Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag
Motion

Motionstilbud i Brønderslev Sundhedscenter

  • Cool Kids – motion og kostforløb til familier med børn i 3.-4. kl. med risiko for overvægt/inaktivitet
  • Motion på Recept – motionsforløb til dig med en diagnose, hvor din læge vurderer, at motion kan have gavnlig effekt

Du kan læse mere om de enkelte tilbud på www.sundhed.dk (nyt vindue).

Motion og undervisning til borgere med KOL, Type 2 diabetes, Hjerte-kar-sygdom og Kræft

Du tilbydes et trænings- og undervisningsforløb, som har til formål at:

  • Lære dig mere om din sygdom
  • Støtte dig i at blive mere fysisk aktiv
  • Lære hvad du kan gøre for at mindske udviklingen i sygdommen
  • Forbedre din livskvalitet
  • Møde ligestillede

Der er hold for alle 4 grupper:

  • For dig der har KOL
  • For dig der har type 2 diabetes
  • For dig der har hjerte-karsygdom
  • For dig der har kræft

Du kan læse mere om de enkelte tilbud på www.sundhed.dk (nyt vindue).

Andre motionstilbud

  • Stavgang og gåture
  • Motivationsgruppe for type 2 diabetikere – Diabetesforeningen
  • Hjertemotion og Hjertecafé – Hjerteforeningen
  • Netværksgrupper - Lungeforeningen
  • Motion og Samvær for kræftramte –Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med LOF

 

Du kan læse mere om de enkelte tilbud på www.sundhed.dk (nyt vindue).

Tilbud om motion og bevægelse til ældre

  • Krudtuglerne (Brønderslev, Hellum, Stenum)
  • Slusen ( Brønderslev)
  • Sport for sjov ( Hjallerup)
  • Motion på aktivitetscentrene

Du kan læse mere om de enkelte aktiviteter på www.sundhed.dk og på aktivitetsområdet.dk (nyt vindue).

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive i mindst 30 minutter hver dag – og børn mindst 60 minutter om dagen. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter, og det skal foregå ved moderat til høj intensitet:

  • moderat intensitet betyder, at du kan mærke, at din puls stiger, men kan tale med andre samtidig. Aktiviteter med moderat intensitet kan fx være cykling og gang til og fra arbejde, havearbejde, når du tager trappen, en joggetur og motionsidræt
  • høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Aktiviteter med høj intensitet kan fx være svømning, løb, spinning, styrketræning og boldspil.

Børn skal være fysisk aktive med høj intensitet 3 gange om ugen og voksne 2 gange om ugen. Aktiviteten skal vare mindst 20 minutter.

  • personer, som normalt ikke rører sig, kan forbedre deres helbred og fysiske velvære ved at være fysisk aktive
  • fysisk aktivitet behøver ikke at være anstrengende for, at du opnår sundhedsmæssige fordele
  • fysisk aktivitet er godt for både hjerte, kredsløb, muskler, stofskifte og for hormon- og immunsystemet
  • mange af de positive effekter fra fysisk aktivitet - både fra udholdenhedstræning og fra styrketræning - forsvinder i løbet af få uger, hvis du ikke rører dig længere. Hvis du helt holder op med at være aktiv, forsvinder effekten inden for 2 til 8 måneder
  • fysisk aktivitet kan medføre gevinster i form af livsglæde, overskud, social trivsel, selvtillid og handlekompetencer. Det er også bevist, at der er en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og de kognitive processer, som forudsætter læring hos børn.

Den mest udbredte måleenhed for at måle, om man har en sund eller usund kropsvægt er BMI. BMI er en forkortelse for Body Mass Index og kan beskrive, om du vejer for lidt, er normalvægtig, eller vejer for meget.

Næsten alle former for organiseret idræt og motion foregår i foreninger eller organisationer. Der findes bl.a. flere landsdækkende idrætsforeninger, fx Danmarks Idrætsforening (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), hvor du kan få hjælp og inspiration til at finde en idrætsgren eller motionsform, der passer dig.

Hvis du hellere vil løbe en tur for dig selv i naturen eller køre en tur på cykel, kan du finde stier, motionsruter, sundhedsspor, mountainbikeruter og ridestier m.m. på Naturstyrelsens hjemmeside eller på sundhedsspor.dk.

Mange kommuner tilbyder hjælp til at komme i gang med at motionere til fx ældre, personer med kroniske sygdomme eller inaktive børn. På sundhed.dk kan du se, om kommunen har et tilbud til dig.

Kontakt

Brønderslev Sundhedscenter

Sundhedscenter Vest
Brønderslev Sundhedshus
Tolstrupvej 91
9700 Brønderslev
Tlf.: 9945 4442

Sundhedscenter Øst
Multebærvej 5
9330 Dronninglund
Tlf.: 9945 5112

Web: www.sundhed.dk

Opdateret 21. september 2017
Skrevet af redaktionen på sundhed.dk
og Brønderslev
Ansvarlig redaktør: Lene Holst