Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Familieiværksætterne - en god start som familie

For langt de fleste nybagte forældre er det en fantastik oplevelse, at skulle være og blive forældre, men det er en opgave, der kræver forberedelse og giver stof til eftertanke
Familieiværksætterne

Læs om Familieiværksætterne

Hvad er Familieiværksætterne?

"Familieiværksætterne – en god start som familie" er et gratis tilbud til alle førstegangs forældre. Er du imidlertid alene om forældreskabet, har du mulighed for at tage en pårørende eller god ven/veninde med.

Familieiværksætterne er formidlere af information, viden og oplæg til refleksion om de udfordringer og spørgsmål, der venter en ny familie.

Forløbet hos Familieiværksætterne

Forløbet starter i graviditetens 24.-28. uge, indtil barnet er ca. 15 måneder og strækker sig over 14 mødegange fordelt over en periode på ca. 18 måneder.

Grupperne er sammensat efter terminsdato og består af 6 til 10 forældrepar, som mødes på hverdage fra kl.16.30 til 18.30. Møderne holdes i Sundhedscenter Vest, Tolstrupvej 91, Brønderslev.

Den samme sundhedsplejerske vil være gennemgående på alle møderne, hvor du/I vil møde en bred vifte af fagfolk. Der er selvfølgelig indlagt passende pauser.

Fagfolkene du/I vil møde er blandt andet en familiekonsulent, jordemor, bankrådgiver, jurist, børneterapeut, tandplejer og talepædagog, som alle vil give et kort oplæg indenfor deres særlige område.

Tilmelding

Du/I kan melde dig/jer Familieiværksætterne ved at udfylde tilmeldingsblanketten (nyt vindue).

Tilmeldingsblanketten sender du/I herefter elektronisk til Sundhedsplejen – se ”kontakt” til højre. Eller du/I kan ringe og tilmelde dig/jer direkte til Sundhedsplejen.

Ca. 3 uger før kursusstart bliver I kontaktet af den sundhedsplejerske, som er den gennemgående person i jeres gruppe.

 

Yderligere information

Du/I kan finde mere information på familieivaerksaetterne.dk eller ved at kontakte Sundhedsplejen.

Vi glæder os til at møde jer.

Kontakt

Assistent
Tlf.: 99454508
Sundhedsplejens logo
Opdateret 8. december 2015
Ansvarlig redaktør: Karin Frederiksen