Sygdagpenge
Jeg er sygemeldt – hvad gør jeg?
Du kan få sygedagpenge, når du er uarbejdsdygtig grundet egen sygdom. Din arbejdsgiver eller kommunen kan kræve, at du dokumenterer din sygdom, fx ved hjælp af en erklæring fra din læge.
Din arbejdsgiver udbetaler sygedagpenge til dig, hvis du er i arbejde og bliver syg, og hvis du
- Ikke får fuld løn under sygdom og
- I de sidste 8 uger før sygefraværet har arbejdet mindst 74 timer hos denne arbejdsgiver.
Din kommune udbetaler sygedagpenge til dig, hvis du er ledig, og hvis du
- Har været tilknyttet arbejdsmarkedet de sidste 13 uger før sygefraværet og i denne periode har arbejdet mindst 120 timer,
- Er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse
- Har afsluttet en uddannelse på mindst 18 måneder inden for den sidste måned, eller
- Er elev i lønnet praktik.
Hvis du er ledig, skal du straks sygemelde dig hos din A-kasse som udfærdiger sygedagpengeblanket. Du kan som hovedregel højst få sygedagpenge i 52 uger inden for de seneste 18 måneder. Det er din kommune, Socialcentret, der skal vejlede dig om din ret til sygedagpenge.
Hvad får jeg i sygedagpenge?
Beregning af sygedagpenge?
-
Lønmodtagere: Når det drejer sig om lønmodtagere, beregner man sygedagpengene på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ellers ville have ret til under sygefraværet, når arbejdsmarkedsbidraget var betalt. Hvis der er tale om lønmodtagere med ukendt arbejdstid, med fast arbejdsturnus og skifteholdsordning eller med skiftende indtjening gælder der særlige regler, som du kan få oplyst hos din kommune.
-
Deltidsansatte: Drejer det sig om deltidsansatte, udregnes sygedagpengene på grundlag af antal arbejdstimer pr. arbejdsdag og den aktuelle timeindtægt, begrænset af timemaksimum.
Sygedagpengene kan højst udgøre 3.830,00 kr. (2011-niveau) pr. uge. Pr. time kan man dog højst få det maksimale sygedagpengebeløb (3.830 kr.) divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge (37 timer). Sygedagpengene kan således højst udgøre 103,51 kr. pr. time.
Har du spørgsmål om beregningen af dine sygedagpenge, skal du henvende dig til Socialcentret i kommunen.
Hvad med skat?
Sygedagpenge, der udbetales til lønmodtagere, er almindelig A-indtægt. Det betyder, at arbejdsgiveren og kommunen skal tilbageholde A-skat af de beregnede sygedagpenge.
Har du spørgsmål om beregningen og beskatningen af dine sygedagpenge, skal du henvende dig til Socialcentret i kommunen.
Hvis jeg er kronisk syg?
Der kan laves aftale mellem dig og din arbejdsgiver, så arbejdsgiveren kan få refusion fra kommunen for udbetalte sygedagpenge i arbejdsgiverperioden.
Jobcentret skal godkende aftalen. Ansøgningsblanket kan fås ved henvendelse til Jobcentret.
Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v.
En arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at få refusion med et beløb, der svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i de første 21 kalenderdage af sygefraværet. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50, stk. 2.
Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan indgås:
1. Når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år
2. Når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution og indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet
3. Når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 21 kalenderdage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen.
Stk. 3. Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse samt sygdommens art. Aftalen skal godkendes af lønmodtagerens opholdskommune.
Stk. 4. Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold.
Hvis jeg er sygemeldt i en længere periode?
Hvad sker der i sagen?
Sygemeldes du i en længere periode, kan du få hjælp fra din kommune til at genvinde din arbejdsevne og vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt så muligt.
Hvis du er sygemeldt i mere end 8 uger, vil kommunen sende dig et oplysningsskema, som du skal udfylde og sende tilbage inden 8 dage. Herefter vil kommunen indkalde dig til en samtale eller ringe til dig senest 8 uger efter første sygedag. Formålet med samtalen med kommunen er, at du hjælpes til at fastholde dit arbejde og tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen skal mindst hver 4. eller 12. uge under hele sygeforløbet foretage en opfølgning for at støtte dig i at fastholde dit arbejde. Senest ved den 2. opfølgning skal kommunen udarbejde en plan for, hvornår du kan vende helt eller delvist tilbage på arbejde.
Hvis din sag vurderes at være kategori 2, skal der være opfølgning senest hver 4 uge. Kategori 1 og 3 senest hver 12. uge. (Om kategorier – se nedenfor).
Kommunen skal inddrage dig og du har pligt til at medvirke.
Kommunen skal løbende have kontakt med dig så længe du er sygemeldt. Kommunen skal tilrettelægge et individuelt og fleksibelt forløb, under hensyn til din sygdom og dine behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage dig i opfølgningen, og du har pligt til at medvirke.
Hvem andre kan inddrages i sagen?
Kommunen skal inddrage relevante aktører under din sygemelding. Det kan f.eks. være din arbejdsplads, din læge, din arbejdsløshedskasse, din faglige organisation m.fl.
Kommunen indhenter løbende lægelig dokumentation for uarbejdsdygtighed.
Kommunen skal løbende vurdere om betingelserne for at modtage sygedagpenge er opfyldt, og i forbindelse med en lægelig vurdering heraf om din sygdom betyder, at du er helt eller delvist uarbejdsdygtig.
