Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Lev efter de officielle kostråd. Så nedsætter du risikoen for livsstilssygdomme
Kost

Kosttilbud til børn og voksne

I Brønderslev Sundhedscenter har vi kosttilbud til både børn og voksne.

Lokale tilbud til børn

  • Cool Kids – et tilbud til børn i 3.-4. klasse med risiko for inaktivitet/overvægt. 
  • Støtte til sundere madvaner i familien

Du kan læse mere på www.sundhed.dk (nyt vindue).

Lokale tilbud til voksne  

  • Motion på recept – kombinerer motion og kost – kræver recept fra din læge.
  • Kort kursus for dig, der har forhøjet blodtryk og /eller forhøjer kolesterol
  • Støtte til sundere madvaner 

Du kan læse mere på www.sundhed.dk (nyt vindue).

De officielle kostråd pr. 1. oktober 2013 er:

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  • Spis frugt og mange grønsager
  • Spis mere fisk
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spis mad med mindre salt
  • Spise mindre sukker
  • Drik vand

Lever du efter de officielle kostråd, vil din krop få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Du nedsætter risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type-2-diabetes og kræft. Samtidig forebygger du, at du tager på i vægt.

De officielle kostråd gælder for hovedparten af den danske befolkning. Undtagelser er børn under 3 år, småtspisende ældre og personer, der har en sygdom, der stiller andre krav til maden.

Du kan læse mere om kostrådene og finde særlige anbefalinger til gravide, børn og ældre på Fødevarestyrelsens hjemmeside ”Alt om kost”.

Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at:

  • 0 – 3 årige ikke drikker saft og sodavand
  • 3 – 7 årige maks. drikker 3 dl sodavand eller saft om ugen
  • ældre børn og unge maks. drikker ½ liter sodavand eller saft om ugen.

Nogle kommuner tilbyder hjælp til sundere kostvaner til fx gravide, børn, personer med kroniske sygdomme, personer der spiser meget lidt eller personer med anden etnisk baggrund. På sundhed.dk kan du tjekke, om kommunen har et tilbud til dig.

Kontakt

Visitationen - Ældre og Hjælpemidler
Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

Tlf.: 99454420

Telefontid:
Mandag - torsdag
8.00-9.00 og 10.00-14.00
Fredag:
8.00-9.00 og 10.00-13.30

Brønderslev Sundhedscenter

Sundhedscenter Vest
Brønderslev Sundhedshus
Tolstrupvej 91
9700 Brønderslev
Tlf.: 9945 4442

Sundhedscenter Øst
Multebærvej 5
9330 Dronninglund
Tlf.: 9945 5112

Web: www.sundhed.dk

Opdateret 20. februar 2017
Skrevet af redaktionen på sundhed.dk
og Brønderslev
Ansvarlig redaktør: Lene Holst