Midlertidig erstatningskørekort

Du kan få udstedt midlertidigt erstatningskørekort, hvis begge nedenstående betingelser er opfyldt: 

  • Hvis dit duplikatkørekort ikke kan nå at blive udstedt, inden du skal bruge det. 
  • Hvis du skal føre bil i udlandet, bortset fra Finland, Island, Norge og Sverige.


For at lette ekspeditionen bedes du medbringe: 

  • Et fotografi, se nederst på siden 
  • Et gyldigt pas, hvis du ikke har et gyldigt pas, skal du medbringe din originale dåbs-, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation.


Pris kr. 150,00

Der er store krav til billeder, som benyttes i kørekort. Det skal være et vellignende foto, der lever op til de nyeste retningslinjer for foto til kørekort (Nyt vindue).

Vi anbefaler, at du får billedet taget hos en fotograf, der kender retningslinjerne eller i Borgerservice, hvor vi kan tage garanteret gyldigt foto for 160 kr.