Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Her kan du læse om skorstensfejning og få tips til fyring i brændeovne og kedler
Skorsten

Skorstensfejerordning

Skorstensfejning af din skorsten er lovpligtig.

Kommunen indgår aftale med en skorstensfejer, der som udgangspunkt er din skorstensfejer, men du har ret til selv at vælge en anden.

Skorstensfejervalg

Som udgangspunkt skal man benytte skorstensfejeren som kommunen har aftale med. Der kan være årsager til, at man ønsker at benytte sig af en anden skorstensfejer, hvilket man også har ret til. 

Kommunen skal have mulighed for at registrere, at der foretages de fornødne og kvalificerede brandpræventive tilsyn og fejninger.
Derfor skal et muligt ønske om at skifte skorstensfejer altid aftales med Kommunen.

Hvis du ønsker at skifte skorstensfejer, kan du sammen med din nye skorstensfejer udfylde denne aftale blanket (nyt vindue) og sende denne til kommunen.

Kontaktperson ved Brønderslev Kommune:
Jørgen W. Pedersen
Tlf. 9945 5513
Mail: Jorgen.W.Pedersen@99454545.dk

Hvad koster skorstensfejning?

Skorstensfejeren opkræver betaling efter takstbladet fra KL (Kommunernes Landsforening), så alt efter hvilket arbejde man skal have udført, refererer prisen til denne standardiserede aftale.

Gebyret bliver opkrævet når skorstensfejeren har været på besøg. Når betalingen foregår straks efter besøget, har man i frisk erindring, hvilket stykke arbejde man betaler for.

Se vejledende takster for skorstensfejerarbejde (nyt vindue)

Kontakt skorstensfejeren

Christian Pedersen og Morten Deleuran
Blåregn 8, Serritslev
9700 Brønderslev
Tlf. 2263 8083 og 2231 9699
Hjemmeside: broenderslev.skorstensfejer.nu (nyt vindue)

Kan det kræve en tilladelse at ændre på sin varmeforsyning?

Du skal ikke søges tilladelse til at opsætte en ny skorsten eller brændeovn i din private bolig, og det er derfor dit ansvar at lovgivningens bestemmelser om afstande og højder mv. er overholdt. Som ved andre materialer og genstande, du anvender i huset, skal også en ny brændeovn og/eller skorsten være af en godkendt type. Sammenkoblingen af en godkendt skorsten og brændeovn eller anden fyringsenhed, skal godkendes inden du tager den i brug. Du skal være opmærksom på, at en ældre brugt brændeovn ikke lovligt kan skifte ejer, hvis ikke den har den lovpligtige prøvningsattest.

Din skorstensfejer kan være behjælpelig med råd og vejledning om lovgivningens bestemmelser, hvis du er i tvivl om afstandskrav, overflader og lignende. Tag en snak med skorstensfejeren om, hvad der skal til, inden du går ud og bruger penge på ny skorsten, brændeovn, indretter fyrrum, installerer nyt fyr osv.

Når skorstensfejeren har godkendt tilslutning af din nye brændeovn og skorsten, skal du kontakte kommunens BBR register (Bygnings- og Bolig Register) og ajourføre din BBR. En brændeovn vil dernæst være noteret som supplerende varmekilde på din ejendom.

Læs om Bygnings- og Bolig Register (BBR)

Hvordan hjælper du din skorstensfejer?

Skorstensfejeren skal kunne udføre sit arbejde på sikker vis. Hvis han skal op på taget for at rense din skorsten, skal der ifølge arbejdstilsynet være trædefaste trin. Alternativt til trin på taget kan der etableres en renselem på skorstenen i loftsrummet. Men det forudsætter så, at fejeren kan komme ind og op på loftet hver gang, han kommer på besøg. Tag eventuelt en snak med skorstensfejeren næste gang, han kommer på besøg, og se hvad der er nødvendigt ved din skorsten.

Kontakt skorstensfejeren

Christian Pedersen og Morten Deleuran
Blåregn 8, Serritslev
9700 Brønderslev
Tlf. 2263 8083 og 2231 9699
Hjemmeside: broenderslev.skorstensfejer.nu (nyt vindue)  

Elvarme er en dyr og ikke særlig effektiv opvarmningsform. Derfor skal du overveje, om det er den mest hensigtsmæssige opvarmningsform i din bygning.

Hvis du allerede har elvarme, kan det være en god idé at overveje anden varmekilde. Du kan alternativt supplere elvarmen med andre billigere og mere energieffektive opvarmningsformer som fx solvarme eller en varmepumpe.

Næsten 60 % af de danske boliger får deres varme via fjernvarme. Det er den energiform, der typisk udleder mindst CO2 sammenlignet med andre energikilder. Samtidig er det ofte en billig måde at opvarme sit hus på.

Fjernvarme
  • En stor del af fjernvarmen i Danmark stammer fra overskud fra elproduktion, altså fra kraftvarmeværker. Når man producerer el, udvikles der store mængder varme. Det er den varme, der bruges til fjernvarme.
  • Andre fjernvarmeværker producerer varme vha. solvarmeanlæg, eller når de fx brænder affald eller biobrændsler af. Desuden er der en række mindre varmeværker, som producerer varme til lokale områder.
  • Du betaler for din fjernvarme med en fast pris, som er uafhængig af dit forbrug, og en variabel pris, som er afhængig af dit forbrug.
  • I alle bygninger skal der være målere, der måler forbruget af varme i den enkelte bolig eller erhvervsejendom. I etageejendomme bruger man ofte varmefordelingsmålere. På baggrund af dem udarbejder man varmeregnskabet, som fordeler forbruget mellem lejerne.

