Serritslev-sagen
Her finder du alle ikke-tavshedsbelagte dokumenter fra Brønderslev Kommune om Serritslev-sagen.
01-07-2010
Brønderslev Kommune får kritik fra ankestyrelsen
Brønderslev Kommune har nu modtaget ankestyrelsens afgørelse om den såkaldte Serritslev-sag. Brønderslev Kommune får kritik for ikke at have anbragt børnene tidligere, ligesom kommunen kritiseres for at vægte samarbejdet med forældrene for højt. Kommunen tager kritikken meget seriøst og vil nu rette ind efter ankestyrelsens undersøgelse. Samtidig vil man bede KL gå ind i sagen, da der lægges op til en skærpelse af fortolkning af serviceloven.
Da Brønderslev Kommunes borgmester ultimo februar sagde, at der ikke var grundlag for at anbringe børnene, var det efter vurdering fra embedsmændene. Henning Risager, børne- og kulturdirektør, erkender, at man nu er blevet klogere: ”Vi har nu fået ankestyrelsens mening om vores håndtering af sagen, og undersøgelsen siger, at kommunen burde havde grebet hårdere ind tidligere og nedprioriteret at samarbejde med forældrene for at undgå anbringelse. Det ved vi så nu, at det nok er sådan, vi kommer til at agere frem over, og det retter vi naturligvis ind efter.”
Kommunen får kritik for ikke at indhente de sagsakter, som Skanderborg Kommune havde valgt ikke at sende med. Også den kritik vil give ny praksis i Brønderslev Kommune: ”Når vi modtager sagsakterne fra Skanderborg, så tror vi jo selvfølgelig, at de har sendt alt relevant materiale afsted. Men vi modtog f.eks. intet af det materiale, man havde modtaget fra Lolland. Og der synes vi da, at kommunerne skal blive bedre til at støtte hinanden i arbejdet med at håndtere de her familier, for havde vi kendt til familiens historie på Lolland, så havde vi grebet arbejdet helt anderledes an fra starten. Men nu ved vi, at vi i højere grad selv skal efterspørge yderligere materiale.”
Kommunen roser socialministeren for at have taget initiativ til undersøgelsen fra ankestyrelsen: ”For de udsatte familiers skyld skal vi i kommunerne blive bedre til at håndtere dem. Derfor er der hele tiden brug for, at vi bliver dygtigere og klogere. Det gælder ikke bare os men alle 98 kommuner. Hvis ankestyrelsens undersøgelse vil danne præcedens, så ved vi nu, at vi langt tidligere i vores arbejde med udsatte børn og unge skal gribe til mere drastiske foranstaltninger.”
Kommunen har allerede aftalt med ankestyrelsen, at man vil have besøg af styrelsen, hvis læringsteam skal dygtiggøre kommunens socialrådgivere yderligere: ”Vi skal som sagt lære af det her, og vi har i undersøgelsesforløbet haft en glimrende kontakt med ankestyrelsen. Så vi har takket ja til deres tilbud.”
Henning Risager vurderer, at kommunens krav om refusion fra tidligere bopælskommuner bestemt stadig imødekommes: ”Vi har anmodet Lolland Kommune om refusion, og selv om jeg ikke kender til kritikken af Lolland eller Skanderborg for den sags skyld, så tror jeg på, at vores anmodning bliver imødekommet. Det kan altså ikke være rigtigt, at det er en tilfældig bopælskommune i 6 måneder, som skal betale for en familie, der har været kendt i det sociale system i 15 år.”
Henning Risager er for børnenes skyld glad for, at sagen nu nærmer sig en foreløbig slutning: ”Jeg tror slet ikke, at man gør sig begreb om, hvordan det har været for de her børn løbende at få deres liv fremstillet i medierne. Heldigvis ved vi fra de anbragte børns opholdssteder og plejefamilie, at de trives, og at der nu i samarbejde med politiet rebliver etableret en kontakt i faste rammer mellem mor og børn.”
