Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Får du SU, er der grænser for, hvor meget du må tjene ved siden af (fribeløb)

Får du SU, er der grænser for, hvor meget du må tjene ved siden af - det der kaldes "fribeløb". Hvis du tjener for meget i løbet af et år, skal du betale en del af din SU tilbage. Det er Udbetaling Danmark, Studiegæld, der står for administration, forrentning og tilbagebetaling af for meget udbetalt SU.

Fribeløbets størrelse afhænger af, hvor mange måneders SU du får i løbet af et år. Der er tre forskellige fribeløb - laveste, mellemste og højeste.

Du kan få flere oplysninger om SU på dit uddannelsessted eller på su.dk

Går du på en uddannelse, skal du tale med en SU-medarbejder på dit uddannelsessted om din SU og dit fribeløb.

Find SU-medarbejderne på uddannelsesstederne

Vil du henvende dig til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte om et tilbagebetalingskrav, skal du kontakte os via Digital Post på borger.dk/fra e-Boks. Log ind med NemID og gør følgende:

  • Vælg fanebladet ”Min post”
  • Vælg ”Skriv ny post”
  • I feltet ”Til” klik på ”Vælg modtager”
  • Under ”Vælg modtager fra kategori” vælg ”Offentlige myndigheder/Stat” i drop down-menuen og klik på luppen
  • Klik på pilen > ved ”Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte”
  • Vælg ”Statens Uddannelsesstøtte (SU)” på menuen, der åbnes
  • Vælg eventuelt relevant underemne på menuen, der åbnes
  • Angiv, hvad din forespørgsel drejer sig om i drop down-menuen
  • Når du har skrevet din mail, klik ”Send” Via Digital Post kan du uploade op til 4MB pr. mail.

Kontakt

Den Digitale Hotline
 

Opdateret 30. marts 2017
Skrevet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
Ansvarlig redaktør: Sanne Riger