udseende eller placering.

På Energistyrelsens hjemmeside ligger det gældende bygningsreglement og kap. 2.2.3 angiver de bestemmelser, du skal overholde, for at du har ret til at opføre din nye bygning. Se mere i BR-15 kap. 2.2.3.5 (nyt vindue) om småbygninger på højst 10 m².

Disse to bygninger, svarende til i alt 20 m², tæller ikke med i beregning af bebygget areal på grunden, og de skal derfor ikke medregnes i de første 35 m² byggeri på ejendommen

Hvilke bygninger er registreret på min ejendom?

I BBR er registreret alle de bygninger, der er søgt opført på din ejendom. Er du i tvivl om hvorvidt en bygning på din ejendom er registreret, kan du søge din ejendom ud på OIS.dk (nyt vindue). Der står mere om ejendomsdata (nyt vindue) på kommunens hjemmeside.

I afsnittet ”Hvad kan jeg bygge uden tilladelse?” kan du se hvilke bygninger, du kan have på din ejendom, uden at det står registreret på BBR.

Har du bygninger på din ejendom, som du er i tvivl om, hvorvidt de burde være registrerede på BBR, kan du spørge os ved kommunen. Du kan tage kontakt til en byggesagsbehandler eller en sagsbehandler i BBR.

Hvordan registrerer jeg en bygning i BBR?

Sagsbehandleren i BBR ved kommunen indtaster oplysninger om din bygning direkte ind i BBR. Oplysningerne kan komme fra dig, som ejer, eller det kan være oplysninger, som vi i kommunen selv kan finde.

Bygninger på din ejendom, som bør være registrerede, er som udgangspunkt ulovlige indtil de er godkendte og registrerede ved kommunen. Måske er bygningen opført for mange år siden, men det gør den ikke lovlig. En bygning bliver ikke lovlig med tiden.

Der kan dog være tale om en fejl, hvis bygningen er meget gammel. Bygnings- og Boligregistreret (BBR) blev oprettet i 1977-78 og i den forbindelse skulle ejerne selv oplyse kommunen om deres bygningsarealer. Der kan være sket fejl i forbindelse med opmålingen eller indberetningen dengang.

Lovliggørelse af en bygning
Er bygningen ulovlig dvs. opført uden ansøgning til kommunen skal den ”lovliggøres” ved en ansøgning til kommunen. Bygninger lovliggøres på lige fod med nyopførelse, så videt det kan lade sig gøre. Se afsnittet om ”SÅDAN GØR DU”.

Sager om lovliggørelse kan i visse perioder være nedprioriteret i forhold til nyopførelse. Spørg evt. sagsbehandleren om sagsbehandlingstiden på din konkrete sag.

Nedrivning

Der er nogle bygninger, du frit kan nedrive, og bygninger du skal søge om at nedrive. Se evt. mere i bygningsreglementets kap. 1.7 om nedrivning af bebyggelse (nyt vindue).

Uden ansøgning
Du kan frit nedrive dine småbygninger, der hører til din private bolig. Hvis du nedriver f.eks. dit skur på 14 m², din carport på 36 m² eller dit udhus på måske 220 m² skal du blot tage kontakt til BBR for at få tilpasset din oplysninger om ejendommen. Bygningen skal fjernes fra din BBR.

Ansøgning om nedrivning
Ønsker du at nedrive en bygning, der er godkendt til beboelse eller en udestue, skal du søge en nedrivningstilladelse. Har du en bygning, der er registreret til landbruget eller anden type af erhverv, skal du ligeledes søge en nedrivningstilladelse.


Under afsnittet ”SÅDAN GØR DU”, kan du læse, hvordan du søger en nedrivning på en bygning godkendt til beboelse eller erhverv.

Ofte stillede spørgsmål!

Kan man vinde hævd på en bygning?
Nej, man kan aldrig vinde hævd på bygninger således de med tiden bliver lovlige. Bygningen kan ej heller ændrer ejer med tiden ved at en anden end ejer bruger bygningen. Det forholder sig anderledes med grundarealer.

Skal man søge om at opføre en let bygning uden fundament og gulv?
Ja. Man skal søge om alt med en tagflade. Det eneste, der kan betyde, at bygningen kan opføres uden tilladelse er størrelsen, og om hvorvidt bygningen er "permanent". Man kan opføre op til to bygninger under 10 m² og desuden de allerførste sammenlagte 50 m² sekundære bygninger på ejendommen uden tilladelse. Se afsnit om "Hvad kan jeg bygge uden byggetilladelse". Desuden skal midlertidige bygninger/konstruktioner ikke have en tilladelse.

