Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Uddannelse og opkvalificering

Uddannelse og opkvalificering er en af vejene til øget vækst i din virksomhed

Hvilke kompetencer skal dine medarbejdere have i fremtiden for at være mest produktive, servicemindede og omstillingsparate - og din virksomhed mest konkurrencedygtig? Det er vigtigt at få afdækket behovet for kompetenceudvikling blandt alle virksomhedens medarbejdere. Er der brug for teoretisk uddannelse, kurser i nye produktionsmetoder eller brug af IT værktøjer, så er det en god ide at lave en uddannelsesplan for samtlige medarbejdere.

Økonomi er et væsentligt element, og der er gode muligheder for at få økonomisk støtte til kompetenceudviklingen:

VEU godtgørelse: Du kan søge om VEU godtgørelse til de medarbejdere, som ikke har en uddannelse højere end erhvervsuddannelse. Du kan også søge til medarbejdere med uddannelse over erhvervsuddannelse, hvis medarbejderen ikke har benyttet uddannelsen de sidste 5 år. Uddannelsen kan blandt andet være AMU kurser, grundlæggende voksenuddannelse, EUD uddannelse osv. Satsen for VEU godtgørelse er kr. 3.308 pr. uge i 2015.

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU): Du kan søge om SVU til de medarbejdere, som er mindst 25 år og ikke har uddannelse over erhvervsakademiuddannelse. Uddannelsen kan enten være på folkeskole- og gymnasieniveau eller på videregående niveau. Det maksimale tilskud er 40 uger uanset om det er uddannelse på folkeskole/gymnasieniveau eller videregående niveau.

Jobrotation: Hvis du ansætter en vikar til at løse opgaverne, mens dine medarbejdere uddanner sig, kan du få et tilskud til vikarens løn på kr. 178,84 pr. time (2015 takst). Du skal fortsat betale løn til dine medarbejdere på uddannelse og ansætte vikaren på overenskomstmæssige vilkår.

Kompetencefonde: Hvis din virksomhed er omfattet af en overenskomst med aftale om kompetencefonde, kan du og dine medarbejdere søge om tilskud til deltagelse i uddannelse. Hver enkelt medarbejder kan få tilskud til 2 ugers uddannelse om året, og der kan søges tilskud til deltagerbetaling, løntilskud og udgifter til transport, ophold og undervisningsmaterialer. Tjek din overenskomst for at se, hvilke regler der gælder.

Vi rådgiver gerne yderligere omkring kompetenceudvikling af medarbejdere og inddrager relevante samarbejdspartnere. I fællesskab finder vi den rette løsning i forhold til uddannelsesindhold og økonomi.

Det siger virksomhederne:

PN Beslag er en spændende virksomhed med gode muligheder for at udvikle sig. Vi er gået i gang med en omstillingsproces i virksomheden, hvor vi skal blive mere produktive og dygtigere til hele tiden at tilpasse os kundernes behov. Vi har valgt at give medarbejderne nye personlige og faglige kompetencer, så de er gearet til den proces.

Det kan være en omvæltning at skulle lære nye måder at arbejde på, men jeg oplever, at alle medarbejdere hurtigt har fået ja-hatten på og ønsker efteruddannelse.

Produktionsdirektør Jacob Bøhme Christensen

Jobcenter Brønderslev

Jobcenter Brønderslev Logo

Valdemarsgade 20
9700 Brønderslev

Tlf. 9945 4999
Mail: Virksomhedsservice

Opdateret 10. april 2017
Ansvarlig redaktør: Grete Christensen