27-05-2010
Serritslev-børn har bedst af ikke at bo sammen
Brønderslev Kommune har hele tiden frygtet, hvad der nu sker; Nemlig at såkaldte eksperter igen gør sig til dommere over, hvad der er godt eller skidt for børnene fra Serritslev-sagen – uden vel at mærke at kende ret meget til sagen. Kommunen slår derfor fast, at efter råd fra uvildige, ikke-kommunale socialfaglige eksperter, er børnene anbragt, som de er.
Henning Risager, børne- og kulturdirektør tog forleden beslutningen om at fremskynde børnenes flytning fra deres aflastningsfamilie. Grunden til det er det interview, der i dag er at læse i Politiken. ”Ja, nu kan vi jo se sort på hvidt, at journalisten har haft adgang til børnene i aflastningsfamiliens hjem, hvilket er dybt forkasteligt og uansvarligt af familien. Men jeg troede nu heller ikke, at Politiken gjorde det i følelsesporno. At udnytte et sårbart barn for at få sin historie frem er skamløst. Alle børnene under 18 er skrøbelige og meget udsatte og kender ikke konsekvenserne af at stå frem i medierne. Nu ved jeg jo ikke, hvor længe journalisten har talt med børnene, men jeg går da ikke ud fra, at han har siddet der i dagevis. Så hele historien bygger på én samtale med 2 af børnene og så en række såkaldte eksperter, der intet overhovedet kender til nogen af børnene. Jeg tænker lidt på, om journalisten har gjort sig overvejelser om, hvorvidt han er spændt for en vogn af nogle af de voksne interessenter i denne sag.”
Han afviser, at Brønderslev Kommune bryder loven: ”Hvad tror man, at vi har et uvildigt Børne-Ungeudvalg til? De ville da klandre os, hvis vi ikke kunne dokumentere, at vi har talt med børnene om deres ønsker og behov for fremtiden.”
Da Brønderslev Kommune fjernede børnene fra deres oprindelige familie, gik man straks i gang med at vurdere, hvad der på langt sigt er bedst for børnene: ”Tro mig, hvis vi og de uvildige eksperter vi har benyttet, mente, at det var bedst for børnene at blive sammen, så blev de sammen. Børnene er nu anbragt 4 – og ikke 5 – forskellige steder. Alle sammen steder, der ligger inden for en tæt radius af hinanden her i Vendsyssel. Alle sammen steder, vi og andre kommuner benytter. Og så er der ellers det søskendesamvær, som vores og institutionernes eksperter skønner, der er rigtigt.”
Henning Risager undrer sig over, at forskere, eksperter, advokater etc stiller sig op og udtaler sig om sager, de intet kender til: ”Når en lektor i Socialret ved Den Sociale Højskole siger, at vi overreagerer ved at flytte børnene den anden dag, må jeg bare ryste på hovedet og sige: Hvad i alverden ved han om det? Når moderens advokat påstår, at hun har sendt en klage over kommunen, må jeg bare sige, at den har vi ikke modtaget endnu. Og hvad ved en jurist i øvrigt om, hvad der er bedst for de her børn. Lad nu de børn få ro til at få et liv op at stå de steder, hvor de nu bor.”
24-03-2010
Redegørelse om sagsforløbet.
Disposition:
1. Præsentation af familien.
2. Resume af §50 undersøgelser fra Skanderborg Kommune.
3. Beskrivelse af forløbet i Brønderslev kommune.
4. Status i forhold til børnene.
5. Socialfaglige refleksioner og lovgivning.
Ad. 1. Præsentation af familien.
(...)
Ad. 2. Resume af §50 undersøgelserne.
(...)
Ad. 3. Forløbet i Brønderslev
(...)
Ad. 4. Status i forhold til børnene.
(...)
Alle børn er nu anbragt i samme plejefamilie,(...) . Det vurderes vigtig for børnene, at de i denne tid kan forblive samlet. Dette indtil Brønderslev kommune har fået dem grundigt udredt, såvel med pædagogiske observationer som en psykologisk udredning.
