Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Du har ret til abort inden udgangen af 12. uge i din graviditet
Abort

En provokeret abort betyder, at din graviditet afbrydes. Det kan enten være medicinsk (abort med piller) eller kirurgisk (abort ved operation).

  • alle kvinder over 18 år kan uden tilladelse få en abort inden 12. uge i graviditeten
  • er du under 18 år og ugift, skal den, der har forældremyndigheden eller er værge over dig, give sin tilladelse. Dog kan du søge på egen hånd i særlige situationer. Er du længere end 12 uger, kan du søge om tilladelse.
  • Læs reglerne for abort, når du er under 18 år, på abortnet.dk (nyt vindue)

Det er som udgangspunkt gratis at få en abort.

Hvis du vælger at få foretaget aborten på en privatklinik, skal du dog selv betale for indgrebet, medmindre ventetiden i det offentlige er mere end en måned - så kan du nemlig benytte dig af det udvidede frie sygehusvalg.

Hvis du søger om tilladelse til abort, fordi du er under 18 år eller længere end 12 uger henne, og får afslag på din ansøgning, kan du anke afslaget til abortankenævnet i Sundhedsstyrelsen.

På sundhed.dk samler sundhedsjournalen dine sundhedsdata i et overblik, der giver hurtig adgang til dine seneste personlige oplysninger. Sundhedsjournalen viser data fra forskellige kilder om din medicin, journaler fra sygehus og egen læge, laboratoriesvar, dine behandlinger på sygehuse samt evt. donorregistrering og livstestamente.

Lovgivning

Se lovbekendtgørelser i Sundhedslovens afsnit VII om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

Opdateret 16. september 2017
Skrevet af redaktionen på sundhed.dk
Ansvarlig redaktør: Karin Frederiksen