Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud 3 – 6 år
Indledning og lovgrundlag Nærværende styrelsesvedtægt omfatter såvel kommunale som selvejende dagtilbud i Brønderslev Kommune for børn i aldersgruppen 3 – 6 år, og udgør rammen for drift af dagtilbud i Brønderslev Kommune.
I henhold til Dagtilbudslovens § 14 skal der ved alle kommunale og selvejende dagtilbud oprettes en bestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i dagtilbuddene skal være repræsenteret i bestyrelsen.
Nærværende styrelsesvedtægt er udarbejdet med udgangspunkt i Dagtilbudsloven, og fastlægger rammerne for forældrebestyrelsernes arbejde – herunder rammerne for samarbejdet med Brønderslev Kommunes administration, ledere og medarbejdere.
ByrådetDet er visionen, at Brønderslev Kommune skaber rammerne for det gode børne- og ungdomsliv – ikke kun for børn og unge med særlige behov men for alle børn i kommunen (jf. kommunens sammenhængende børnepolitik).
I Brønderslev Kommune tages der udgangspunkt i normalområdet i bestræbelserne på at skabe de optimale rammer for børns og unges trivsel og udvikling. Med de ressourcer kommunen har til rådighed samarbejder man på tværs af fagområder, foreninger m.m. for i fællesskab at opnå helhed og sammenhæng i børns hverdag. Dermed er forebyggelse og tidlig indsats i fokus med henblik på tidlig opsporing og det at bryde den negative sociale arv.
Godkendt af Brønderslev Byråd den 2. juni 2009.
Se
styrelsesvedtægten (nyt vindue)