Ældrerådet
Hvad er Ældrerådet?
Ældrerådet er den ældre befolkningsgruppes kontaktorgan til byrådet.
Ældrerådet er nedsat ved lov og består af 9 medlemmer, som er valgt ved direkte valg for en 4 års periode.
Hvad laver Ældrerådet?
Ældrerådet rådgiver byrådet og medvirker ved udformningen af kommunens ældrepolitik.
Ældrerådet skal, forud for den politiske behandling, udtale sig i samtlige forslag, som vedrører ældrebefolkningen. Det gælder ikke alene på det sociale område, men også i kulturelle, tekniske og miljømæssige sager.
Ældrerådet rådgiver også byrådet om fordelingen af de økonomiske ressourcer på ældreområdet, specielt inden for omsorgssektoren.
Ældrerådet tager selv sager op til behandling og forelæggelse for byrådet, når de har betydning for den ældre del af befolkningen.