Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Ungdomskort giver dig rabat på din daglige transport fra din bopæl til dit uddannelsessted

Går du på en uddannelse, skal du godkendes til Ungdomskort. Er du 16-19 år, og går du ikke på en uddannelse, kan du bestille Ungdomskort hos trafikselskaberne.

Du kan få Ungdomskort, hvis du opfylder betingelserne, er 16-19 år, er elev på en ungdomsuddannelse eller studerende på en videregående uddannelse, der er godkendt til SU. Ungdomskort giver dig rabat på din daglige transport fra din bopæl til dit uddannelsessted. Du kan bruge Ungdomskortet til bus, tog og metro.

Der er forskellige betingelser for at få Ungdomskort, alt efter om du er 16-19 år, er elev på en ungdomsuddannelse eller studerende på videregående uddannelse.

Prisen på et Ungdomskort afhænger af, om du er 16-19 år, elev på en ungdomsuddannelse eller studerende på en videregående uddannelse. Du skal du selv betale et grundbeløb pr. dag (egenbetaling).

Du bestiller og betaler dit Ungdomskort hos trafikselskaberne. Du kan bestille kortet, når du er godkendt i godkendelsessystemet. 16-19-årige, der ikke går på en uddannelse, kan bestille direkte i trafikselskabernes selvbetjeningssystem Mit Ungdomskort.

Opdateret 15. august 2017
Skrevet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
Ansvarlig redaktør: Sanne Riger