Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Nordjysk Socialaftale indgås af de 11 nordjyske kommuner og regionen, hvor formålet er at sikre koordinering og styring af det specialiserede social- og specialundervisningsområde

Nordjysk Socialaftale er en politisk aftale, der indgås af de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland.

Formålet er at sikre koordinering og styring af det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

Aftalen skal blandt andet sikre, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i Nordjylland.

Nordjysk Socialaftale 2018-2019 er udarbejdet gennem dialog med fagfolk, brugerorganisationer og politikere. Fagfolkene og brugerorganisationerne har udpeget, hvad der er behov for at have fokus på. Ud fra dette har de nordjyske udvalgspolitikere på det specialiserede socialområde drøftet og udpeget, hvilket strategisk fokus der ønskes for Nordjysk Socialaftale.

Fokus for den overordnede vision for Nordjysk Socialaftale 2018-2019 er borgerens egenmestring, og hvordan de nordjyske kommuner og regionen kan styrke samarbejdet omkring borgerens muligheder og potentiale for i højere grad at kunne mestre eget liv.

Der er med Nordjysk Socialaftale 2018-2019 arbejdet målrettet med at gøre det forstærkede samarbejde mindre bureaukratisk og mere dialogorienteret. Det betyder, at de formaliserede aftaler mellem kommunerne og tilbuddene er vedlagt som bilag til Nordjysk Socialaftale.

Læs Nordjysk Socialaftale 2018-2019 (nyt vindue)

Læs oplæsningsvenlig version af Nordjysk Socialaftale 2018-2019 (nyt vindue)

Kontakt

Chef
Tlf.: 99455230
Opdateret 26. september 2018
Ansvarlig redaktør: Randi Rønne