Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Fritidsprisen 2018 blev uddelt den 17. maj 2018 på Nordjyllands Idrætshøjskole, og det blev en festlig aften for de godt 125 deltagende gæster.
Årets prisuddeling foregik som et stort awardshow på Nordjyllands Idrætshøjskole, og kommunens foreningsliv blev således fejret i bedste Hollywood-stil.

Aftenen startede ud med en lækker buffet, hvortil de spisende gæster kunne nyde musikalske indslag fra orkestret Bjerre, Bovin og Fuglsang. Senere gav Brønderslev Gymnastikforening og Brønderslev Sportsdanserforening flotte opvisninger på gymnastiksalens gulve. Aftenens konferencier Flemming Johnsen formåede på bedste vis at kæde hele arrangementet sammen med inspirerende ledelse og gode interviews med vinderne. For første gang var der lavet små videoindslag med de nominerede, hvilket virkede rigtig godt.

Der blev i løbet af aftenen uddelt hele seks priser, hvoraf fire var Brønderslev Kommunes Fritidspris. Borgmester Mikael Klitgaard overrakte flotte awards, lavet af kunstner Klaus Jensen, samt en gavecheck på kr. 2.500 til de fire vindere af Fritidsprisen. De kugleformede awards symboliserer universet og kloden og afspejler dermed fritidslivets globale og internationale dimensioner. Samtidigt symboliserer kuglernes sammensvejsede ringe det sammenhold, der er en livsnødvendig forudsætning for, at et aktivt foreningsliv trives og udvikles. De to andre priser bestod af DGI’s Unglederpris, som for anden gang blev uddelt, samt den helt nye pris - Nordjyske Mediers Kammeratskabspris. Modtagerne af disse priser blev ligeledes belønnet hver med en gavecheck på kr. 2.500.

Der var hård konkurrence blandt de nominerede, men følgende løb af med sejren:

Ildsjæleprisen

Lenette Duncker, DIF Håndbold

Særlig præstation


Santander holdet, Brønderslev Golfklub

Årets Forening

PSI Serritslev

Årets Ungleder

Nicklas Kjær Thomsen, VK Vendsyssel


DGI Ungleder

Nafisa Abdulahi Mohamud, Nordjysk Basket Union Vendsyssel


Nordjyskes Mediers Kammeratskabspris

Victoria Elisabeth Cramer, BI Bordtennis

Kontakt

Fritidskonsulent
Tlf.: 99455593
Konsulent
Tlf.: 99454418
Opdateret 23. maj 2018
Ansvarlig redaktør: Jørgen Nielsen