Brønderslev Ordningen
Brønderslev Ordningen er opdelt i 2 hovedpunkter, nemlig:
- Aktivitetstilskud til foreninger under Idrætssamvirket
Aktivitetstilskud til foreninger under Spejdersamvirket
- Lokaletilskud (ens for alle foreninger)
AKTIVITETSTILSKUD
IDRÆTSSAMVIRKET
§ 1 Formål:
Brønderslev Ordningens formål er at yde hjælp til selvhjælp for de i kommunen hjemmehørende og i samvirket optagne foreninger, der ud fra sine aktiviteter giver børn og unge under 25 år mulighed for et aktivt fritidsliv.
Foreningerne og nye afdelinger af eksisterende foreninger skal godkendes af Fritids- og Kulturudvalget.
§ 2 Tilskudsbetingelser:
Brønderslev Ordningen yder tilskud til aktiviteter på følgende betingelser:
Stk. 1: Foreningen skal have en afgrænset kreds, og det skal fremgå af vedtægterne, at foreningen er hjemmehørende i Brønderslev Kommune, samt at deltagelse i aktiviteterne normalt skal stå åbent for alle under 25 år.
Stk. 2: Foreningen skal kunne gøre rede for deltager- eller medlems-indflydelse, samt gøre rede for egenbetaling i forhold til aktiviteten.
Stk. 3: Udbetaling af tilskud fra Brønderslev Ordningen starter året efter optagelse i Idrætssamvirket. Udbetalingen sker på basis af medlemstallet d. 31. december i tilskudsåret.
Stk. 4: Der kan ikke udbetales tilskud til passive medlemmer eller medlemmer, der er i kontingentrestance.
Stk. 5: Foreningen må til enhver tid kunne godtgøre, at dens formål er opfyldt.
Stk. 6: Ændring af Folkeoplysningsloven pr. 1. januar 2010 betyder, at det er en betingelse for at modtage tilskud og få anvist lokaler, at foreningerne har pligt til af afgive erklæring om indhentelse af børneattester. Dette skal ske hvert år, og senest ved indsendelse af regnskab til Idrætssamvirket.
Manglende erklæring kan medføre bortfald af tilskud.
Stk. 7: Idrætssamvirket refererer til Fritids- og Kulturudvalget.
Konstateret misbrug af Brønderslev Ordningen vil medføre omgående ophør af tilskud.
Uretmæssigt modtaget tilskud skal altid tilbagebetales.
§ 3 Foreningstilskuddet = Tilskud relateret til aktiviteterne i foreningen:
Det samlede foreningstilskud fordeles af Idrætssamvirket til følgende formål:
Medlemstilskud 10% - 20%
Lederuddannelse 10% - 20%
Aktivitetsudgifter 70% - 80%
Det samlede foreningstilskud fastlægges ved hvert års budget.
1. Medlemstilskud
Stk. 1: Ydes til alle medlemmer under 25 år.
Stk. 2: Et medlem berettiger til tilskud i flere foreninger eller flere afdelinger af disse, når der for den enkelte afdeling føres særskilt regnskab, og der betales en egenbetaling til hver afdeling.
Stk. 3: Medlemmer over 25 år af Brønderslev Handicap Idræt, Hjallerup Handicap Idræt, BIFOS og Brønderslev Tandemklub får tilskud beregnet som for unge under 25 år.
Tilsvarende gælder for medlemmer over 25 år i andre foreninger, hvis medlemmet har et handicap, der berettiger til Invaliditetsydelse. (Dokumentation).
Stk. 4: For medlemmer, der er bosiddende udenfor Brønderslev kommune gælder det, at der sker reduktion i tilskuddet, når disse medlemmer udgør mere end 20% af det samlede medlemstal for medlemmer under 25 år.
Særordning for foreninger omfattet af § 3, nr.1, stk. 3.
Da disse foreninger traditionelt har vanskeligt ved at rekruttere bestyrelsesmedlemmer fra egne rækker og inden for kommunens grænser, ydes der følgende grundtilskud til hver forening:
Brønderslev Handicap Idræt: kr. 10.753 (2012 beløb)
Hjallerup Handicap Idræt: - 10.753 (2012 beløb)
Brønderslev Tandemklub: - 2.689 (2012 beløb)
BIFOS: - 2.689 (2012 beløb)
Beløbet udbetales hvert år og pristalsreguleres.
Hjælpere
Der ydes 100% tilskud til dækning af kørselsgodtgørelse til hjælpere efter forudgående aftale med Børne- og Kulturenheden.
