Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Har du set rotter eller rottehuller på din ejendom, skal du anmelde det til kommunen via selvbetjeningsløsningen
Rotter

Læs om rotter og rotteanmeldelse

Set rotter eller rottehuller på egen ejendom?

Har du set rotter eller rottehuller på din ejendom, skal du anmelde det til kommunen via selvbetjeningsløsningen

Du skal oplyse navn, adresse og telefonnummer samt forklare, hvor på ejendommen du har set rotterne eller rottehullerne.

Oplever du tekniske problemer med selvbetjeningsløsningen, så forsøg med en anden browser f.eks. Google Chrome. 

Set rotter eller rottehuller på andres ejendom?

Hvis du ser rotter eller rottehuller på en andens mands ejendom, skal du oplyse adressen på ejendommen med rotter samt dit eget navn, din adresse og dit telefonnummer. Disse oplysninger har kommunen pligt til at opgive, hvis der bliver begæret aktindsigt i sagen.

Hvad sker der efter en anmeldelse?

Efter en anmeldelse til kommunen er rottefængeren forpligtiget til inden 8 dage at iværksætte en undersøgelse samt foretage en bekæmpelse, hvis der er rotter på ejendommen.

Hvad skal jeg gøre, når jeg har rotter i min bolig

Du skal anmelde rotterne på kommunens hjemmeside via selvbetjeningsløsningen. Du vil få besøg af rottebekæmper indenfor 24 timer på hverdage. Har du anmeldt rotter på hverdage inden kl. 12, vil rottebekæmperen kontakte dig og aftale, hvornår han kan komme på besøg samme dag. Har du anmeldt rotter på hverdage efter kl. 12, vil rottebekæmperen kontakte dig efterfølgende hverdag og aftale, hvornår han kan komme på besøg. 

Hvordan du skal forholde dig til rotter i beboelsen, kan du læse mere om på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings (SVANA's) hjemmeside. Ofte stillede spørgsmål i forbindelse med rotter i beboelse og generelle spørgsmål (nyt vindue).

I Danmark findes 2 rottearter

Den brune rotte og husrotten. De såkaldte vandrotter er i virkeligheden et andet ord for mosegrise

Farven er ikke noget særligt godt kendetegn for de 2 arter, idet der f.eks. er fundet helt hvide eksemplarer af den brune rotte. Mere karakteristisk er, at den brune rotte er størst (vægt: 200-400 g), kroppen er buttet, og halen er kortere end hovedet og kroppen tilsammen. Husrotten vejer ca. 100-200 g, kroppen er slank, halen er længere end hoved og krop tilsammen, og snuden er spids. Begge arter er normalt nat-aktive.

Rotter har nogle fabelagtigt kraftige tænder, hvilket betyder, at de kan gennemgnave materialer, der er blødere end jern. Rotter kan gnave i alle materialer, der kan ridses med en kniv. Derudover kan voksne rotter kravle igennem åbninger og sprækker, hvis diameter er større end 2 cm. Begge rottearter klatrer så godt, at de kan klatre op ad ru mure og vægge, og de kan springe op til mellem 75-100 cm. Den brune rotte har særdeles gode kræfter og kan med lethed skubbe f.eks. afløbsriste, der vejer op til 1,2 kg, fri.

Læs mere på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings (SVANA's) hjemmeside (nyt vindue)

Rotters adfærd

Rotter svømmer godt - især den brune rotte, som også er god til at dykke. På den måde kan den blandt andet komme forbi toilettets vandlås.

Rotter bliver i gennemsnit ikke så gamle - ca. 1½ år - men kan allerede formere sig, når de er 2½ måned gamle. Hvert kuld består af ca. 5-10 unger, og forsøg har vist, at ét rottepar kan blive til 862 rotter på et år.

Rotter er i stand til at forbinde virkning med årsag - det vil sige: har de smagt på et nyt fødeemne eller gift, der giver ubehagelige symptomer inden for 6-7 timer, holder de sig senere hen fra stoffer med samme lugt og smag.

Kloaksystem og rotter

Rotter har 3 grundbehov: mad, vand og et sted at bygge rede til ungerne. Rotter har optimale livsbetingelser, hvis de kan lave et gangsystem, hvor reden bygges tæt på eksempelvis en fjernvarmeledning, og hvor der er nem adgang til en kloakledning, hvor der er både vand og mad. Rotterne kan også bo i ubenyttede eller sjældent benyttede kloakledninger på privat grund. Det er umuligt at undgå rotter i et stort og vidtforgrenet kloaksystem. Derfor må rotter i kloaksystemet i et vist omfang accepteres. Men huller i kloaknettet skal undgås, fordi rotterne så har mulighed for at komme op til overfladen, hvor de kan få adgang til skraldespande eller lignende. 