Hvad er en midlertidig bygning?
Bygninger/konstruktioner, der kun er placeret på grunden i op til 6 uger er midlertidig og kræver ingen tilladelse. Det kan være en campingvogn eller en container. Er bygningen/konstruktionen placeret samme sted i mere end 6 uger kræves en tilladelse fra kommunen.

Kan min kælder godkendes til beboelse?
Det vigtigste for en beboelse er, at den er sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig at bo i. Bygningsreglementet giver ikke mulighed for beboelse i kælder jf. BR15 kap. 3.3.1 stk. 6 (nyt vindue), da der står, at gulvet i beboelsesrum og køkken ikke må ligge lavere end terrænnet. Dog kan der laves beboelsesrum, hvis en del af kælderen er fritlagt og der udføres visse andre tiltag for at gøre kælderen fri for fugt og kulde samt sikker i tilfælde af brand. Send gerne en mail til en medarbejder i byggesagsgruppen for nærmere vejledning. Indretning af beboelse i kælderen kræver en byggetilladelse, da det udvider boligarealet.

Hvad er en beliggenhedsplan (nyt vindue)

Hvad er en plantegning (nyt vindue)

Hvad er en facadetegning (nyt vindue)

Lovgivning

Når du skal søge tilladelse til at opføre bebyggelse, skal du overholde de lovgivninger, der er relevant for det konkrete byggearbejde. Ved større byggeri anbefaler vi, at du tager kontakt til en rådgiver, der har erfaring inden for ansøgning og opførelse af byggeri.

Byggeloven 
Som udgangspunkt skal du altid bruge byggelovgivningen, når du bygger, da byggelovgivningen indeholder oplysninger og regler, du som ejer selv skal sørge for, er overholdt. Du kan se i de tidligere afsnit "Hvornår skal jeg søge en tilladelse ved kommunen?" og "Hvad kan jeg bygge uden tilladelse?", hvor kommunen påser lovgivningen, og hvor du selv har ansvaret for at overholde lovgivningen.

Byggelovgivningen består af byggeloven (nyt vindue) med den tilhørende bekendtgørelse, bygningsreglementet, som beskriver mere nøjagtig, hvordan arbejdet skal udføres. Bygningsreglementet ændres ofte og det er derfor vigtigt at finde den nyeste udgave på Trafik-, Byggeri- og Boligstyrelsens hjemmesiden.

Bygningsreglementet BR15 (nyt vindue)

Søger du lovliggørelse af byggeri, skal du bruge den lovgivning der var gældende på opførelsestidspunktet. Du kan finde de gamle bygningsreglementer inde på samme side som det nye bygningsreglement.

Planloven 
Planloven er gældende for alle jordområder i Danmark. Hele landet er delt op i tre zoner: Byzone, sommerhusområder og landzone.

Landzone - på landet 
Ønsker du at bygge på landet eller i en mindre by, hvor der ikke er oprettet en "byzone" eller et "sommerhusområde", skal du bruge planloven. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for uplanlagt bebyggelse end sådan bebyggelse, der er nødvendig for driften af en landbrugsejendom, skovbrug eller fiskeri. Ud over at værne om natur og landskab skal planloven derfor også varetage de interesser som de primære landzoneerhverv måtte have. 

Planloven (nyt vindue) bruges direkte som vejledning i hvor og hvor meget, der må bygges på landet. Nybyggeri, som ikke har noget at gøre med landbrug, skovbrug eller fiskeri kræver som udgangspunkt en landzonetilladelse efter planlovens §35.

Der er dog en række undtagelser i §36.

Der kan blandt andet nævnes, at sekundære bygninger under 50 m² ikke kræver en landzonetilladelse og udvidelse af boliger, som efter udvidelsen ikke bliver større end 250 m² heller ikke kræver landzonetilladelse. Bemærk dog, at de sekundære bygninger skal placeres i tilknytning til øvrige bygninger på ejendommen... ellers kræver de alligevel en landzonetilladelse.