Kørselstilskud
Der kan ydes tilskud til at hente og bringe medlemmerne fra deres bopæl til aktiviteter i deres respektive forening under følgende forudsætning:
· Man skal være medlem af en handicapforening i sit nærområde
· Afstanden fra medlemmets bopæl til aktiviteten kan max. være 10 km.
· Der etableres ikke kørselsordning for medlemmer uden for kommunen
· Børne- og Kulturenheden godkender kørselsordningen.
Foreningerne er ikke omfattet af reglerne i § 3, nr. 1, stk. 4, der omhandler en reduktion af tilskud for medlemmer bosiddende udenfor Brønderslev Kommune.
2. Lederuddannelse
Stk. 1: Af dokumenterede udgifter til kursusafgift, opholds - og rejse-udgifter i forbindelse med kursus i ind- og udland for ledere, instruktører og trænere ydes et tilskud på op til 75 %, hvis man er ulønnet (ubeskattet) og op til 37,5 %, hvis man er lønnet (betaler skat), jævnfør dog stk. 2.
Tilskud fra stat, organisationer og lignende skal fratrækkes, inden udbetaling kan finde sted.
Foreningernes ansøgninger om kursustilskud skal påtegnes af Idrætssamvirket inden de sendes til kommunen. Fristen for indsendelse er den 15. december, men det henstilles til, at ansøgningerne indsendes løbende.
Stk. 2: Der kan kun ydes tilskud til kurser arrangeret af Idrætssamvirket, samt Hoved- og Specialforbundene i Danmark.
Med hensyn til kurser uden for Danmark, samt kurser arrangeret af andre kursusudbydere, kan tilskud kun ydes, når kurset er forhåndsgodkendt af Idrætssamvirket.
3. Aktivitetsudgifter
Aktivitetsudgifterne opgøres særskilt for Ungdomsafdelingen og for Seniorafdelingen i den enkelte tilskudsberettigede forening og afdeling.
Aktivitetsudgifterne er delt i 6 undergrupper, som vægtes i forhold til hinanden med de procentsatser, der er anført bag de enkelte undergrupper.
Der er følgende undergrupper:
- Træner - lønninger 55 %
- Gebyrer (excl. fortæring) 15 %
- Dommer - udgifter 10 %
- Kørsel og ophold uden for Region Nordjylland 5 %
- Kørsel til træning i haller (holdfællesskab) 5%
- Rekvisitter til aktiviteterne 10 %
Inden for hver aktivitet ydes der maksimalt 50 % i tilskud af den dokumenterede udgift.
Inden for hver aktivitet kan der maximalt ydes et tilskud, der er 6 x medlems-tilskuddet inden for henholdsvis ungdomsafdelingen og senior-afdelingen.
Max. tilskud beregnes inden for hver kategori, og beregnes altid med 10% af det fastsatte medlemstilskud, dvs. kr. 360 x 10% = 36,00 kr. (2012).
Tilskuddet omfatter kun medlemmer under 25 år.
Man får udbetalt det laveste af de to maksimumbeløb inden for hver af de 6 undergrupper, hvis samlede beløb skal respekteres.
Det maksimale beløb til den enkelte undergruppe udregnes ved at gange undergruppens " %-sats" med det samlede beløb til aktiviteter.
Ad. Gebyr:
Der ydes tilskud til turneringer og stævner (excl. fortæring). Gælder ikke for turneringer og stævner i udlandet.
Ad. Dommere:
Der ydes tilskud til officielle dommere til ovenstående stævner og turneringer.
Ad. Kørsel og ophold uden for Region Nordjylland i forbindelse ovennævnte stævner og turneringer:
A: Efter bilag fra vognmand
B: Efter billetter til offentlige transportmidler
C: Efter kørselsbilag, hvortil foreningen har ydet tilskud, dog max. statens laveste takst. Det er en forudsætning for tilskud, at der sker samkørsel fra foreningens hjemsted. Det til formålet udarbejdet skema til udbetaling af kørsel skal benyttes, og kan hentes på både Idrætssamvirkets og kommunens hjemmesider.
D: Udgifter til ophold i forbindelse med turnering og stævner over flere dage. Forudsætning: Udgiften til D må ikke overstige udgiften til A, B, eller C, hvis foreningen havde valgt denne løsning.
Ad. Kørsel til haller (træning)
A: Kørsel til haller for foreninger uden hal i lokalområdet
Der kan til dette undtagelsesvis ydes op til 100 % af udgiften.
Det forudsættes, at der er en afstand på 10 km eller derover.
B: Holdfællesskaber ( kun ungdom ) inden for Brønderslev kommune
Holdfællesskabet skal være godkendt af forbundet.
Der kan ydes op til 50 % af udgiften til Vognmandstran-sport, hvis afstanden mellem klubberne er over 10 km.
