Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Et højskoleophold er for både unge, voksne og ældre. Der findes også korte kurser for familier

I Danmark findes der ca. 70 højskoler (2017) at vælge imellem. Skolerne arbejder ud fra forskellige temaer eller idégrundlag, så udvalget er bredt og består bl.a. af:

  • gymnastik- og idrætshøjskoler
  • religiøse højskoler
  • sundhedshøjskoler
  • specialiserede højskoler, fx filmhøjskoler.

Er du mellem 16 1/2 og 19 år, kan du blive optaget på en ungdomshøjskole. På andre højskoler er de fleste elever mellem 18 og 24 år gamle, og på de mellemlange og korte kurser deltager folk i alle aldre.

Mange højskoler er indrettede, så personer med handicap også kan følge undervisningen.

Lange kurser

Lange kurser varer mellem otte og 40 uger.

Mellemlange kurser

Mellemlange kurser varer mellem fire og syv uger.

Korte kurser

De korte kurser varer en enkelt eller to uger. Her finder du bl.a. familiekurser, rejsekurser og seniorkurser.

Går du på et langt eller et mellemlangt kursus, koster det mellem ca. 1000 og 2500 kr. om ugen (2017) at gå på højskole. De korte kurser koster ca. 4600 kr. for en uge og 6500 kr. for to uger (2017). Priserne dækker ophold, undervisning og mad og i nogle tilfælde udflugter.

Der er bl.a. mulighed for økonomisk støtte til et højskoleophold, hvis du er:

  • under 18 år gammel
  • ledig under 25 år
  • er i revalidering, under omskoling eller under en fastlagt erhvervsplan.

Du kan læse om priser og tilskudsmuligheder på Folkehøjskolernes forenings hjemmeside:

Højskolernes fælles hjemmeside byder på masser af information om de forskellige højskoler, deres kurser og priser.

Brønderslev Kommune 

I Brønderslev Kommune ligger Nordjyllands Idrætshøjskole.

På Nordjyllands Idrætshøjskole handler idrætten om venskaber, fællesskaber 
og oplevelser. Vi tilbyder mange idrætsfag inden for bl.a. Fitness, Bold & sport, 
Outdoor og Uddannelse. Skolen har plads til 100 elever. Hvert år 
rejser vi til bl.a. Frankrig på adventure- og skiture samt til Club La Santa.

Se mere om Nordjyllands Idrætshøjskole her

Opdateret 3. maj 2017
Skrevet af borger.dk
Ansvarlig redaktør: Jørgen Nielsen