Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Brønderslev Kommunes fritidspriser blev torsdag den 22. oktober 2015 uddelt af Borgmester Mikael Klitgaard
Prisuddeling 2015

Uddeling af Brønderslev Kommunes fritidspriser for 2015 var i år henlagt til Dronninglund Hallernes Cafeteria, og det blev nogle festlige timer for de godt 140 ledere, trænere og frivillige, der var mødt frem - enten for at modtage en pris eller for at deltage i fejringen.

Prisen i år er fremstillet af kunstner Anna K. Johannsdottir fra Brønderslev, og består af statuetter i forskellige nuancer og størrelser. En pris, som blev rost fra alle sider. Formand for Fritids- og Kulturudvalget Margit Chemnitz holdt velkomsttalen, hvorefter Camilla Skovsgaard fra Kulturskolen underholdt med sang og musik. Det gjorde hun forrygende godt. Mellem prisuddelingerne var der så en opvisning i Freestyle Zorro Floorball af danmarksmester Frederik Bisgaard Andreasen fra Brønderslev, og han høstede ligeledes stor applaus fra publikum.

Borgmester Mikael Klitgaard uddelte tre priser, nemlig præstationsprisen, frivilligprisen og ungdomslederprisen, og det blev til 15 priser blandt rigtig mange kvalificerede kandidater. Følgende kunne velfortjent tage hjem med en pris:

Præstationsprisen

  1. Mads Pedersen, Ørsø Judoklub
    • Dansk mester for ungdom
  2. 1. divisionsholdet fra Hjallerup IF, Håndbold
    • Oprykning til 1. division
  3. U13 A fodboldholdet fra Brønderslev IF, Fodboldafdeling.
    • Ubesejret og dermed uofficiel dansk mester
  4. Juniorholdet fra Brønderslev Lystfiskerforening
    • Vinder af nordjysk mesterskab
  5. Thea Christensen og Tine Heegaard, NørreÅ gruppen
    • Opstart af ny spejdergruppe i Brønderslev


Frivillighedsprisen

  1. Susan Kjeldsen, for sin indsats for Asaa Boldklub, Håndboldafdelingen.
  2. Jørgen Møller Larsen, for sin indsats for DDS Dannerhøj gruppen.
  3. Per Jensen, for sin indsats for Brønderslev IF, Håndboldafdelingen.
  4. Finn Verne Jensen, for sin indsats for Brønderslev Amatør Scene.
  5. Mie Storkborg, for sin indsats for Brønderslev Rideklub.


Ungdomslederprisen

  1. Kristine Krogsgaard for hendes indsats for Hjallerup Rideklub.
  2. Cecilie Sigsgaard for sin indsats for Dronninglund Gymnastikforening.
  3. Mikkel Boelt Christiansen for sin indsats for indsats for BI Fodbold.
  4. Inger Bøgh Larsen for sin indsats for Dronninglund Fodbold.
  5. Pernille Hansen for sin indsats for Hjallerup IF, håndbold.

 Prisuddeling 2015

Kontakt

Fritidskonsulent
Tlf.: 99455593
Opdateret 29. oktober 2015