Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Alle virksomheder og foreninger skal have en digital postkasse på www.virk.dk for at kunne kommunikere med det offentlige

Læs om Digital Postkasse

Hvordan får jeg er Digital Postkasse?

Opret en digital postkasse på Virk.dk og få adgang til sikker kommunikation med det offentlige.

Du kan:

  • få samlet al virksomhedens digitale post i samme postkasse - også post fra e-Boks
  • opbevare virksomhedens digitale post nemt og overskueligt i digitale mapper
  • skrive til det offentlige og modtag digitalt svar - adressebogen gør det er nemt at finde den rette modtager
  • modtage sms-påmindelser - NemSMS gør det muligt at modtage påmindelser fra det offentlige, fx om frister for indberetning

Læs mere om, hvordan du bruger Digital post på Virk.dk (nyt vindue)

Obligatorisk for virksomheder fra 1. november 2013

Det offentlige er i gang med at afskaffe papirbreve – det skal være billigere, lettere og hurtigere at kommunikere med det offentlige.

Derfor er der udviklet en digital postkasse til at håndtere sikker digital kommunikation mellem det offentlige og virksomheder og borgere. Det er e-Boks, som er leverandør af løsningen.

Det er med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi besluttet, at det fra 1. november 2013 bliver obligatorisk at have en digital postkasse for alle danske virksomheder.

Postkassen er tilknyttet virksomhedens CVR-nummer og følger derfor virksomheden – uanset om I flytter adresse eller skifter e-mail.

Sikkerheden er høj – kravet om digital medarbejdersignatur og den krypterede forbindelse til forsendelserne giver garanti for, at ingen uvedkommende kan få adgang til de oplysninger, der bliver sendt.

Kan min virksomhed blive fritaget?

En virksomhed kan kun blive fritaget, hvis det ikke er muligt at få etableret en internetforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s (0,5Mbit/s) via fastnet eller trådløst for max. 3.000 kr. på virksomhedens hjemstedsadresse. Det vurderes, at mindre end 1000 virksomheder på landsplan opfylder dette krav, og disse vil typisk ligge i landområder.

Hvis virksomheden ønsker at anmode om fritagelse, er det vigtigt at virksomhederne først læser vejledning om fritagelse af virksomheder, foreninger og andre med CVR-nummer fra Digital Post.

Virksomheder kan anmode om fritagelse efter 1. september 2013, i den kommune hvor virksomheden har adresse. Selve anmodningen skal ske ved personligt fremmøde i Borgerservicecentret.

Det er altså ikke muligt at sende en ansøgning til kommunen.

Anmodning kan kun ske via en tegningsberettiget for virksomheden eller en fuldmagtshaver udpeget af en tegningsberettiget. For at anmodningen kan behandles, skal følgende blanket udfyldes:

Bemærk at hvis anmodningen sker via en fuldmagtshaver, skal en tegningsberettiget for virksomheden udfylde dele af blanketten til anmodning om fritagelse, før det personlige fremmøde.

Online hjælp

Virksomheder, foreninger m.v. kan få online hjælp til at oprette postkassen på Virk.dk/postkasse (nyt vindue)

Personlig hjælp

Virksomheder, foreninger m.v. kan få hjælp på biblioteket, hvis de har svært ved at bruge en computer.

Læs mere om bibliotekets tilbud (nyt vindue)

Online hjælp

Digital Post - Virk.dk
Virksomheder, foreninger m.v. kan få online hjælp til at oprette postkassen på

Virk.dk/postkasse
Opdateret 22. juni 2015
Ansvarlig redaktør: Karsten Bach