Byzone - i byen 
I "byzonen" kan planloven ikke bruges direkte, hvor imod bebyggelse reguleres af lokalplaner eller byplanvedtægter. Du kan finde lokalplanen for dit område ved at bruge kommunens lokalplanportal (nyt vindue). Findes lokalplanen ikke i portalen er der muligvis ikke en lokalplan for området og den overordnede kommuneplan kan beskrive den planlægningsmæssige intention for området. Kommuneplanen er dog ikke direkte bindende for ansøger/ejer og byggeriet reguleres kun direkte at bygningsreglementet.

Kommuneplanen kan du finde via kommunens kortportal (nyt vindue). Du kan søge på din adresse og slå kommuneplanen og "specifikke rammer" til i træstrukturen. Brug redskabet med pilen og spørgsmålstegnet til at trykke på din ejendom. Så listes kommuneplans-rammerne op. Tryk så på "Rammeområde XXX" og derefter det lille blå link.

Sommerhusområder
Tekst under udarbejdelse. Ring evt. for spørgsmål til dette emne.

Øvrige lovgivninger 
Når byggesagsbehandleren gennemgår din ansøgning, er det ikke kun byggeloven og planloven, de skal påse. Der er i alt 19 lovgivninger og deres afledte bekendtgørelser, som byggesagsbehandleren skal påse.

Det betyder ikke, at byggesagsbehandleren kender alle de 19 lovgivningerne og selv laver sagsbehandlingen efter den enkelte lovgivning. Det betyder der imod, at byggesagsbehandleren skal kontrollere, at ansøger selv har styr på eventuelle øvrige tilladelser og regler, som de andre lovgivninger måtte sætte for det enkelte byggeri. Hvis det er andre lovgivninger, som kommunen selv påser, vil byggesagsbehandleren typisk give sagen/henvendelsen videre til den rette sagsbehandler eller formidle kontakten videre,

Se de lovgivninger som skal påses i forbindelse med byggesagsbehandlingen - kap. 1.10 i bygningsreglementet (nyt vindue).

Gebyrer

Når du har søgt og modtaget en tilladelse til at nedrive eller opføre et byggeri skal du betale for den service og det arbejde, som kommunen har udført.

Brønderslev Kommunes Byråd har pr. 19. juni 2014 besluttet at sagsbehandlingen af byggesager overgår til timeafregning.

Der er her et link gebyrtaksterne (nyt vindue). Alle typer byggeri er omfattet af den samme takst.

Læs mere om byggesagsgebyrerne (nyt vindue) på denne side.

Ved ansøgning om en tilladelse til at opføre byggeri er det derfor meget vigtigt at alle de nødvendige oplysninger til at gennemføre sagsbehandlingen er vedlagt. Skal sagsbehandleren selv beregne nogle arealer eller en bebyggelsesprocent fordyrer det prisen på tilladelsen. Ligeledes vil al korrespondance mellem kommunen og ansøger være omfattet gebyret. Skriv de vigtige oplysninger så som mål og afstande, materialer og arealer tydeligt og let gennemskueligt.

Skal jeg tegne den lovpligtige byggeskadeforsikring?

Den obligatoriske byggeskadeforsikring er en ordning, der trådte i kraft d. 1. april 2008, og skal forebygge alvorlige skader i det private boligbyggeri.

En byggeskadeforsikring tegnes af dem professionelle bygherre på nye enfamiliehuse. Der skal ikke tegnes byggeskadeforsikring på tilbygninger, udestuer og andre mindre byggearbejder.

Selvbygger
Går du med planer om at bygge dit eget hus eller har du selv indhentet tilbud og ansat de håndværkere, der skal bygge dit hus? Så kan du udfylde en selvbyggererklæring og kommunen fritager dig for kravet om byggeskadeforsikring.

Her kan du hente selvbyggererklæringen (nyt vindue) som du kan udfylde og vedlægge din byggeansøgning.

Hvis huset opføres i totalentreprise
Indgår du en aftale med en totalrådgiver om en ny nøglefærdig bolig er det lovpligtigt, at din totalrådgiver tegner en byggeskadeforsikring på dit byggeri.

Byggeskadeforsikringen skal sikre, at du, som forbruger af boligen, har mulighed for at få repareret fejl og skader i boligen på forsikringen inden for de første 10 år efter byggeriet er færdigt. Fejlene og skaderne skal kunne føres tilbage til byggeprocessen.

