Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Alle børn i Danmark får tilbudt regelmæssige gratis helbredsundersøgelser
Børnehelbredsundersøgelse

Børn fra 0-5 år skal tilbydes 7 forebyggende helbredsundersøgelser hos egen læge, heraf 3 undersøgelser inden barnet er et år gammelt.

Du skal selv henvende dig til dit barns læge for at bestille tid til undersøgelserne.

  • oplyser og vejleder om sundhed og forebyggelse af sygdomme over for børn og deres miljø i hjem, daginstitution, kommunal dagpleje og skole
  • holder øje med det enkelte barns psykiske sundhed og trivsel.
Sundhedsplejerskeundersøgelse

Når du har fået et barn, tager sundhedsplejersken kontakt til dig for at arrangere et besøg.

Sundhedsplejersken vejleder bl.a. om amning, kost, spisekultur, barnets pleje og udvikling, dagligdagen, forældreroller og ansvar.

Sundhedsplejersken kan hjælpe dig med at få kontakt til andre mødre og med at danne mødregrupper.

Helbredsundersøgelser af skoleelever

Alle skolebørn skal tilbydes to forebyggende helbredsundersøgelser:

  • den første undersøgelse ved en (kommunal) læge eller sundhedsplejerske i barnets første skoleår
  • den anden helbredsundersøgelse skal tilbydes umiddelbart før skolepligtens ophør.

De børn, der har behov for det, får tilbudt ekstra undersøgelser i løbet af skoleforløbet.

Alle børn i Danmark tilbydes gratis vaccine mod:

  • difteri, stivkrampe, kighoste, polio (Di-Te-Ki-Pol), mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR) hos børn og unge under 18 år
  • røde hunde hos unge over 12 år
  • infektioner forårsaget af bakterien Hæmophilus influenzea, type b (Hib) hos børn under 6 år. Bakterien kan give hjernehindebetændelse (meningitis) og strubelågskatar
  • hepatitis B hos børn under 2 år, der er født af kvinder med kronisk hepatitis B
  • livmoderhalskræft (obs. 3 vaccinationer er nødvendig).

Du skal selv bestille tid til vaccinationerne hos dit barns læge. Du kan læse mere om det danske børnevaccinationsprogram på borger.dk.

Børne- og ungdomstandpleje omfatter alle under 18 år.

  • tandklinikken henvender sig til forældrene, inden barnet fylder to år, for at aftale det første tandlægebesøg
  • i de fleste kommuner foregår børne- og ungdomstandplejen på kommunale tandklinikker
  • behandlingen betales af kommunen - også den nødvendige tandregulering. Hvis du ønsker andet tilbud end det, kommunen tilbyder,må du selv betale, når barnet er under 16 år. Det kunne fx være hos en privat praktiserende tandlæge eller hos en tandlæge i en anden kommune.
  • for de unge på 16-17 år er tandplejen gratis, uanset om den foregår i den kommunale tandpleje eller hos en privat praktiserende tandlæge.
Opdateret 26. januar 2017
Skrevet af redaktionen på sundhed.dk
Ansvarlig redaktør: Karin Frederiksen