Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Indirekte asbestofre kan søge om godtgørelse

Du kan søge om godtgørelse, hvis du har fået lungehindekræft, bughindekræft og testikelkræft, fordi du indirekte er blevet udsat for asbestfibre.

Du kan være indirekte asbestoffer, hvis du er eller har været del af samme husstand som den person, der direkte erhvervsmæssigt har været udsat for asbestfibre. Det drejer sig om:

  • ægtefælle/samlever
  • tidligere ægtefælle/samlever
  • forælder
  • andre personer, der er eller har været en del af husstanden, fx børn.

Du kan fx have været indirekte udsat for asbestfibre ved at vaske asbestfyldt arbejdstøj.

Det er et krav, at du er blevet diagnosticeret med lungehindekræft, bughindekræft eller testikelhindekræft, når du søger om godtgørelse. Derudover er der en række andre kriterier, der skal være op-fyldt.

Du kan læse mere kriterierne og søge om godtgørelse hos Styrelsen for Patientklager.

Godtgørelse til indirekte asbestofre (nyt vindue)

Godtgørelsen udbetales per kulance og udgør et fast beløb på 170.000 kr. Der kan kun søges om godtgørelse én gang.

Det er Styrelsen for Patientklager, som behandler ansøgningen og træffer afgørelse. Du kan læse mere om de kriterier, der skal være opfyldt, og søge om godtgørelse på hjemmesiden for Styrelsen for Patientklager.

Kontakt

Borger.dk logo 
Tlf.: 1881 eller 7010 1881

Mandag til torsdag 8:00-22:00
Fredag 8:00-18:00

Opdateret 23. oktober 2018
Skrevet af redaktionen på sundhed.dk
Ansvarlig redaktør: Borger.dk