Ad. 5. Socialfaglige refleksioner.
Da BørneFamilieafdelingen erfarer, at familien er på vej til kommunen taler skole og Familieafdeling hurtigt sammen og vores mål er at sikre, at børnene, som alle har særlige behov får en god start i kommunen.
Der er i slutningen af juli en del usikkerhed på, om familien i det hele taget er flyttet hertil, idet det ikke fremgår tydeligt, førend børnene skrives ind i skolen i august. I Familieafdelingen gennemgås undersøgelserne fra Skanderborg. Det vurderes, at det er af overvejende betydning, at vi sikrer et tillidsfuldt samarbejde med forældrene. Det vurderes videre, at vi skal sikre, at de yngste hurtigst muligt starter op i daginstitution. Forsøgte således at leve op til lovens bogstav om så vidt muligt at søge støtten løst i samarbejde med forældrene og med forældrenes medvirken.
Der er ikke i undersøgelserne fra Skanderborg oplysninger, der indikerer, at man vurderede, at der skulle en anbringelse til for at sikre børnenes trivsel og udvikling. Vi vurderede heller ikke ud fra undersøgelserne, at der ikke var åbenbar risiko for børnenes trivsel og udvikling og dermed ikke grundlag for at anvende tvangsbestemmelserne. Vi vurderede ligeledes ud fra undersøgelserne, at de forebyggende foranstaltninger ikke var udtømte - dermed heller ikke grundlag for at anvende tvangsbestemmelserne. Det var således vigtigt, at vi, i samarbejde med forældrene, fik iværksat de foranstaltninger man fra Skanderborg pegede på – nemlig forebyggende foranstaltninger jf SEL §52.
(.....)
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller yderligere oplysninger kan undertegnede kontaktes.
(..)
Kommentar:
Redegørelsen fylder 12 sider i alt
M.v.h.
Søren Steensen
08-03-2010
Borgmester Lene Hansen inviterer Socialministeren til møde i Brønderslev:
Lene Hansen er tilfreds med, at sagen om otte tvangsfjernede børn giver anledning til en generel debat om vilkårerne for udsatte børn og unge. For at give Socialministeren mulighed for at opleve det socialfaglige arbejde i en kommune, er Benedikte Kiær nu inviteret til Brønderslev.
Lene Hansen ser frem til ankestyrelsens redegørelse, men hun mener, at hele spørgsmålet om udsatte børn og unge er så vigtigt, at der ikke må gå op til 3-4 måneder, før sagen drøftes med ministeren. “Socialministeren har inviteret mine fagfolk til møde i ministeriet til en snak om mulige løsninger i arbejdet med udsatte børn og unge. Og da socialministeren har udtrykt stor interesse for sagen fra start, synes jeg ikke, at hun skal snydes for et indblik i, hvordan arbejdet med de her familier foregår. Én ting er, hvad man tror, der foregår i vores kommune, noget andet er at få faktuelt syn for sagen. Så jeg har i dag sendt et brev med invitation til Benedikte Kiær. Jeg håber meget, hun vil takke ja, og jeg ser frem til en nærmere drøftelse med ministeren.”, siger Lene Hansen.
03-03-2010
Lene Hansen hilser ankestyrelsen velkommen
Nu bliver sagen nemlig undersøgt af de rigtige faglige eksperter, og det er dem, der kan bedømme sagens indhold. Det betyder nemlig også, at det er familiens liv i kommunerne Lolland og Skanderborg, som vil blive undersøgt. Der er behov for, at alle 98 kommuner nu arbejder sammen om at løse problemet med nomadefamilier.
Mht. Ankestyrelsen er Lene Hansen meget tilfreds med, at sagen nu bliver vurderet af faglige eksperter og ikke af alle de mennesker, der de seneste dage har stillet sig til dommer over familiens liv: ”Den er i de bedste hænder i Ankestyrelsen. Og jeg er også glad på familiens vegne, for nu får de undersøgt, om de har haft krav på mere hjælp. Ud af de15 år ministeren vil have undersøgt, er det 6 mdr., familien har boet i vores kommune, og vi har ikke kendskab til, hvad der er gået forud ud over Skanderborg.”
