Fornyelse af kørekort

Skal du have nyt kørekort, kan du nedenfor se, hvor du skal henvende dig, hvad du skal medbringe, og om det er nødvendigt at aflægge en kontrollerende køreprøve.

Du kan henvende dig både på Brønderslev Rådhus og Dronninglund Rådhus.

Du skal medbringe:

  • En lægeattest, som er udstedt af din egen læge.
  • Et fotografi, der opfylder kravene (Se nederst på siden)
  • Dit kørekort, hvis det er af kreditkorttypen eller et gyldigt pas.
  • Hvis du ikke har et kørekort af kreditkorttypen eller gyldigt pas, skal du i stedet medbringe din originale dåbs-, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation.


Hvis det er mere end 3 år siden, dit kørekort udløb, skal du normalt aflægge en kontrollerende køreprøve (teori- og praktisk prøve), inden du kan få udstedt et nyt kørekort.

Fornyelse af kørekort på grund af:

Helbredsbetinget begrænsning

gratis

Helbredsbetinget begrænsning, erhverv

100,- kr.

Udløb på grund af alder

30,- kr.

Udløb kategori C+D

220,- kr.

Udløb, erhverv

260,- kr.


Der er store krav til billeder, som benyttes i kørekort. Det skal være et vellignende foto, der lever op til de nyeste retningslinjer for foto til kørekort (Nyt vindue).

Vi anbefaler, at du får billedet taget hos en fotograf, der kender retningslinjerne eller i Borgerservice, hvor vi kan tage garanteret gyldigt foto for 160 kr.