Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Brønderslev Kommune har den 13. september 2017 truffet afgørelse vedr. skift mellem dyretyper på ejendommen Kraghedevej 9, 9382 Tylstrup. Afgørelsen er truffet i henhold til § 36, stk. 3, jf. § 29 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Dyreholdet ændres til 740 årssøer samt 380 polte (50-100 kg), hvilket svarer til en ændring fra i alt 182 DE til 178 DE. Ændringerne sker i eksisterende stalde.

Se afgørelsen (nyt vindue)

 

Klagefristen udløber den 11. oktober 2017.

Læs mere om klagereglerne

Hvad kan der klages over?

Du kan klage over kommunens afgørelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan ved afgørelser kun tage stilling til forhold, der er omfattet af husdyrbrugloven og tager derfor f.eks. ikke stilling til klagepunkter vedrørende manglende trafiksikkerhed, forhøjet ejendomsskat som følge af herlighedsværdi, algevækst på træer og tage samt risikoen for MRSA-smitte.

Hvem kan klage?

  • afgørelsens adressat 
  • enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald   
  • Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål eller varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse
  • Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø eller varetager væsentlige rekreative interesser som hovedformål, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.

Hvornår er der frist for at klage?

Klagefristen er 4 uger efter, at afgørelsen har været offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Hvordan klager jeg?

Klagen indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen (1. instans), ved anvendelse af digital selvbetjening (Klageportalen, der findes på www.borger.dk og www.virk.dk), hvorefter denne myndighed snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresender denne til Miljø- og Fødevareklagenævnet, såfremt afgørelsen fastholdes.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der indgives uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Eventuel fritagelse for brug af Klageportalen forudsætter, at klager indsender en begrundet anmodning herom til den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse (1. instans). Denne myndighed videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Klagegebyr

For behandling af klager, der indbringes for nævnet, herunder anmodninger om genoptagelse, betaler klager et gebyr. Gebyrets størrelse differentieres, alt efter om klager er en borger eller en virksomhed/organisation. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr.

Du får dit gebyr tilbagebetalt, hvis:

  • klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, så du får helt eller delvist medhold i din klage eller
  • din klage afvises som følge af overskredet tidsfrist, manglende klageberettigelse eller fordi din klage ikke er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence.

Udnyttelse af tilladelsen

Er der indgivet klage, har den som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Dvs. at tilladelsen gælder, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Domstolsprøvelse

Hvis du ønsker at få kommunens eller klagemyndighedens afgørelse prøvet ved domstolene, skal du anlægge sag inden 6 måneder efter at kommunens eller klagemyndighedens afgørelse er meddelt.

 

Kontakt

Sagsbehandler – Landbrug
Tlf.: 99455518

Klagemuligheder

Denne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. 

Flink af Natur

Flink Af Natur

Sådan er du - flink af natur!
Opdateret 13. september 2017
Ansvarlig redaktør: Anne Marie Kjær