Sygdom
Syg medarbejder – hvad gør vi?
Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver
En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 21 kalenderdage fra 1. fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 21 kalenderdage forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt el.lign., der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge.
Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på 1. fraværsdag har:
I opgørelsen af 8-ugers-perioden indgår perioder, hvor lønmodtageren under ansættelsesforholdet har:
-
Været syg eller haft fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption eller børns alvorlige sygdom
-
Holdt ferie eller efter aftale med arbejdsgiveren holdt fridage for egen regning,
-
Deltaget i kursus- og undervisningsaktiviteter efter aftale med arbejdsgiveren
-
Været omfattet af en arbejdskonflikt
Hvis lønmodtageren tidligere har været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver og den samlede beskæftigelse hos denne udgør mindst 74 timer inden for de seneste 8 uger opfyldes beskæftigelseskravet. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren er i arbejde hos denne på den dag, hvor sygdommen indtræder, eller at lønmodtageren var på arbejde sidste arbejdsdag før 1. fraværsdag og skulle have været på arbejde den dag, hvor sygefraværet begynder.
Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse.
Anmeldelse af sygdom til kommunen.
Når man anmoder kommunen om sygedagpenge, skal det ske skriftligt på blanketterne DP 200A eller DP 201 (lønmodtagere) og DP 200B (arbejdsledige). Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen, Socialcentret, senest 1 uge efter 1. fraværsdag.
Hvis arbejdsgiveren har udbetalt sygedagpenge, skal anmeldelsen ske senest 1 uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt.
Beregning af sygedagpenge
Når det drejer sig om lønmodtagere, beregner man sygedagpengene på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ellers ville have ret til under sygefraværet, når arbejdsmarkedsbidraget var betalt.
Sygedagpengene kan højst udgøre 3.830,00 kr. (2011-niveau) pr. uge. Pr. time kan man dog højst få det maksimale sygedagpengebeløb (3.830 kr.) divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge (37 timer). Sygedagpengene kan således højst udgøre 103,51 kr. pr. time.
Drejer det sig om deltidsansatte, udregnes sygedagpengene på grundlag af antal arbejdstimer pr. arbejdsdag og den aktuelle timeindtægt, begrænset af timemaksimum.
Der gælder særlige regler for lønmodtagere med:
- ukendt arbejdstid
- fast arbejdsturnus
- skifteholdsordning
- skiftende indtjening
Oplysninger herom kan du få oplyst hos Brønderslev kommune.
Er der spørgsmål til beregningen af sygedagpenge, kan henvendelse ske til Socialcentret i kommunen.
Hvad med skat?
Sygedagpenge, der udbetales til lønmodtagere, er almindelig A-indtægt. Det betyder, at arbejdsgiveren og kommunen skal tilbageholde A-skat af de beregnede sygedagpenge
Anmeldelse af refusionskrav
En arbejdsgiver, der er berettiget til refusion af sygedagpenge, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune.
Har arbejdsgiveren anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.
Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, kan der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt.
Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, fordi fraværet er afsluttet inden for 21 kalenderdage fra 1. fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.
Ved en lønmodtagers fortsatte sygefravær kan der alene ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Krav om refusion kan ikke fremsættes med mindre end 1 måneds mellemrum.
Kommunen kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, eller skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dette gælder dog ikke, når anmodningen om refusion indgives senere end 6 måneder efter 1. fraværsdag.
Anmeldelse af refusionskrav til kommunen skal ske via den landsdækkende digitale løsning på Virk.dk.
Udbetaling af refusion.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.
Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles sygedagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.
Kan udbetaling af refusion ophøre?
Bemærk at arbejdsgivers ret til refusion er betinget af lønmodtagerens ret til sygedagpenge.
Hvis Jobcentret skønner at den sygemeldte ikke opfylder betingelserne i sygedagpengeloven f.eks. om uarbejdsdygtighed i ethvert erhverv, manglende medvirken el. lign., vil udbetaling af sygedagpengerefusion ophøre helt eller delvist afhængig af den sygemeldtes ret.
Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere?
En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens 2. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren. Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige det beløb, som lønmodtageren har ret til fra kommunen.
Private arbejdsgivere er:
-
Alle arbejdsgivere, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler
-
Forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning
Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v.
En arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at få refusion med et beløb, der svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i de første 21 kalenderdage af sygefraværet. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til.
En aftale kan indgås:
-
Når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år
-
Når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution og indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet
-
Når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 21 kalenderdage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen
Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse samt sygdommens art. Aftalen skal godkendes af lønmodtagerens opholdskommune.
Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold.
Aftaleblanket: Google: §-56 blanket.
Anmeldelse af refusionskrav
En arbejdsgiver, der er berettiget til refusion af sygedagpenge, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune.
Har arbejdsgiveren anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.
Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, kan der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt.
Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, fordi fraværet er afsluttet inden for 21 kalenderdage fra 1. fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.
Ved en lønmodtagers fortsatte sygefravær kan der alene ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Krav om refusion kan ikke fremsættes med mindre end 1 måneds mellemrum.
Kommunen kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, eller skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dette gælder dog ikke, når anmodningen om refusion indgives senere end 6 måneder efter 1. fraværsdag.
Anmeldelse af refusionskrav til kommunen skal ske via den landsdækkende digitale løsning på Virk.dk.
Arbejdsgivere skal afholde samtaler med sygemeldte medarbejdere. (Lovkrav).
Senest 4 uger efter l. sygedag skal arbejdsgiver afholde personlig samtale med sygemeldte lønmodtagere med henblik på snarest mulig tilbagevenden til arbejde.
Arbejdsgiver kan forlange en lægeerklæring – en såkaldt mulighedserklæring ved kortvarigt, ved gentaget og ved langvarigt sygefravær.
