Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Den private leverandør af hjemmehjælp "Kærkommen" lukker. Derfor skal de 113 borgere, der modtager personlig pleje og praktisk hjælp fra Kærkommen, skifte leverandør. Brønderslev Kommune træder til med øjeblikkelig virkning. Ambitionen er, at alle 113 borgere får den visiterede hjælp efter lukning af Kærkommen.

Den kommunale hjemmepleje overtager opgaverne fra Kærkommen mandag morgen kl. 07:00.

 

18. marts 2015 

Brønderslev Kommune har modtaget besked om, at Kærkommen lukker senest midt i uge 13. Kærkommen har en kontrakt med Brønderslev Kommune om at levere hjemmehjælp til borgere i eget hjem.

For at sikre, at alle borgere fortsat modtager den hjælp og pleje, de er visiteret til, vil den kommunale hjemmepleje træde til med øjeblikkelig virkning.  

Alle 113 borgere, der har modtaget hjælp fra Kærkommen, vil blive tilbudt hjælp af kommunen, og kan dermed være trygge ved, at de fortsat vil modtage den hjælp, de er visiteret til. Brønderslev Kommune er vant til løbende at tage imod nye borgere i hjemmeplejen, men i den aktuelle situation er der tale om flere borgere end sædvanligt.

”Vores ambition er, at alle 113 borgere fortsat får den hjælp de er visiteret til, når Kærkommen lukker”, udtaler Gitte Krogh, formand for Ældreomsorgsudvalget.

Brønderslev Kommune forventer, at en del af de 113 borgere har købt ydelser hos Kærkommen ud over de ydelser, som de er visiteret til. Brønderslev Kommune kan ifølge lovgivningen ikke tilbyde at levere tilkøbsydelser. De berørte borgere vil snarest muligt blive kontaktet af Brønderslev Kommune vedrørende deres mulighed for frit leverandørvalg.

Modtager du i dag hjælp fra Kærkommen, og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Visitationen i Brønderslev Kommune

Telefon:
9945 4420
Kl. 08:00-09:00 og 10:00-14:00

Kan du ikke komme i kontakt med Visitationen i kommunens åbningstid, vil der torsdag den 19. marts 2015 kl. 08:00-17:00 og fredag den 20. marts 2015 kl. 08:00-14:00 være ekstraordinær mulighed for at ringe på følgende mobilnummer 4188 4282 .

Brønderslev Kommunes hjemmeside opdateres løbende med nye oplysninger i sagen.

Opdateret 19. marts 2015