Alle lovpligtige annonceringer af tilladelser og lokalplaner sker på kommunes hjemmeside fra nytår 2012

Lovpligtige annonceringer af tilladelser og lokalplaner sker fremover på kommunes hjemmeside under punktet Teknik og Miljø. Folketinget har den 15. december 2011 vedtaget lov om digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation og afskæring af klageadgang.

Staten har samtidig beskåret kommunens bloktilskud med en forventet besparelse. På denne baggrund har Brønderslev Kommune valgt at reducere væsentligt i annonceringen. Vi vælger dog udover lovenes minimumskrav at annoncere adresserne/området og arten af tilladelsen i ugeaviserne.

Klagefrister beregnes ud fra annonceringen på hjemmesiden. Eventuelle lovkrav om skriftlig høring af naboer inden tilladelse er ikke ændret i forbindelse med lovændringen. Det samme gælder eventuelle lovkrav til skriftlig underretning om meddelte tilladelser.
Venlig hilsen Teknik og Miljø