Læs mere om fjernvarme og varmeforbrug på Energistyrelsen hjemmeside

Naturgas er langt det reneste fossile brændstof. I modsætning til kul og olie, indeholder naturgas nemlig ikke svovl, og CO2-udledningen pr. energienhed er væsentligt mindre. Dansk naturgas pumpes op fra olie- og gasfelter i Nordsøen. Danmark er selvforsynende med naturgas, som i øvrigt også eksporteres til andre lande.

Det øvre jordlag indeholder et stort lager af ophobet solenergi, som automatisk genopfyldes hver sommer. Ved hjælp af et slangesystem i jorden og en varmepumpe kan energien trækkes ud af jorden hele året og bruges til opvarmning af boligen og til vand til bade, opvask mv.

På sparenergi.dk kan du læse mere om, hvad varmepumper og jordvarme er og vurdere, om det er noget for dig. Du skal søge tilladelse hos kommunen til at anlægge et jordvarmeanlæg.

Det anslås, at der findes ca. 750.000 brændeovne og brændekedler i de danske hjem. Fyring med træ i brændeovne og -kedler bidrager væsentligt til luftforurening med bl.a. sundhedsskadelige partikler.

På den anden side er brændefyring en vedvarende, omend begrænset, energikilde. Brændefyring er med til at forebygge global opvarmning, fordi brænde optager lige så meget CO2, mens træerne gror, som brændet afgiver, når det brændes af. Brænde er dermed i udgangspunktet CO2 neutralt, dog vil der være et CO2-tab afhængig af, hvordan træet er forarbejdet, tørret, transporteret m.m.

Udskiftning af gamle brændeovne

Der sker gradvist en modernisering af den danske bestand af brændeovne. Moderne brændeovne udleder 3-5 gange færre forurenende stoffer end de ældre modeller..

Du kan nedbringe forureningen både ved at fyre korrekt og udskifte din brændeovn til en ny model.

Tips om fyring i brændeovn
  • Tænd op i toppen af brændet: Læg to stykker brænde i bunden. Ovenpå stabler du pindebrænde i lag med luft imellem, så du kan tænde i den øverste del. Flammerne skal arbejde sig oppefra og ned - som et stearinlys. Ved at tænde op i toppen kan du reducere partikeludslippet markant i optændingsfasen.
  • Brug kun tørt træ: Vådt træ ryger. Fyr aldrig med affald, reklamer, behandlet træ eller lignende. Du må dog gerne tænde op med nogle få sammenkrøllede avissider.
  • Sørg for rigeligt luft: Skru først ned for luften, når flammerne bliver lysere. Fyr lidt ad gangen og brug ikke for store stykker træ.
  • Røgen skal være næsten usynlig: Gå udenfor og se, at der hverken er for meget røg, eller at det lugter grimt.

Naturstyrelsen sælger brænde fra de FSC og PEFC-certificerede statsskove. Du kan bestille i deres netbutik og læse om at sanke brænde. Hos Miljøstyrelsen kan du læse mere om blandt andet dimension af brændeovn i forhold til boligens varmebehov.

Naturstyrelsen sælger brænde fra de FSC og PEFC-certificerede statsskove. Du kan bestille i deres netbutik og læse om at sanke brænde. Hos Miljøstyrelsen kan du læse mere om blandt andet valg af brændeovn i forhold til boligens varmebehov.

Brændekedler

Brændekedler kan blandt andet bruges til opvarmning af boliger i tyndtbefolkede områder, hvor der ikke er mulighed for tilslutning til fjernvarme eller naturgasnet. Gamle brændekedler står for en stor del af partikelforureningen i Danmark. De har desuden en lavere energiudnyttelse, og kræver derfor mere brænde end nye kedler.

På Teknologisk Instituts hjemmeside kan du se de godkendte brændekedler. På Miljøstyrelsens hjemmeside Brændefyringsportalen kan du læse, hvad du kan gøre, hvis du er generet af naboens brænderøg.

Som forbruger har du mulighed for at klage til Ankenævnet på Energiområdet over køb og levering af energiydelser herunder varme. Ankenævnet behandler kun civilretlige krav – dvs. klagen skal kunne opgøres til et pengebeløb. Du kan ikke klage over dårlig service, opførsel, marketing mm.

Inden du klager, skal du have forsøgt at løse problemet med dit energiselskab. Derefter kan du klage til Ankenævnet på Energiområdet. Brug selvbetjeningen 'Klag online - Forbrug.dk'. Det koster 160 kr. at klage, og du får pengene tilbage, hvis du får medhold i sagen (2016). Du har som forbruger selv ansvar for at bevise din påstand – så gem kvitteringer, kontoudskrifter mm.

På borger.dk
Andre sider

Energinet Danmark står for forsyningssikkerheden af el og gas i Danmark. Hos Energistyrelsen kan du bl.a. få flere oplysninger om varmeforbrug generelt, om ventilation og indeklima og om forsyningen af el og gas. Du kan få gratis og uvildig rådgivning.

Kontakt

Konsulent
Tlf.:

72 29 21 31 

 

Kontakt skorstensfejeren

Christian Pedersen og
Morten Deleuran

Blåregn 8, Serritslev
9700 Brønderslev
Tlf. 2263 8083 / 2231 9699

Web: broenderslev.skorstensfejer.nu

RYGESTOP

RygeStop - Guide for brænde ovne
Du kan fjerne op til 80 % af de sundhedsskadelige partikler i røgen fra din brændeovn i optændingsfasen, ved at tænde op i toppen 

Rygestop-guide
Opdateret 18. marts 2017
Skrevet af borger.dk
og Brønderslev
Ansvarlig redaktør: Anne Marie Kjær