Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Når to kvinder får barn sammen, kan medmoderskabet bestemmes inden assisteret reproduktion

Et registreret medmoderskab giver både barnet og medmoren en række rettigheder og pligter.

Medmoderskabet betyder blandt andet:

  • at medmoren har pligt til at forsørge sit barn
  • at barnet og medmoren har ret til at arve efter hinanden
  • at medmoren kan få samvær med sit barn
  • at medmoren kan få del i forældremyndigheden
  • at barnet kan få medmorens efternavn
  • at barnet kan få samme statsborgerskab som medmoren, hvis betingelserne er opfyldt.

Når medmoderskabet er bestemt, kan det normalt ikke ændres.

Et medmoderskab kan kun bestemmes, hvis to kvinder får et barn sammen ved hjælp af assisteret reproduktion (tidligere kendt som kunstig befrugtning). Graviditet ad anden vej er ikke gyldig, hvis en kvinde skal have medmoderskab. Reglerne betyder også, at når to kvinder får et barn sammen ved hjælp af assisteret reproduktion, bliver den kvinde, der ikke er mor til barnet, automatisk barnets medmor.

Når man skal bestemme et medmoderskab, skal proceduren begynde inden selve behandlingen med assisteret reproduktion. Behandlingen skal ifølge loven desuden være udført af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar. Det er uden betydning, om behandlingen er sket i privat eller offentligt regi, men den skal være foregået i overensstemmelse med reglerne i lov om assisteret reproduktion.

Før for behandlingen med assisteret reproduktion begynder, skal I være enige om behandlingen og give skriftliget samtykke. Det er meget vigtigt, da der ellers senere, når barnet er født, kan opstå problemer med registrering af medmoderskabet til barnet.

Før behandlingen med assisteret reproduktion begynder, skal I være enige om behandlingen og give skriftligt samtykke. Det er meget vigtigt, da der ellers senere, når barnet er født, kan opstå problemer med registrering af medmoderskabet til barnet.

Hvis donoren er anonym, skal I udfylde blanketten ”Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion - børnelovens §§ 27 og 27 b”, også kaldet blanket 8.

Hvis donoren er kendt, skal I udfylde blanketten ”Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion - børnelovens § 27 a, stk. 1 og 2”, også kaldet blanket 9. I blanketten skal I tage stilling til, om det er donoren, der skal være far til barnet, eller om det er morens partner, der skal være medmor.

Uanset hvilken blanket I udfylder, skal den afleveres på behandlingsstedet til det sundhedsfaglige personale, som skal underskrive den og udstede en kopi til jer.

Statsforvaltningens samtykkeerklæringer om medmoderskab ved assisteret reproduktion (nyt vindue)

​Hvis I ikke er gift, skal I udfylde og underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring om medmoderskab, så snart barnet er født. Den skal udfyldes og indsendes digitalt til Statsforvaltningen sammen med kopien af jeres samtykkeerklæring. I kan også udfylde og sende både samtykkeerklæringen og omsorgs- og ansvarserklæringen til Statsforvaltningen under graviditeten. Gør I det, skal I hurtigst muligt efter barnets fødsel henvende jer til sognet for at få registreret medmoderskabet.

Når medmoderskabet fastlægges på denne måde, får I samtidig fælles forældremyndighed over jeres barn.

Hvis faderskabs- eller medmoderskabssagen behandles af Statsforvaltningen, har moren pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være barnets anden forælder.

På denne blanket kan du som mor afgive dine oplysninger til faderskabs- eller medmoderskabssagen.

Blanketten kan også bruges i sager, hvor moren er blevet behandlet ved assisteret reproduktion.

Her kan du afgive anerkendelse af medmoderskab for dit barn. Du skal bruge denne blanket, hvis moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller været i registreret partnerskab med en anden uden at være separeret.
Selvom medmoderskabet allerede er bestemt, kan moren, faren, medmoderen eller barnets værge indtil seks måneder efter barnets fødsel protestere mod registreringen af et medmoderskab og bede om at få sagen behandlet på ny.

En medmoderskabssag kan i visse tilfælde genoptages, selvom der er gået mere end seks måneder, siden barnet blev født. Hvis du mener, at der er grund til at genoptage en medmoderskabssag, skal du bruge denne blanket.

En mand, som har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, har som hovedregel ret til at få prøvet, om han er barnets far.

En kvinde, som har givet samtykke til at være barnets medmor, har som hovedregel ret til at få prøvet, om hun er barnets medmor.

Du kan rejse en faderskabs- eller medmoderskabssag inden seks måneder efter barnets fødsel.

Her kan I registrere medmoderskab for jeres barn, hvis barnet er dødfødt eller død kort efter fødslen.

Opdateret 26. januar 2017
Skrevet af Statsforvaltningen
Ansvarlig redaktør: Sanne Riger