Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Morgenmøderne bliver specialiserede
Morgenmøder med erhvervslivet vil frem over ske i samarbejde med Brønderslev Erhverv.
Af arrangementer den kommende tid kan jeg nævne, at det første bliver om IT-sikkerhed. Det kan du læse mere om her: IT-sikkerhed (nyt vindue)

Det næste vil handle om nye muligheder for omstilling til det grønne marked, der er i vækst. Det kan du læse mere om her: Leverandør til et kæmpe marked (nyt vindue)

Jeg vil altid gerne tale med virksomhederne – både hos jer og på mit kontor. Og jeg er altid åben over for nye forslag og forandringer.

Af andre arrangementer kan også nævnes, at jeg den 23. oktober skal besøge Hosta sammen med DI og samme dag mødes med Dansk Byggeri. Jeg tror nemlig på dialogen og samarbejdet.

Brønderslev Kommune har en vision om at være det bedste sted at drive virksomhed i Nordjylland. For at være det har vi brug for at vide, hvad virksomhederne lægger vægt på i samarbejdet med vores jobcenter og erhvervskontor.

Sammen med formanden for Beskæftigelsesudvalget inviterer jeg derfor dig til et fyraftensmøde 29 okt. 2015 kl. 16 – 19. Her vil du sammen med andre virksomheder blive bedt om at give dine bud på, hvordan vi som kommune bedst hjælper med til at sikre, at du kan få den kvalificerede arbejdskraft, der skal til for at du kan drive en sund virksomhed.
Vi slutter fyraftensmødet af med en let servering, hvor der bliver mulighed for at tale om, hvad du har på hjerte, så vi kan realisere vores vision. Du får en invitation fra Jobcenter Brønderslev.

Og så husk endelig at fortælle os de gode historier – vi bringer dem gerne på kommunens Facebookside og kommer gerne ud og interviewer jer om succeserne. I kan tage fat i vores kommunikationsansvarlige Mette Krogh på 20644130 – mette.krogh@99454545.dk

Hilser energifusion velkommen
SYD ENERGI og Nyfors har planer om at fusionere og skabe et nordjysk energi-kraftcenter i Brønderslev. Det vil betyde cirka 100 flere arbejdspladser til kommunen, hvilket glæder mig. Den nye koncern vil få navnet SE, og i Brønderslev vil hele udviklingscenteret inden for energi og klima blive samlet. Jeg taler på byrådets vegne, når jeg siger et hjerteligt velkommen til den nye koncern. Vi vil rigtig gerne have innovationsarbejdspladser, og det nye center vil i høj grad kunne intensivere samarbejdet med Aalborg Universitet, hvilket også andre virksomheder i kommunen kan få glæde af.

Jeg mener, at etableringen i Brønderslev sætter en tyk streg under arbejdet med at gøre kommunen endnu mere erhvervsvenlig. Dertil kommer, at der i Brønderslev Kommune i kraft af aftalen vil blive udrullet fiber i 95% af kommunen inden for 5 år. Det vil gøre kommunen til en foregangskommune på området. Fusionen skal dog først godkendes af de respektive andelsselskabers repræsentantskaber.

Ifølge de lokale virksomheder er Jobcenter Brønderslev det bedste i Nordjylland.
Jobcenter Brønderslev er det jobcenter i Nordjylland, virksomhederne er mest tilfredse med, og på landsplan er jobcentret placeret som nr. 6 ud af 96 kommuner. Det viste DI’s nylige erhvervsklima-barometer. Jobcenter Brønderslevs placering som nr. 6, er en forbedring på hele 31 pladser i forhold til sidste års undersøgelse.
Vi har på Beskæftigelsesområdet arbejdet målrettet med at styrke samarbejdet med virksomhederne. Et godt og tæt samarbejde med virksomhederne er afgørende for, at vi i jobcentret kan opkvalificere de ledige, så de matcher de behov virksomhederne har. Af de konkrete tiltag, som jobcentret det seneste år har gennemført for at styrke samarbejdet med virksomhederne, kan jeg ikke mindst pege på, at jobcentret i 2014 oprettede et erhvervsservice-team, hvor fire virksomhedskonsulenter har deres gang hos virksomhederne og derfor ved, hvad der rør sig, og hvad virksomhederne har behov for.

Til gengæld er kommunen så faldet ned i rækkerne på andre parametre – ikke fordi vi gør det dårligt, Men fordi de andre kommuner har forbedret sig. Det skal vi også arbejde på - hver dag.

Kontakt:

Borgmester
Mikael Klitgaard

Tlf. 2444 5403 / 9945 4400
Mail: Mikael.Klitgaard@99454545.dk
Obligatorisk Selvbetjening - Tilmeld Digital Post

Digital Post fra det offentlige

Offentlige myndigheder sender digitale meddelelser til dig. Du kan også sende digitale meddelelser til kommunen fra Digital Post
Opdateret 9. oktober 2015