Du kan finde en mere uddybende beskrivelse af den lovpligtige byggeskadeforsikring på Energistyrelsens hjemmeside: Vejledning om byggeskadeforsikring (nyt vindue)

Ved ansøgning om et nyt byggeri med krav om byggeskadeforsikring, skal tilbuddet fra forsikringsselskabet vedlægges ansøgningen om byggetilladelse.

Hvis du bygger eller ombygger til salg 
Bygger du en ny bolig eller ved væsentlig ombygning laver en ekstra lejlighed med salg for øje, har du pligt til at tegne en byggeskadeforsikring på den nye boligenhed.

Hvis der kun sker ombygning i uvæsentlig grad for at indrette den nye bolig eller lejlighed, er du dog fritaget for pligt til at tegne en byggeskadeforsikring. Det er en konkret vurderet ved hvert projekt, men hvis der i forvejen er køkken og bad vil ombygningen sandsynligvis være uvæsentlig.

Hvis du bygger eller ombygger til udlejning
Bygger du en ny bolig til udlejning eller laver en ekstra lejlighed til udlejning i dit hus, er du fra og med 1. juli 2016 fritaget for pligt til at tegne en byggeskadeforsikring på den nye boligenhed.

Du kan finde en mere uddybende beskrivelse af den lovpligtige byggeskadeforsikring på Energistyrelsens hjemmeside: Vejledning om byggeskadeforsikring (nyt vindue)

Ved ansøgning om et nyt byggeri eller ombygning af byggeri med krav om byggeskadeforsikring, skal tilbuddet fra forsikringsselskabet vedlægges ansøgningen om byggetilladelse.

Hvilke arbejder kræver autoriserede installatører?

Det meste arbejde med dit byggeri må du gøre selv. Der er visse arbejder, der kræver autoriserede installatører.

El-arbejde 
Du må kun lave el-arbejde, som ikke ændrer grundlæggende ved installationerne så som at udskifte en stikkontakt eller opsætte en lampe, hvor der allerede er et udtag. Opsætning af nye installationer og ændring af de eksisterende, faste installationer hører til det arbejde, som kun må udføres af en autoriseret el-installatør. Forkert udført el-arbejde kan være farligt og udgør desuden en betydelig brandfare.

VVS-arbejde 
Du må kun lave VVS-arbejde, som ikke ændrer grundlæggende ved faste installationer. Du må udskifte f.eks. vandhane, køkkenvask og toilet under visse forudsætninger. Alle arbejder på de faste vand- og afløbsinstallationer, etablering af nye vvs-installationer og alt arbejde med gasinstallationer skal udføres af en autoriseret vvs-montør. Forkert udførte vand- og afløbsinstallationer kan føre til vand- og fugtskader, som kan være kostbare og problematiske at udbedre. 

Kloakarbejde
Alt kloakarbejde, det vil sige alle afløbsinstallationer under jorden på din grund, skal udføres af en autoriseret kloakmester. Forkert og uautoriseret udført kloakarbejde kan give fugtskader, og kan senere hen give dig problemer med hensyn til forsikringsdækning af eventuelle skader og i forbindelse med ejerskifte.

På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om el-arbejde (nyt vindue), VVS-arbejde (nyt vindue) og kloakarbejde (nyt vindue)

Kontakt

Den Digitale Hotline
 

Byggesagsbehandler
Tlf.: 99455144
Byggesagsbehandler
Tlf.: 99455512
Byggesagsbehandler
Tlf.: 99454624
Byggesagsbehandler
Tlf.: 99454631
Byggesagsbehandler
Tlf.: 99455881

POSTADRESSE

Brønderslev Kommune 
Ny Rådhusplads 1 
9700 Brønderslev 

eller på e-mail:
raadhus@99454545.dk

Servicemål

Lokale servicemål:

  • Enfamiliehuse og simple konstruktioner - 28 dage
  • Industri og lager - 50 dage
  • Etagebyggeri, erhverv - 55 dage
  • Etagebyggeri, boliger - 56 dage

Nationale servicemål:

  • Enfamiliehuse og simple konstruktioner - 40 dage
  • Industri og lager - 50 dage
  • Etagebyggeri, erhverv - 55 dage
  • Etagebyggeri, boliger - 60 dage

Bemærk, at servicemålene gælder for fuldt belyste ansøgninger. Manglende oplysninger, dispensationer og høringer forlænger behandlingstiden.

Opdateret 19. juli 2017
Skrevet af borger.dk
og Brønderslev
Ansvarlig redaktør: Anne Marie Kjær