Søg underholdsbidrag
Når du får udbetalt / afkrævet børnebidrag via kommunen, skal du ved hvert forfald – efter barnets 15. år – udfylde en ansøgning om fortsat udbetaling / afkrævning af underholdsbidrag. Det samme gælder for afkrævning af ægtefællebidrag og evt. tillæg til børnebidrag.
Selvbetjeningsløsningen søg underholdsbidrag (nyt vindue) gør det nemt og hurtigt at søge om fortsat udbetaling af underholdsbidrag, fordi du nu kan kvittere ansøgningerne på nettet. Det sparer dig både for portoen og turen til postkassen. Løsningen gør det også muligt at se de ansøgninger, som du tidligere har kvitteret.
Det eneste, du skal have for at bruge løsningen, er:
- Adgang til en pc med internet-adgang
- En pinkode, digital signatur eller NemID.
Hvis du ikke har en pinkode eller NemID, så kan du bestille et NemID på www.NemID.nu eller få NemID udleveret hos borgerservice eller på skattecenteret..