Hun håber, at sagen vil give anledning til, at KL nu påtager sig at koordinere kommunernes vidensdeling og læring inden for dette meget vanskelige område. ”Vi er 98 kommuner, som skal lære af denne og lignende sager. For vi skylder de har nomadefamilier at støtte dem i deres kamp for et bedre liv.”
Der er en ting, som Lene Hansen er skuffet over: At hun skal høre om ministerens afgørelse i pressen. ”Når nu vi i løbet af blot to dage får fremstillet en redegørelse, som ministeren efterlyste i søndags, så havde jeg håbet, at det var ministeriet, vi skulle have afgørelsen fra og ikke pressen. Vi modtager først senere en egentlig redegørelse fra ministeriet, og når den kommer, vil vi studere den grundigt for at se, hvad ministeriet skriver til os.”
Borgmesteren fastholder, at hun ikke vil udtale sig mere om familiens liv eller kommunens forskellige støtteforanstaltninger til familien, som har boet samlet som familie i kommunen siden 30. november 2009.
02-03-2010
Brønderslev Kommunes fokus er på børnene
Siden fredag har en familie på 11 fra Serritslev konstant været i presse. Brønderslev Kommune vil nu af hensyn til børnene lukke ned for kontakten til pressen. Der bliver i dag sendt en redegørelse til ministeren. Derefter vil borgmesteren afvente, at ministeren får læst redegørelsen og forholder sig til den. Hun er rystet over den stærke eksponering, som familiens liv har fået.
Når de 8 tvangsfjernede børn nærmest pr. automatik beskrives af pressen som sexmisbrugte uden, der er ført bevis for dette - når den 20-årige kvinde allerede er dømt som retarderet, så er det efter Lene Hansens mening på tide, at kommunen stopper med at deltage i, at hele Danmark får oprullet en families liv i malende beskrivelser – uden at nogen i familien kan fortælle, om det er korrekt. ”Der sidder altså 8 børn et sted og måske savner deres forældre og det liv, de kendte. De børn har brug for ro og tryghed nu. Derfor vil kommunen ikke længere være med til at eksponere familiens liv så udokumenteret. Og vi må af hensyn til familien ikke sige noget mere konkret om, hvad der er sket, og hvad vi gør. Jeg er meget glad for de underretninger, kommunen løbende får i den her slags sager. Men jeg vil ikke viderebringe eller kommentere underretninger i pressen. Nu handler det om børnenes tarv, og jeg medvirker ikke længere til, at de uforvaret skal kunne læse om deres liv i pressen”, udtaler Lene Hansen.
På spørgsmålet om kommunen kommer med udmeldingen for at skåne kommunen er svaret klart: ”Nej. Hverken jeg eller kommunen skal skånes, men det skal 8 børn og de øvrige i familien. Det er en familie på 11, som ikke skal have oprullet deres liv og problemer i pressen med vores medvirken. Nu har vi fortalt, hvad vi har gjort og ved gennem en redegørelse. Hvordan børnenes liv skal på fode igen, er noget, der ikke vedrører offentligheden.”
Hun opfordrer samtidigt medierne til ved lignede sager at sætte sig godt ind i sagernes fakta, før udokumenterede påstande viderebringes: ”Hvorfor blev den 20-årige pige med det samme kaldt retarderet. Hvorfor er børnene kaldt sexmisbrugte, når netop hverken Lolland, Skanderborg eller min kommune har kunnet dokumentere dette eller fysisk misbrug i øvrigt. Jeg synes, der er for mange rygter og for lidt fakta i den her sag. Og vi har nu leveret alt det fakta, vi overhovedet kan tillade os. Og rygterne vil vi ikke forholde os til.
