Lokalplanforslag 32-T-08.01 ”Klubfaciliteter, Lunderbjerg Motocross Klub” og Kommuneplanforslag nr. 10
Området er beliggende ved Ndr. Ringgade vest for Dronninglund.
Byrådet foreslår, at området kan anvendes til klubfaciliteter for eksisterende motocross klub.
I den periode, hvor lokalplanforslag 32-T-08.01 er offentlig bekendtgjort, er der et midlertidigt stop for tilladelser til udstykning, byggeri og andre ændringer på ejendomme indenfor lokalplanområdet. Den nuværende lovlige anvendelse inden for området kan fortsætte.
Efter udløbet af fristen kan Byrådet dog tillade, at en ejendom, der er omfattet af planfor-slaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde med lokalplanpligt. Tilladelsen kan ikke meddeles, hvis der er indsigelse fra en statslig myndighed eller indgreb fra miljøministeren. Muligheden for fremskyndet tilladelse er kun til stede indtil offentliggørelsen af lokalplanen og højst i et år efter forslagets offentliggørelse.
Brønderslev Kommune har foretaget en miljøscreening efter lov om miljøvurdering af pla-ner og programmer - nr. 936 af 24/09 2009 jf. § 3, stk. 2, da planen omfatter et mindre område på lokalt plan. Det vurderes, at gennemførsel af planen ikke medfører en væ-sentlig påvirkning af miljøet, hvorfor der ikke udarbejdes en miljøvurdering. Til grund for afgørelsen ligger primært, at der er tale om inddragelse af et tidligere industriareal til klubfaciliteter og at planerne ikke medfører øget kørselsaktivitet for motocrossklubben.
Afgørelsen om miljøvurdering kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemester-vej 8, 2400 København NV. Fristen for klage er den 10. januar 2012. Natur- og Miljøklagenævnet vil opkræve et gebyr på 500 kr. for privatpersoner og 3000 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder, som tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis medhold.
Lokalplanen kan ses under:
Lokalplan 32-T-08.01 Kommuneplantillæg nr. 10 (nyt vindue).
Se også planen på:
Kommunens biblioteker, rådhusene i Brønderslev og Dronninglund
Yderligere oplysninger om planen kan fås ved henvendelse på tlf. 99 45 46 21.
Planforslagene er offentliggjort den 13. december 2011 og er fremlagt i 8 uger. Derefter vil Byrådet tage stilling til sagen.
Send synspunkter og ændringsforslag til Brønderslev Byråd, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev eller på
raadhus@99454545.dk.
De skal være modtaget inden tirsdag den 7. februar 2012 kl. 14.