Duplikat kørekort

Er dit kørekort blevet væk eller er det meget slidt.....

Du kan få udstedt duplikatkørekort: 

  • Hvis du mister dit kørekort 
  • Hvis dit kørekort er meget slidt 
  • Hvis du mister dit kørekort, som er udstedt i et af de andre lande i EU eller EØS (Island, Liechtenstein og Norge) 
  • Hvis du skifter navn 
  • Hvis du ønsker et kørekort af kreditkorttypen


For at lette ekspeditionen bedes du medbringe: 

  • Et fotografi, se nedenstående betingelse 
  • Dit kørekort, hvis det er af kreditkorttypen (kun ved slidtage og navneændring) eller et gyldigt pas. Hvis du ikke har et kørekort af kreditkorttypen eller et gyldigt pas, skal du medbringe din originale dåbs-, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation.


Pris
kr. 260,00

Der er store krav til billeder, som benyttes i kørekort. Det skal være et vellignende foto, der lever op til de nyeste retningslinjer for foto til kørekort (Nyt vindue).

Vi anbefaler, at du får billedet taget hos en fotograf, der kender retningslinjerne eller i Borgerservice, hvor vi kan tage garanteret gyldigt foto for 160 kr.