Lene Hansen forventer at høre fra socialminister Benedikte Kiær. når hun har studeret redegørelsen ” Og når det sker, vil vi gerne fortælle pressen, hvad vi får at vide. Er ministeriet ikke tilfreds med vores indsats, så må vi rette ind og gøre det bedre. Og det vil vi gerne fortælle offentligheden, når vi har fået et svar.”
01-03-2010
Redegørelse fra Brønderslev Kommune vedr. Serritslev-sag
Jeg vil gerne indlede med at sige, at denne sag først og fremmest handler om at varetage 8 børns interesser. De 8 børn befinder sig hos en plejefamilie, og vi gøre alt, hvad vi kan for børnene. Af hensyn til børnene er der derfor også mange aspekter ved sagen, jeg ikke må videregive.
Jeg vil også gerne slå fast, at den 20-årige datter, som har anmeldt sin far og stedmor for mishandling ikke er kendt i Brønderslev Kommunes system. Hun har haft sin folkeregeisteradresse her siden 30/11 sidste år. Men igennem vores besøg hos familien, har vi ikke set hende.
Lad mig også med det samme gøre det klart, at der ikke er tegn på, at de øvrige 8 børn har været udsat for misbrug, tvang eller lign. Denne opfattelse hører vi også fra sygehuset, der modtog børnene. De var sultne men ikke underernærede.
Før jeg går i gang med den konkrete sag, vil jeg bede faglig leder i børne- og familieafdelingen Inge Gorm Andersen redegøre for de juridiske aspekter, når en kommune har at gøre med familier af denne art. Det kan se ud som om, en kommune kan gå ud på sit glatte ansigt og fjerne børn. Det kan vi ikke.
Det juridiske aspekt.
Lovgrundlaget er beskrevet i Servicelovens (SEL) kap. 11. Bestemmelserne omhandler børn og unge med særlige behov.
Formålet er at sikre børn og unge de bedst mulige opvækstbetingelser, således at disse børn, trods vanskeligheder, for de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed, som deres jævnaldrende.
Støtten skal være individuel og ydes tidligt og sammenhængende og så vidt muligt afhjælpes i barnets/den unges nærmiljø.
Støtten til barnet/den unge skal så vidt det er muligt løses i et samarbejde med forældrene og forældrenes medvirken. Støtten skal altid være til barnets den unges bedste og der skal lægges vægt på at sikre barnet en god, stabil og kontinuerlig voksenkontakt.
For at afdække barnet/den unges særlige behov skal der laves en §50 undersøgelse. Forældrene skal samtykke hertil. Der indhentes oplysninger omkring barnets/den unges udvikling/adfærd, familieforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold, venskaber. Undersøgelsen skal resultere i en vurdering af om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger – jf SEL 52.
Man kan foretage en undersøgelse uden samtykke – men så sker det udelukkende på de foreliggende og eksisterende oplysninger.
I vejledningen til SELs bestemmelser står der at kommunen skal sikre en grundig inddragelse af hele familien – også barnet/den unge. Der skal forsøges etableres et reelt samarbejde mellem familien og kommunen om at finde de løsninger der bedst tilgodeser familiens behov. Familien skal medvirke aktivt og undervejs orienteres om kommunens overvejelser, ligesom de skal høres og gives mulighed for at give deres eventuelle uenigheder til kende.
Når det vurderes at et barns sundhed og udvikling er åbenbart truet, kan servicelovens tvangsbestemmelser træde i kraft. Ifølge tvangsbestemmelserne kan kommunen gennemføre en undersøgelse af barnet uden forældrenes samtykke, eller anbringe barnet uden samtykke. I begge tilfælde skal sagen forelægges børne – unge udvalget i kommunen, som skal træffe den endelige beslutning.
Nu vil jeg så forsøge at besvare de spørgsmål, der har været rejst i weekenden:
Hvornår er familien flyttet hertil?
Vi registrerer en folkeregisterflytning på moderen og de 8 børn d. 4. august. Faderen registreres først langt senere i slutningen af november.
