Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Stor interesse fra foreningerne i Brønderslev Kommune

Foreningerne mødte talstærkt op tirsdag aften, da Brønderslev Kommune havde inviteret foreningerne til informationsøde omkring IT-systemet Conventus. Godt og vel 70 ledere var mødt frem i Brønderslev Hallen for at høre nærmere om systemet og alle dets lyksaligheder, og på baggrund af reaktionerne under og efter mødet, tyder alt på, at foreningerne næsten ikke kan vente med at komme i gang.

Formand for Fritids- og Kulturudvalget Margit Chemnitz, siger ”Det var dejligt, at se så mange fremmødte, og få så mange positive bemærkninger fra salen, og det bekræfter mig kun i, at det har været et længe ventet ønske, at Brønderslev Kommune nu har taget endnu et digitalt skridt fremad, og fortsætter:

”Det er afgørende for udvalget, at det skal være så administrativt nemt for vores foreninger, så de kan bruge alle deres kræfter på medlemmerne, og ikke bag skrivebordet.”
Jørgen Nielsen fra Fritidsafdelingen orienterede kort omkring processen med implementeringen af Conventus, hvorefter Rune B. Andersen fra DGI tog over for at orientere mere generelt om systemets funktioner, og besvarede spørgsmål fra de fremmødte.

De foreninger i Brønderslev Kommune, som allerede i dag anvender Conventus, supplerede på bedste vis med gode ideer og fif. Jørgen Nielsen siger:
”Flere foreninger har allerede meldt sig interesseret i at yde support til de nye foreninger, og det er jo dejligt, at foreningerne på den måde bakker op om processen, og har et ønske om at hjælpe hinanden”.

Møde om Comventus

Afslutningsvis demonstrerede Rasmus Brander fra Brønderslev Gymnastikforening anvendelsen af systemet fra en stor forenings vinkel. Foreningen har anvendt Conventus i mange år, og har kun rosende ord til overs for de muligheder, systemet kan. Han siger:

”Conventus kan rigtig meget, og ikke alle har brug for systemets fulde pakke, så det gælder om at finde frem til de ting, der giver mening for netop ens egen forening – stor som lille. Også her var der stor spørgelyst fra salen, og da Rune og Rasmus på bedste vis havde besvaret spørgsmålene, var der afslutningsvis en fra salen, der forsigtig spurgte:

”Er der da slet ingen ulemper ved systemet.?”

Og til det kunne de begge sige nej..!

Læs mere om Conventus

Yderligere spørgsmål kan rettes til:
Bettina Jensen – 9945 4452 - bettina.jensen@99454545.dk
Jørgen Nielsen – 9945 5593 - jorgen.nielsen1@99454545.dk

Kontakt

Administrativ Sagsbehandler
Tlf.: 99454527
Fritidskonsulent
Tlf.: 99455593

Conventus
Læs mere om

Opdateret 12. februar 2015