Ansvarsforhold ved rotteskader

Rotter trives godt i kloaksystemet, fordi det er en nem og effektiv transportvej. Samtidig er der både vand og føde til rådighed. Huller i kloaksystemet skal undgås. Det er ejeren af kloaksystemet, som er ansvarlig for at udbedre eventuelle huller i kloaksystemet. Indenfor skel er det grundejeren, som skal betale for udbedring af huller eller brud. Kloakledninger i vejarealer er i hovedreglen spildevandsselskabets eller kommunens ansvar. Det er altså et vigtigt spørgsmål, om et brud eller et hul i en kloakledning er indenfor eller udenfor skelgrænsen. Desværre skal der ofte udføres gravearbejde, før der er klarhed over, hvem der senere skal betale. Allerede i forbindelse med anmeldelsen af problemer med rotter bør du derfor som grundejer overveje, om dit kloaksystem er i orden. Ofte vil den kommunale rottebekæmper ved hjælp af en røgpatron dog kunne give et foreløbigt bud på, hvor bruddet eller hullet befinder sig. 

Forsikringsforhold

Hvis rotteproblemer skyldes defekte kloakker på din egen grund, skal du selv betale for udbedring af skaderne. Mange har dog en forsikring, som dækker disse udgifter, fx en skjult rørskadeforsikring eller en stikledningsforsikring. Det er altid en god idé at kontakte sit forsikringsselskab tidligt i forløbet.

Rottebekæmpelse

Rotter bekæmpes med anti-koagulerende midler. Disse midler virker på den måde, at de hindrer leveren i at danne et stof, der er nødvendigt for blodets størkningsevne. Flere af midlerne har rotterne dog dannet resistens (modstandsdygtighed) over for, og Miljøstyrelsen har derfor i samarbejde med Skadedyrslaboratoriet vedtaget en resistensstrategi.

Anti-koagulanterne er farlige for alle pattedyr - mennesker inklusive - samt fugle. Det er derfor en forholdsvis begrænset personkreds, som må foretage rottebekæmpelse med kemiske midler. Kun personer med en autorisation, som er udstedt af Miljøstyrelsen, eller personer, som er undergivet en autoriseret persons instruktion og arbejder på dennes ansvar, har lov til at foretage kemisk rottebekæmpelse.

Læs mere på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings (SVANA's) hjemmeside (nyt vindue)

Udlevering af gift til foderstationer

Den kommunale rottebekæmper må ikke længere udlevere gift til foderstationer som forebyggelse.

Begrundelsen for dette, er en opstramning af reglerne i forbindelse med vedtagelse af en ny rottebekendtgørelse, ”Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter”, samt at sikringsordninger ikke er dækket af den kommunale rottebekæmpelse, der betales til over ejendomsskattebilletten. 

Den kommunale rottebekæmpers opgave er, ved anmeldelse af rotter, at undersøge og iværksætte effektiv rottebekæmpelse indtil ejendommen er fri for rotter. Rottebekæmperen indsamler derefter overskydende gift.

Der må IKKE indgås kontrakt om sikringsordning så længe, der er forekomst af rotter på en ejendom.

En sikringsordning er for egen regning.

Bekæmpelse af rotter uden gift

På Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside kan du finde en pjece om bekæmpelse af rotter uden at bruge gift.

Pjecen "Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift" (nyt vindue)

Handlingsplan forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2015 til 2017

Link til planen (nyt vindue)

 

 

Takster

Fastsættes på baggrund af en konkret beregning i forhold til forventede udgifter.
0,04 promille af ejendomsværdien
0,059 promille

Kontakt

Den Digitale Hotline
 

LOVGIVNING

Loven siger, at man som grundejer har pligt til at sikre og renholde sin ejendom, så rotters levemuligheder begrænses mest muligt.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Obligatorisk Selvbetjening - Anmeld rotter

Kontakt med det offentlige starter på nettet

Rotteanmeldelse er en del af Obligatorisk Selvbetjening
Opdateret 5. oktober 2017
Ansvarlig redaktør: Anne Marie Kjær