Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Udlændinge fra EU/EØS-lande har samme ret som danske statsborgere til at læse i Danmark

Som udlænding fra et EU/EØS-land har du de samme rettigheder som danske studerende, hvad angår din adgang til uddannelser.

Danmark har en aftale, som betyder, at studentereksamener fra EU/EØS-landene også bliver anerkendt herhjemme. Det samme gælder flere internationale eksamener.

Det er den enkelte uddannelsesinstitution, der vurderer, om du som udenlandsk studerende er kvalificeret til at blive optaget på en bestemt uddannelse i Danmark, og om du evt. kan få merit (dvs. godskrivning af dine tidligere studier).

Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan vurdere niveauet for din udenlandske uddannelse.

Herunder kan du slå op i 'Eksamenshåndbogen' og danne dig et overblik over, hvilke udenlandske eksamener der generelt vurderes som adgangsgivende til danske uddannelser.

Udenlandske statsborgere fra Norden og EU/EØS-lande skal ikke betale for uddannelsen i Danmark, men kan som udgangspunkt ikke få dansk SU, da det er forbeholdt danske statsborgere. Ifølge EU's regler kan udlændinge dog få tilkendt SU, hvis de lever op til en række kriterier, som fx længere tids bopæl eller arbejde i Danmark.

Du kan læse mere om de særlige regler for SU hos Statens Uddannelsesstøtte:

Højt kvalificerede udlændinge kan desuden søge om stipendier hos Uddannelses- og Forskningsministeriet:

Du kan ikke klage over de vurderinger, som Styrelsen for Forskning og Uddannelse træffer. Styrelsen skal dog tage stilling til alle henvendelser, den modtager, og kan vælge at foretage en ny vurdering, hvis du fx indsender nye oplysninger, der kan styrke din sag.

Vil du klage over en afgørelse om merit ved en dansk uddannelse, skal du klage til Kvalifikationsnævnet, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Klagen skal gå igennem din uddannelsesinstitution.

Kontakt

Integration
Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev
Opdateret 11. oktober 2017
Skrevet af Borger.dk
Ansvarlig redaktør: Lene Wenneberg