Lægeerklæringen har til formål at bidrage til, at lønmodtageren fastholdes i arbejde. Lægeerklæringen består af 2 dele.
Arbejdsgiveren og lønmodtageren udfylder i fællesskab l. del af erklæringen på baggrund af en samtale.
I erklæringen beskrives medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle skåneinitiativer aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager.
Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren med rimelig varsel. F.eks. 1 uge. Lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen. Hvis lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det.
Lægen udfylder 2. del af erklæringen på baggrund af en samtale med lønmodtageren og oplysningerne i den første del af erklæringen.
Arbejdsgiveren kan forlange lægeerklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i lønmodtagerens sygeforløb eller i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger.
Erklæringen skal gives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Find blanketten: Google – mulighedserklæring.
Lønmodtageren kan anmode om en fastholdelsesplan
Den sygemeldte lønmodtager kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden otte uger regnet fra 1. sygedag.
Arbejdsgiveren og lønmodtageren udarbejder fastholdelsesplanen sammen.
Lønmodtageren kan når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan, dvs. der er ingen frist for, hvornår lønmodtageren skal anmode om planen, og der er intet til hinder for, at planen udarbejdes, inden de 8 uger er gået. Arbejdsgiveren og lønmodtageren kan således udarbejde fastholdelsesplanen allerede ved sygefraværssamtalen, der skal holdes senest fire uger efter den 1. sygedag.
Hvis det fra begyndelsen af sygeforløbet forventes, at lønmodtageren vil vende tilbage inden for otte uger, men det viser sig, at sygeforløbet kommer til at vare over otte uger, kan lønmodtageren også bede om en fastholdelsesplan efter, at de otte uger eller længere tid er gået.
Arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan
Arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke er behov for det. Lønmodtageren kan således ikke forlange at få udarbejdet en fastholdelsesplan.
Samarbejde med Jobcentret.
I forbindelse med lønmodtagerens sygefravær er der mulighed for afholdelse af rundbordsmøde med deltagelse af den sygemeldte, arbejdsgiver og rådgiver fra Jobcentret. Andre relevante personer kan inddrages. Det kan f.eks. være repræsentant fra den sygemeldtes faglige organisation, tillidsmand/kvinde, egen læge, ægtefælle eller andre.
Samtalen har til formål at sikre den sygemeldtes tilknytning/tilbagevenden til arbejdspladsen eller til arbejdsmarkedet i øvrigt.
Jeg er selvstændig erhvervsdrivende - Kan jeg få sygedagpenge?
Retten til sygedagpenge er betinget af, at du er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om du anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på din arbejdsevne.
Selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring, har den selvstændige ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag. – Se nærmere herom nedenfor.
Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen.
Hvilke krav skal opfyldes?
Retten til sygedagpenge er betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og plejevederlag efter lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselloven.
Hvad kan jeg få i sygedagpenge?
Beregning af sygedagpenge til selvstændige sker på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om anvendelse af indtægtsoplysninger fra skatteforvaltningen.
Der vil maximalt kunne udbetales kr. 3.830,00 kr. pr. uge (2011-niveau).
Kan jeg tegne en sygedagpengeforsikring?
Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden.
Sygedagpengene udgør mindst 2/3 af sygedagpenge max.fra 3. fraværsdag, medmindre du har sikret dig ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag.
Sygedagpengene kan udgøre et højere beløb, hvis der er tegnet forsikring for det beløb og indtægten berettiger til det.
Præmien til sygedagpengeforsikringen fastsættes i forhold til størrelsen af de sikrede sygedagpenge og den periode, de dækker. De samlede præmier skal fastsættes således, at de skønnes at dække 55 pct. af udgifterne, hvis der er sikret sygedagpenge fra 3. fraværsdag, og 85 pct., hvis der er sikret sygedagpenge fra 1. fraværsdag.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende, herunder regler om præmiens størrelse, opkrævning af præmiebidrag, gebyr ved manglende rettidig betaling af præmie, optagelse, udmeldelse, udelukkelse m.v.
Link til ansøgningsblanket: Google – sygedagpengeforsikring. Tegnes hos Økonomistyrelsen.
Delvis sygemelding og delvis raskmelding?
Du kan som selvstændig godt være delvist sygemeldt.
Det betyder at du må arbejde op til 25 % af din normale arbejdstid pr. uge. Udbetalingsmæssigt betyder det, at når du starter med få timer, f.eks. besvarer telefon og mails op til 25 % af din normale tid, bliver udbetalingen reduceret til 75 %.
Der er også mulighed for at du må arbejde op til 50 % af din normale gennemsnitlige arbejdstid pr. uge.
Udbetalingsmæssigt betyder det, at når du starter med få timer op til 50 % af din normale tid, bliver udbetalingsmæssigt reduceret til 50 %.
Ved længerevarende sygemelding som selvstændig.
Se under sygemeldt - Borger.
Spørgsmål om en konkret sygedagpengesag
Har du som borger spørgsmål om din konkrete sygedagpengesag eller spørgsmål om generelle regler på sygedagpengeområdet, kan du altid henvende dig til Socialcentret eller Jobcentret i kommunen. Hvis du allerede har en rådgiver tilknyttet, bør du i første omgang kontakte denne
Hvor kan jeg klage?
Hvis du vil klage over kommunens afgørelse i din sag, kan du klage til Beskæftigelsesankenævnet. Klagen sendes til kommunen senest fire uger efter, du har modtaget kommunens afgørelse. Kommunen videresender klagen til Beskæftigelsesankenævnet, hvis kommunen ikke giver dig fuldt ud medhold i klagen. Hvis du vil klage over sagsbehandlingen, herunder sagsbehandlingstiden, kan du klage til borgmesteren, der er den øverste ansvarlige for kommunen.