Dagplejen

Dagplejens hjemmeside finder du på   www.bronderslevdagpleje.dk (nyt vindue)

Dagplejeleder Jonna Østenkær, telf. 9945 4719  / stedfortræder 9945 5811

Kontorets telefontid:
Daglig mellem kl. 13.00 – 14.00 / Pædagogerne hver torsdag mellem kl. 13.00 – 14.00

Optagelse: 
Optagelsesskema (Nyt vindue)  - forældrebetaling  - fripladsskema (Nyt vindue)  - udmeldelse kan hentes her.

Der er i Dagplejeformidlingen ansat en dagplejeleder, en stedfortræder, en koordinator og en antal tilsynsførende pædagoger.
Ca. 760 børn bliver passet i den kommunale dagpleje. Dagplejen er for børn i alderen 0 - 3 år. I Brønderslev kommune er der p.t ansat ca. 200 dagplejere, fordelt over hele kommunen. Der er dagplejere i følgende byer:
Brønderslev, Ø.Brønderslev, Hallund, Hellum  Serritslev, Manna/Thise, Stenum, Jerslev, Klokkerholm, Hjallerup, Flauenskjold, Asaa Agersted, og Dronninglund.

Kommunen har pasningsgaranti, og der vil kunne anvises en dagplejeplads indenfor en måned og som hovedregel i nærområdet.  
Ansøgningsskemaet om optagelse i dagplejen sendes, gerne tre måneder i forvejen, ind til dagplejekontoret, hvor efter I vil blive kontaktet af en dagplejepædagog.
Når I har fået tilbudt en dagplejeplads, holder vi et kontaktmøde i dagplejerens hjem. Dagplejepædagogen vil være til stede og præsentere dig og dit barn for dagplejeren. På kontaktmødet er det bl.a. vigtigt, at aftale barnets pasningstider. Dagplejeren har en åbningstid på max. 48 timer. Kan du ikke acceptere plejeforholdet, skal dette meddeles til dagplejekontoret næste dag.

Dagplejepædagogen er ansat på dagplejekontoret og fører jævnligt tilsyn hos dagplejeren.

De fleste dagplejere har 4 faste børn i pleje + 1 ekstra plads til et gæstebarn.
I de situationer hvor barnets dagplejer har fri - ferie - på kursus eller bliver syg, får du tilbudt gæstedagplejer til dit barn. Gæsteplejen organiseres så vidt det er muligt indenfor legestuegruppen.