Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

I behandlingssammenhænge er der sket et fokusskifte. Fra at fokusere på din sygdom til at tage udgangspunkt i dine ressourcer - det du kan.
En erhvervet hjerneskade er en hjerneskade, som du ikke er født med.
Hjerneskaden kan være større eller mindre, og kan ramme vidt forskellige funktioner i hjernen.
Nogle følger er synlige, såsom lammelser og talebesvær, andre er usynlige, såsom nedsat initiativ, koncentration og indlæringsevne.
Hjerneskadekoordinatorer

Læs om hjerneskadekoordinatorer

Hvad er en hjerneskadekoordinator?

En hjerneskadekoordinator er en person, der er uddannet til at orientere og hjælpe dig og/eller dine pårørende om at tage kontakt til de relevante tilbud, kommunen har. 

Hvad kan en hjerneskadekoordinator hjælpe med? 

  • Skabe sammenhæng mellem sygehus og kommune
  • Koordinere genoptræningsforløbet under og efter, du bliver indlagt
  • Formidle kontakt til de relevante sagsbehandlere eller arbejdsplads evt. deltage i møder med disse
  • Kan orientere om, hvilke aktivitets- og fritidstilbud, der er til dig eller din  pårørende med erhvervet hjerneskade
  • Kan rådgive og vejlede dig med hjerneskade og/eller dine pårørende i forhold til ændrede livsvilkår
  • Kan tilbyde åben eller anonym rådgivning til pårørende
    Medvirke til undervisning og supervision

Hvem kan kontakte en hjerneskadekoordinator?

  • Du eller din pårørende med hjerneskade
  • Sygehuset i forbindelse med planlægning af din udskrivelse
  • Din praktiserende læge
  • Dit tilknyttet personale

Hvordan kommer jeg i kontakt med en hjerneskadekoordinator ?

Du kan få åben rådgivning hos hjerneskadekoordinatoren. Rådgivningen kan være anonym, hvis du ønsker dette.

Henvend dig til:
Hjerneskadekoordinator
Pia Holmen Christensen
Telefon: 9945 5130

Opdateret 17. juli 2017
Ansvarlig redaktør: Ulla Søborg