I forbindelse med opfølgningen visiteres du til en af følgende kategorier:
- Tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående
- Risiko for langvarigt sygdomsforløb, eller risiko, hvad angår arbejdsevnen
- Sygdommen eller lidelsen medfører et længerevarende sygdomsforløb
Kommunen fastlægger efter visitationen proceduren for opfølgningen i din sag, herunder samtaleformen ved den første opfølgning og ved senere opfølgninger og hvor ofte den løbende opfølgning skal finde sted. Kommunen skal også lave en samlet vurdering af dine konkrete behov for behandling, optræning eller revalidering for at fremme arbejdsfastholdelsen og for hurtigst mulige raskmelding, samt iværksætte den nødvendige indsats.
Kontakt med arbejdspladsen
Kommunens opfølgningsplan har særlig fokus på fastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Kommunen skal også understøtte, at du har kontakt til din arbejdsplads under sygdomsforløbet. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at afholde rundbordsmøde med deltagelse af dig, din arbejdsgiver, din rådgiver fra jobcentret og evt. andre relevante personer. .
Du kan anmode om en fastholdelsesplan hos din arbejdsgiver
Du kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis du ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden otte uger regnet fra 1. sygedag.
Du og arbejdsgiver udarbejder fastholdelsesplanen sammen.
Du kan når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan, dvs. der er ingen frist for, hvornår du skal anmode om planen, og der er intet til hinder for, at planen udarbejdes, inden de 8 uger er gået. Du og arbejdsgiveren kan således udarbejde fastholdelsesplanen allerede ved sygefraværssamtalen, der skal holdes senest fire uger efter den 1. sygedag.
Hvis det fra begyndelsen af sygeforløbet forventes, at du vil vende tilbage inden for otte uger, men det viser sig, at sygeforløbet kommer til at vare over otte uger, kan lønmodtageren også bede om en fastholdelsesplan efter, at de otte uger eller længere tid er gået.
-
Arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan
-
Arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke er behov for det. Du kan således ikke forlange at få udarbejdet en fastholdelsesplan.
Delvis sygemeldt
Når du vurderes at kunne genoptage dit arbejde delvist, skal der laves aftale herom, hvis du har en arbejdsgiver at vende tilbage til.
En sådan aftale kan laves i samarbejde med dig som sygemeldt, din arbejdsgiver og din rådgiver i Jobcentret.
Hvis jeg ikke kan vende tilbage til tidligere arbejde eller var ledig før sygemeldingen?
Hvis du ikke umiddelbart kan raskmeldes til din A-kasse, kan der være mulighed for hjælp til afprøvning af din arbejdsevne. En sådan afprøvning etableres i samarbejde med dig, kommunens virksomhedskonsulent og din rådgiver i Jobcentret. Afprøvningen kan foregå i både privat eller offentlig virksomhed eller i særlige tilfælde på en revalideringsinstitution.
Kan jeg miste retten til sygedagpenge?
Din ret til sygedagpenge bortfalder:
- Hvis du imod lægens opfordring afviser at lade dig indlægge på sygehus, afviser at modtage nødvendig lægebehandling, eller hvis du mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde din arbejdsevne
- Hvis du forhaler helbredelsen
- Hvis du uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning
- Hvis du ikke opfylder din pligt til at anmelde eller dokumentere fraværet
Varighedsbegrænsning
Sygedagpenge er en korttids ydelse og udbetaling af sygedagpenge stopper derfor som hovedregel, når der er udbetalt sygedagpenge i 52 uger inden for de seneste 18 måneder. Kommunen skal, inden de stopper udbetaling af dine sygedagpenge, undersøge, om der er grundlag for en forlængelse af sygedagpengeperioden.
Inden kommunen standser dine sygedagpenge, skal kommunen tage stilling til om, der er behov for andre former for hjælp for at bringe dig tilbage til arbejdsmarkedet. Kommunen skal give dig skriftligt besked om afgørelsen, og afgørelsen skal begrundes.
Forlængelse af sygedagpengeperioden
Du har mulighed for at få forlænget din sygedagpengeperiode, hvis:
-
Det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked
-
Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger
-
Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden
-
Den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger
-
Den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte
-
-
Der er påbegyndt en sag om førtidspension
Kommunen skal give skriftlig besked på, om perioden, hvor du kan få sygedagpenge, kan forlænges. Hvis det ikke er tilfældet, skal kommunen begrunde, hvorfor de ikke kan forlænge perioden.
Jeg har spørgsmål om en konkret sygedagpengesag?
Har du som borger spørgsmål om din konkrete sygedagpengesag eller spørgsmål om generelle regler på sygedagpengeområdet, kan du altid henvende dig til Socialcentret eller Jobcentret i kommunen. Hvis du allerede har en rådgiver tilknyttet, bør du i første omgang kontakte denne
Hvor kan jeg klage?
Hvis du vil klage over kommunens afgørelse i din sag, kan du klage til Beskæftigelsesankenævnet. Klagen sendes til kommunen senest fire uger efter, du har modtaget kommunens afgørelse. Kommunen videresender klagen til Beskæftigelsesankenævnet, hvis kommunen ikke giver dig fuldt ud medhold i klagen. Hvis du vil klage over sagsbehandlingen, herunder sagsbehandlingstiden, kan du klage til borgmesteren, der er den øverste ansvarlige for kommunens administration.