NB: max. 6 x medlemstilskud.
SPEJDERSAMVIRKET
§ 1 Formål:
Brønderslev Ordningens formål er at yde hjælp til selvhjælp for de i kommunen hjemmehørende og i Samvirket optagne foreninger, der gennem deres arbejde giver børn og unge under 25 år mulighed for et aktivt fritidsliv.
Foreningerne og nye afdelinger af eksisterende foreninger skal godkendes af Fritids- og Kulturudvalget.
§ 2 Tilskudsbetingelser:
Brønderslev Ordningen yder tilskud til aktiviteter på følgende betingelser:
Stk. 1: Foreningen skal have en afgrænset kreds, og det skal fremgå af vedtægterne, at foreningen er hjemmehørende i Brønderslev kommune, samt at deltagelse i aktiviteterne normalt skal stå åbent for alle under 25 år.
Stk. 2: Foreningen skal kunne gøre rede for deltager- eller medlemsindflydelse samt redegøre for egenbetaling i forhold til aktiviteten.
Stk. 3: Udbetaling af tilskud efter Brønderslev Ordningen starter året efter optagelse i Samvirket.
Udbetalingen sker på basis af medlemstallet d. 31.12 i tilskudsåret.
Stk. 4: Der kan ikke udbetales tilskud til passive medlemmer eller medlemmer, der er i kontingentrestance.
Stk. 5: Foreningen må til enhver tid kunne godtgøre, at dens formål er opfyldt.
Stk. 6: Spejdersamvirket refererer til Fritids- og Kulturudvalget.
Konstateret misbrug af Brønderslev Ordningen vil medføre omgående ophør af tilskud.
Uretmæssigt modtaget tilskud skal altid tilbagebetales.
§ 3 Foreningstilskud: Tilskud relateret til aktiviteterne i foreningen:
Det samlede foreningstilskud fordeles inden for Spejdersamvirket på følgende måde:
Medlemstilskud: 10%
Lederuddannelse: efter omkostninger
Aktivitetsudgifter: resten
Det samlede foreningstilskud fastlægges ved hvert års budget.
1. Medlemstilskud
Ydes til alle medlemmer under 25 år.
For medlemmer, der er bosiddende udenfor Brønderslev Kommune gælder det, at der sker reduktion i tilskuddet, når disse medlemmer udgør mere end 20% af det samlede medlemstal for medlemmer under 25 år.
Medlemmer over 25 år, der har et handicap, som berettiger til invaliditetsydelse (Dokumentation), får tilskud beregnet som for unge under 25 år.
2. Lederuddannelse
Der ydes tilskud med 100% af dokumenterede udgifter til kursusafgift, opholds- og rejseudgifter i forbindelse med kursus i ind- og udland for ledere og instruktører.
Tilskud fra stat, organisation og lignende skal fratrækkes inden ansøgningen indsendes.
Foreningernes ansøgninger om kursustilskud skal påtegnes af Spejdersamvirket inden de sendes til kommunen. Fristen for indsendelse er den 15. december.
3. Aktivitetsudgifter
Der dækkes max. 50% af dokumenterede udgifter på følgende områder:
a) Kørsel til lejre og ture
b) Kørsel til ulønnede ledere
c) Materialer
ad. a. Der kan max. udbetales 2x det beregnede medlemstilskud til den enkelte kreds/korps.
ad. b. Der kan ydes tilskud til kørselsudgifter til ulønnede ledere og instruktører efter kommunes laveste takst. (Dog kun, såfremt der er over 5 km mellem hjem og aktivitetssted).
Der kan max. udbetales 3x det beregnede medlemstilskud til den enkelte kreds/korps.
ad. c. Tilskud ydes til såvel dagligt forbrug som større nyanskaffelser eks. patruljeudstyr og lign.
Tilskud ydes ikke til administration, fortæring og lignende.
LOKALETILSKUD
Tilskud til egne- og lejede lokaler ydes efter Folkeoplysningslovens bestemmelser med følgende tilføjelse:
- Der ydes tilskud med 75% af de tilskudsberettigede udgifter.
- For medlemmer over 25 år sker reduktion i forhold til, at 6 børn giver 1 voksen fri.
- Der ydes tilskud til udgifter til vedligeholdelse/tilsyn og drift af lysanlæg efter samme regler.
Vedligeholdelsesudgifter, der overstiger kr. 50.000 til et enkelt projekt, kan ikke forventes godkendt som tilskudsberettiget, såfremt foreningen ikke på forhånd har ansøgt Brønderslev Kommune om godkendelse af udgiften (jfr. folkeoplysningslovens § 28).