Folkeregistret

Folkeregistret registrerer alle hændelser, der har betydning for borgernes personlige data. Det drejer sig blandt andet om flytninger, ind- og udrejse af landet, vielser, separation, forældremyndighed mm.

Derudover rådgiver Folkeregistret offentlige og private brugere i registreringsspørgsmål og besvarerer forespørgsler.
Alle folkeregistre har direkte forbindelse til Det Centrale Personregister via Internettet. Derfor er alle persondata tilgængelige, straks de er registreret.

Det betyder, at alle landets folkeregistre kan besvare forespørgsler på alle personer uanset bopælskommune, når det drejer sig om oplysninger, der ligger efter 1970. Er oplysningerne fra før 1970 rettes henvendelse til den pågældende kommune.

Du kan henvende dig til folkeregisteret i Borgerservice i hhv. Brønderslev og Dronninglund.

Anmeld flytning til Brønderslev Kommune
Når du flytter, har du pligt til at anmelde det til folkeregistret i den kommune, du flytter til. Det skal ske senest fem dage efter, at du er flyttet.

Når du anmelder flytning, skal du:

  • Oplyse den adresse, hvor du bor og opholder dig, og hvor du opbevarer dit bohave.
  • Aflevere dit sundhedskort (sygesikringsbevis).
  • Tage stilling til, hvilken læge og sikringsgruppe du ønsker.

Sådan kan du gøre:

  1. Du kan melde flytning elektronisk ved at bruge selvbetjeningsløsningen flytteanmeldelse (nyt vindue).
    For at bruge flytteanmeldelsen skal du logge på med digital signatur eller den fælles pinkode.
  2. Eller du kan udfylde en Flytteblanket og aflevere eller sende den med posten til Brønderslev Kommune.
    Brug blanketten: Flytteanmeldelse til folkeregistret (nyt vindue).


Når du anmelder flytning, skal du aflevere eller makulere dit sundhedskort (sygesikringsbevis).

Læs mere om Lægeskift

Husk, at du selv skal anmelde flytning til Postdanmark
Bestil flyttemappe hos Post Danmark (nut vindue)

Flytter til Danmark
Hvis du flytter fra udlandet til Danmark, skal du henvende dig til Borgerservice i hhv. Brønderslev og Dronninglund.

  • Er du statsborger i et nordisk land, et EU/EØS-land eller Schweiz, har du alene pligt til at lade dig registrere, hvis dit ophold skal vare mere end seks måneder.
  • Er du statsborger fra andre lande, har du pligt til at lade dig registrere, hvis dit ophold skal vare mere end tre måneder.

Alle udenlandske statsborgere skal medbringe pas og dokumentation for personoplysninger.
Alle udenlanske statsborgere - med undtagelse af nordiske statsborgere - skal desuden medbringe en gyldig opholdstilladelse.

Er du borger i et EU-land, kan du sende din ansøgning om opholdstilladelse til:

Statsforvaltningen Nordjylland
Aalborghus Slot
Slotspladsen 1
9000 Aalborg

Er du ikke borger i et EU-land, skal du søge opholdstilladelse hos Politiet.

I forbindelse med flytningen skal du vælge læge og sikringsgruppe.

Flytter til udlandet
Hvis du flytter til udlandet, skal du henvende dig i Borgerservice i hhv. Brønderslev og Dronninglund og anmelde flytningen.

Udrejse i mere end seks måneder
Hvis du rejser til udlandet i mere end seks måneder, skal du afmeldes ved folkere-gisteret. Du har stadig mulighed for at få en kontaktadresse i Danmark, hvor du kan modtage al offentlig post.

Udrejse i mindre end seks måneder
Hvis du rejser til udlandet i seks måneder eller derunder, kan du bede folkeregisteret om fort-sat at være registreret med bopæl i Danmark. Det kræver normalt, at du har fuld rådighed over din bolig. Det har du ikke, hvis boligen er fremlejet, lånt eller lejet ud.

Flytte til et Nordisk land
Hvis du flytter til et Nordisk land, skal du henvende dig til registeringsmyndighederne i dit nye område.

Optagelse på valgliste
Hvis du opholder dig midlertidigt i udlandet og ønsker at være stemmeberettiget ved et folketingsvalg, skal du optages på valglisten. Valglisten er en liste over alle stemmeberettigede vælgere, der indeholder oplysninger om vælgernes navne, adresser og fødselsdato.

For at blive optaget på valglisten skal du opfylde kravene for valgret til folketingsvalg. Det vil sige, at du skal være dansk statsborger og over 18 år.

Blanket til optagelse på valgliste (nyt vindue)

Læs evt. mere på www.borger.dk (nyt vindue)

Beskyttelse af oplysninger

Navne- og adressebeskyttelse
Hvis du ikke ønsker, at private personer kan få oplysninger om dit navn og din adresse kan du få navne- og adressebeskyttelse. Du skal henvende dig til Borgerservice enten skriftligt eller personligt. Beskyttelsen bortfalder efter et år, medmindre du fornyer den.

Dit navn og adresse er dog aldrig skjult for offentlige myndigheder eller kreditorer, der kan dokumentere et forfaldent tilgodehavende.

Klik her for at hente blanketten om navne- og adressebeskyttelse (Nyt vindue)

Beskyttelse mod forskerhenvendelser
Hvis du ikke ønsker at blive kontaktet af forskere der indsamler data til videnskabelige undersøgelser kan du beskytte din adresse mod forskerhenvendelser.

Beskyttelse mod markedsføring
Hvis du ikke ønsker at modtage personligt adresserede reklamer og telefoniske henvendelser om salg af aviser, forsikringer mv. kan du få beskyttet din adresse mod markedsføring.

Udeladelse af vejviser
Brønderslev Kommune leverer oplysninger om navne og adresser til diverse vejvisere. Hvis du ikke ønsker at dit navn og adresse kommer med i vejviseren, kan du bede om at blive udeladt af vejviseren.

Klik her for at hente blanketten om:
Ansøgning om fritagelse for optagelse i vejviser m.v. (Nyt vindue)
Ansøgning om ophør af fritagelse for optagelse i lokal vejviser m.v. (nyt vindue)

Adresseoplysning
Du kan få oplyst en adresse på en anden person, hvis du henvender dig til borgerserivice i hhv. Brønderslev og Dronninglund. Du skal blot kende personens fornavn og efternavn, samt enten fødselsdato eller en tidligere adresse.

Det koster 52 kr.

Hvis personen har adressebeskyttelse, kan adressen kun udleveres, hvis du kan dokumentere et forfaldent tilgodehavende hos den pågældende.

Ændre navn
Hvis du ønsker at skifte navn, skal du henvende dig til kordegnen eller præsten i dit bopælssogn.

Efter indførelse af den nye navnelov er der i dag mange flere mulighederne for at ændre navne. Du kan f.eks. vælge dit mellemnavn som efternavn eller du kan vælge din ægtefælles eller samlevers mellemnavn som efternavn.

Du kan også tage et nyt efternavn. Der skal blot være over 2000 borgere i Danmark, der bærer navnet.

Blanketter til ansøgning om navneændring og yderligere oplysninger kan hentes på
www.personregistrering.dk (nyt vindue)

Danmarks Statistik (Nyt vindue) kan du finde oplysning om, hvor mange personer, der bærer dit navn.

Den hidtidige mulighed for at få et adresseringsnavn registreret i folkeregistret er samtidig bortfaldet.

Læs evt. mere på www.borger.dk (nyt vindue)