Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Medicin kan give bivirkninger. Især hvis du bruger flere slags medicin samtidig

Når du tager medicin, kan der opstå uønskede bivirkninger. Det kan fx være hovedpine, ondt i maven, kramper eller udslæt. Der følger en indlægsseddel med til al medicin, hvor du kan læse om mulige bivirkninger.

Hvis du bruger flere slags medicin og naturlægemidler, kan det ændre medicinens virkning. Du kan kontrollere, om din medicin er farlig at bruge sammen med andre midler på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Sundhedsstyrelsen indsamler indberetninger om bivirkninger og sørger for, at både lægemiddelvirksomheder og myndigheder i andre lande får kendskab til dem. Derfor er det vigtigt, at du fortæller din læge om bivirkninger.

Medicinbrugere og pårørende kan også selv indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen.

Du kan finde information om alle de lægemidler, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen i Medicinhåndbogen på apoteket.dk. Her kan du læse om deres anvendelse og mulige bivirkninger.

Den tidligere Medicinprofil er lukket og erstattet af dit medicinkort (FMK). I medicinkortet kan du få oplysninger om den medicin du har fået ordineret af din læge og købt på recept på apoteket.

Du kan klage over et apotek til Apotekernævnet. De behandler klager over apotekets service fx information/rådgivning, diskretion, og ventetider.

Opdateret 26. januar 2017
Skrevet af redaktionen på sundhed.dk
Ansvarlig redaktør: Borger.dk