Begravelse

En afdød skal enten begraves eller brændes (kremeres) og bisættes. Begravelse eller kremering skal normalt ske senest otte dage efter dødsfaldet

Vælg begravelse eller ligbrænding og bisættelse

  

Ved dødsfald skal de pårørende tage stilling til, om afdøde skal begraves eller brændes (kremeres) og bisættes. 

Fra 1. december 2013 skal du anmode om begravelse eller ligbrænding digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket. 

  

Begravelse

Ved begravelse bliver afdøde lagt i en kiste og begravet på kirkegåden.

Bisættelse

Ved bisættelse bliver afdøde brændt på et krematorium, og asken lægges i en urne, der nedsættes i jorden på kirkegården. Det er også tilladt at sprede asken over havet.

Siden 1. august 2008 har det desuden været lovligt at blive begravet på særlige skovgravpladser. De første er under forberedelse flere steder i landet. 

Har afdøde tilkendegivet ønske om begravelse eller kremering samt eventuel askespredning, vil dette blive fulgt. Ellers skal de pårørende vælge på dødsanmeldelsen. Hvis sognepræsten kan godkende anmodningen, udsteder han/hun en begravelsesattest. Den afdøde må hverken begraves eller brændes, før begravelsesattesten er skrevet.

De pårørende kan vælge selv at stå for alle de praktiske forhold omkring en begravelse, eller de kan aftale med en bedemand, hvilke ting han skal tage sig af. Jo mere man selv tager sig af, jo billigere bliver begravelsen.

På Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside kan du finde råd, inden du vælger bedemand.

Kirkelig begravelse

Var den afdøde medlem af folkekirken eller et andet trossamfund, vil det blive taget som udtryk for et ønske om kirkelig begravelse, med mindre den døde havde givet udtryk for andet.

En begravelse, hvor en præst fra folkekirken medvirker, vil som regel foregå i kirken eller et begravelseskapel på kirkegården.

Selv om afdøde var medlem af folkekirken, kan begravelse eller bisættelse godt afholdes et andet sted end i kirken, hvis det aftales med sognepræsten.

Folkekirkens begravelseskapel kan også benyttes ved andre trossamfunds kirkelige begravelser.

Hvis der ikke er begravelseskapel i sognet, kan biskoppen give tilladelse til, at en præst fra et andet kristent trossamfund forestår begravelse i folkekirken.

Find salmer online

På den danske salmebog online kan du finde salmernes tekst og forskellige melodier til dem.

Borgerlig begravelse

Der er ingen specielle krav til, hvordan en borgerlig begravelsesceremoni skal foregå. Man kan arrangere en højtidelighed i et kapel, i eget hjem eller andet.

Der skal normalt betales et mindre beløb for leje af kapel, samt eventuel organist og kor.

Askespredning - skriv dit ønske ned

Din aske kan blive spredt over åbent hav, hvis du skriftligt har tilkendegivet et ønske om det.

Der findes en blanket, hvor du kan angive dit ønske om askespredning. Du må også gerne skrive dit ønske på almindeligt papir. Du skal blot sørge for at dit navn, adresse og cpr. nr. er anført på dit skriftlige ønske. Du skal også huske datering og underskrift.

Læg blanketten sammen med dine øvrige papirer, som de efterladte får brug for i forbindelse med dødsfaldet.

Når de pårørende anmelder dødsfaldet, skal blanketten vedlægges.

Hvordan foregår askespredning

Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø.

Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Bedemanden kan også stå for askespredning.

Det er ikke tilladt at sænke urner med aske i havet.

Askespredning når ønsket ikke er skrevet ned

Hvis din afdøde pårørende har givet udtryk for, at han / hun gerne ville have sin aske spredt ud over åbent hav, men ikke har fået det skrevet ned, kan du selv ansøge om det. Det gør du på kirkekontoret eller hos præsten i det sogn, hvor afdøde boede.

Hvis du vil klage

Kirkekontoret eller præsten afgør, om begravelsen kan ske, som det er ønsket ved udfyldelse af blanketten.

Hvis man er uenig i præstens afgørelse, kan man klage til præsten. Præsten skal enten tage klagen til følge eller sende sagen videre til skifteretten.

Klage over bedemandsydelser skal rettes til Ankenævnet for Bedemandsbranchen. Forbrugerstyrelsen er sekretariat for dette ankenævn, som er godkendt af ministeren for familie- og forbrugeranliggender.

Det koster 150 kr. (2014) at klage, men gebyret tilbagebetales, hvis forbrugeren får helt eller delvist medhold i klagen.

Få mere at vide

Kontakt

Sekretariatsmedarbejder
Opdateret 25. januar 2013
Ansvarlig redaktør: Bente Nygaard Højer