Hvad hører vi fra Skanderborg Kommune
Vi modtager en tværkommunal underretning fra Skanderborg Kommune i slutningen af juni 2009, hvor de altså også varskoer os om, at moderen og børnene er på vej. Underretningen anbefaler, at der iværksættes socialpædagogiske tiltag i Brønderslev Kommune, som de har gjort det i Skanderborg. Vi iværksætter derfor også tilbud til familien, da de kommer hertil. Og skolen i Serritslev er fra start opmærksom på, at børnene har behov for særlig støtte. Der er intet i undersøgelsen fra Skanderborg, der på nogen måde peger i retning af, at vi kan kan eller skal anvende tvangsbestemmelsen.
Underretninger fra naboer og lign
Der er registreret 3 underetninger fra lokalområdet. De 2 af dem er anonyme, og derfor kan vi ikke sende et kvitteringsbrev til underretterne. I øvrigt er det vigtigt at fortælle, at vi af hensyn til vores tavshedspligt ikke må fortælle underrettere om, hvad vi foretager os på baggrund af deres henvendelse. De underretninger vi fik handlede om, forhold vi er bekendte med og arbejdedede med at forbedre i samarbejde med familien.
Vores kontakt med familien
I august – altså helt fra starten af familiens ophold her i kommunen – har vi kontakt med familien. En af vores mest erfarne rådgivere sættes på sagen, og det lykkes hende at skabe en god kontakt til familien.
I perioden 1. august – 25. februar besøger rådgiveren hjemmet 3 gange efter aftale med forældrene. Der er 1 uanmeldt besøg hos familien. Der er 2 møder med familien på rådhuset. Og der er løbende kontakt mellem skole, børne- og familieafdelingen samt daginstitutioner. Så det er altså ikke korrekt, når det påstås, at Brønderslev Kommune ikke har rørt en finger.
Vi besigtiger også ejendommen flere gange og kan konstatere, at besigtigelsen ikke gav anledning til tvangsmæssige eller andre meget indgribdende foranstaltninger. Men vi kan også konstatere, at ejendommen løbende forfalder, så den stod til at skulle være en del af vores nedrivningsprogram. I så fald skulle familien have været genhuset.
Hvad har vi gjort for familien?
Som Inge har forklaret, har vi gjort det, vi kunne for familien. Skulle vi fjerne børnene tidligere i forløbet, så skal loven simpelthen laves om. Børnene fik den hjælp, vi skal tilbyde dem. Men vi kunne også i vores samvær med familien og børnene konstatere, at kontakten mellem forældre og børn ikke gav anledning til, at vi skulle iværksætte yderligere tiltag. Og det er erfarne socialrådgivere ganske trænede i at studere.
Det er korrekt, at familien ikke bor, som folk bor flest. Og som nævnt har vi ikke mistanke om fysisk misbrug eller mishandling af nogen af de 8 børn under 18. Vi har vurderet, at de 8 børn har haft det så godt hos forældrene, at der ikke var grundlag for en sag om fjernelse af børnene.
Hvad gør vi nu?
De 8 børn er som sagt nu hos en god plejefamilie. Og der skal de være så længe, forældrene er varetægtsfængslet. De vil blive fulgt tæt.
Kunne vi have gjort noget anderledes eller bedre?
Det vil nogen mene. Jeg er selv meget tryg ved den omfattende redegørelse, jeg i dag har fået. Jeg ved, at vores medarbejdere er dygtige og er anerkendt for det rundt omkring. Men omvendt forstår jeg også godt de mennesker, som efter den her weekend tænker, hvorfor i alverden vi dog ikke har fjernet de børn før?
Det har vi altså ikke, fordi der ikke har været et lovgrundlag for det. Debatten om dette skal adresseres til Christiansborg.
Vi tager altid underretninger alvorligt. Men ikke alle underretninger giver anledning til, at kommunen efterfølgende iværktsætter f.eks. en §50-undersøgelse.
Sagen er bundulykkelig – ikke mindst for de 11 mennesker, der involverer.