Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores "cookiepolitik".

Fritidsprisen uddeles den 28. februar 2019 på Nordjyllands Idrætshøjskole.
Brønderslev Kommunes Fritidspris 2018

Torsdag d. 28. februar 2019 afholdes Brønderslev Kommunes Fritidspris 2018 på Nordjyllands Idrætshøjskole.
Fritids- og Kulturudvalget i Brønderslev Kommune inviterer hvert år kommunens frivillige foreninger til Fritidsprisen, hvor de frivillige kræfter hyldes, og ekstraordinære indsatser i fritidslivet påskønnes.

Sidste år fik Fritidsprisen nyt indhold og form, og kommunens frivillige foreninger kunne til et storstilet awardshow fejre fritidslivet med underholdende indslag, prisuddelinger og masser af guldkonfetti.
Til Fritidsprisen 2018 gentager Fritids- og Kulturudvalget succesen, og der er således lagt op til en formidabel aften, hvor de frivillige indsatser i 2018 fejres med manér.

Der skal uddeles hele 8 priser, hvoraf 4 er Brønderslev Kommunes egne: Årets forening, Unglederprisen, Præstationsprisen og Ildsjæleprisen.
For anden gang uddeler Nordjyske Medier Kammeratskabsprisen, og DGI uddeler deres pris, Unglederprisen. Derudover har Fritidsprisen 2018 fået to helt nyt priser: Brønderslev lokalradios Idrætslederpris og Spar Nords Hall of Fame.

Men hvem skal løbe afsted med priserne?

I Brønderslev Kommunes fritidsliv findes en masse frivillige ildsjæle, som lægger ekstra energi i at skabe den velfungerende hverdag, det stærke fællesskab og sørger for, at der findes gode rollemodeller i foreningslivet.
Med Fritidsprisen gives der et ekstra skulderklap for disse særlige indsatser.
Nu har du muligheden for at fortælle, hvem der fortjener en pris for sit engagement i fritidslivet i nærværende år ved at sende en indstilling afsted.
Dette sker gennem indstillingsskemaerne på Brønderslev Kommunes hjemmeside under fanen Fritid. Her er det også muligt at læse mere om kriterierne for de enkelte priser.

Fristen for indstillinger er d. 6. januar 2019.

Et indstillingsudvalg bestående af et medlem fra Fritids- og Kulturudvalget, Spejdersamvirket, Idrætssamvirket og Team Fritid og Kultur indstiller herefter kandidaterne til Fritids- og Kulturudvalget, som endeligt træffer beslutningen om tildeling af priserne.
Kender du nogen, der yder en særlig indsats i Brønderslev Kommunes fritidsliv?

Kontakt

Fritidskonsulent
Tlf.: 99455593
Konsulent
Tlf.: 99454418
Administrativ sagsbehandler
Tlf.: 99455684
Opdateret 14. december 2018
Ansvarlig redaktør: Jørgen Nielsen