Interagtion
Integrationsindsatsen i Brønderslev kommune
Det er Udlændingeservice, som bestemmer, i hvilken kommune en flygtning skal bo, samt sammensætningen af hvilke flygtninge kommunen skal modtage. Udlændingeservice udmelder hvert år et landstal for det følgende år. Landstallene er et skøn over det antal flygtninge, som vil få opholdstilladelse i Danmark i det pågældende år, og som derfor skal visiteres til kommunerne. Brønderslev kommune skal i år 2010 modtage 36 flygtninge.
Inden en flygtning visiteres til Brønderslev kommune, har flygtningen enten boet på et af landets asylcentre eller så ankommer flygtningen direkte fra udlandet – typisk fra en flygtningelejr.
Når flygtningen ankommer til Brønderslev kommune, får flygtningen et cpr. nummer, bliver folkeregistreret og får tilbudt en bolig - flygtningen afholder selv alle faste udgifter. Flygtningen får udbetalt et etableringsbeløb til køb af møbler, tøj, skoleudstyr m.v.
Børn under 18 år bliver som hovedregel indskrevet enten i daginstitution, eller modtagerklasse afhængig af barnets alder. Kommunen tilbyder som hovedregel flygtninge over 18 år et introduktionsprogram. Introduktionsprogrammet omfatter danskundervisning og aktive beskæftigelsesrettede tilbud i op til tre år. Kommunen skal, inden der er gået en måned efter at en flygtning er tilflyttet kommunen, tilbyde introduktionsprogrammet og udarbejde en integrationskontrakt sammen med flygtningen. Herudover skal udlændingen underskrive en erklæring om aktivt medborgerskab i det danske samfund.
For yderligere information, henvises der til Den gode modtagelse (Nyt vindue)
For yderligere information, henvises der til (Nyt vindue)
Integrationsråd
Der er oprettet et integrationsråd i Brønderslev kommune efter Lov om integration. Et integrationsråd fungerer som talerør for etniske minoriteter og rådgiver kommunalbestyrelsen i forhold til den lokale integrationsindsats. Medlemmerne er frivillige, som udpeges af kommunalbestyrelsen blandt repræsentanter for lokale flygtninge og indvandrerforeninger samt blandt personer med tilknytning til arbejdsmarkedets parter, skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan endvidere udpege en eller flere repræsentanter for kommunen som medlemmer af rådet. I Brønderslev kommune er det Annie B. Frandsen, leder af Socialcentret.
For yderligere oplysninger henvises der til Integrationsrådets side på Brønderslev Kommunes hjemmeside.
Tolk
Der benyttes tolk i det omfang, kommunen vurderer at det er relevant. Kommunen skal sikre sig at borgeren forstår budskabet i samtalen og at borgeren har mulighed for at medvirke til egen sag.
Tolkens opgave er at oversætte det der bliver sagt fra begge parter. Tolken er en neutral part i samtalen og tolken har tavshedspligt.
Så vidt det er muligt, vil der være tale om at tolken er fysisk tilstede ved samtalen. Er dette ikke muligt, kan der blive tale om telefontolkning.
Det er kommunen, der vurderer behovet for tolk. Det er ligeledes kommunen, der bestiller og afregner tolken.
Ved behandling hos læge og sygehus er det lægen/sygehuset der står for bestilling af tolk.
Har du spørgsmål om tolkefunktionen, er du velkommen til at kontakte Mie Christensen.
Der henvises også til Integrationsservices tolkeguide (Nyt vindue)
Ydelser
Hvis du ikke kan forsørge dig selv, har du mulighed for at søge om hjælp til forsørgelse ved henvendelse til din kommune, Jobcenter, Valdemarsgade 20, 9700 Brønderslev.
Introduktionsydelse:
Hvis du er i Danmark som flygtning under Lov om integration, kan du fra ankomstdatoen og tre år frem, søge om hjælp efter denne lov, og være berettiget til introduktionsydelse.
Der vil ved udmålingen af introduktionsydelsen blive modregnet egen og evt. ægtefælles lønindtægt.
Starthjælp:
Når du ikke er omfattet af Lov om integration, kan du søge om hjælp til forsørgelse efter Lov om aktiv socialpolitik og enten være berettiget til starthjælp eller kontanthjælp.
Starthjælp ydes ofte til flygtning der har været i Danmark i tre år, og borgere fra EU/EØS-lande og danske statsborger, som ikke er berettiget til kontanthjælp.
Der vil ved udmålingen af starthjælpen blive modregnet egen og evt. ægtefælles lønindtægt.
Taksterne for både introduktionsydelse og starthjælp er i 2010:
Gift/samlevende over 25 år 5.267 kroner pr. måned
Enlige over 25 år 6.351 kroner pr. måned
Under 25 år udeboende 5.267 kroner pr. måned
Under 25 år hjemmeboende 2.618 kroner pr. måned
Dertil kan gives et forsørgertillæg hvis du har barn/børn
Enlige 1.589 kroner pr. måned
Gifte/samlevende 1.317 kroner pr. måned
Der kan højst gives til 2 børn pr. husstand.
Hvis du pludselig får en uforudset udgift til tandlæge, medicin, fysioterapi, psykolog eller lignende, har du mulighed for at søge om hjælp til denne udgift ved udfyldelse af blanketten på nedenstående link. Blanketten sendes retur til Mie Christensen eller afleveres til sagsbehandler.
Familiesammenføring
Både udlændinge og danske statsborgere har mulighed for at søge om familiesammenføring til ægtefælle og børn i udlandet. Det er Udlændingeservice, der varetager behandlingen af ansøgningen og der henvises derfor til deres hjemmeside, hvor de forklarer regler for familiesammenføring og hvor man kan finde ansøgningsskemaer (Nyt vindue)
I forbindelse med ansøgningen skal kommunen udfylde en ”Udtalelse fra kommunen til brug for ægtefællesammenføring” og/eller en ”Udtalelse fra kommunen til brug for familiesammenføring med børn”. Der henvises til Mie Christensen. Der er en sagsbehandlingstid på 3 uger, som det også fremgår af ansøgningsskemaet.
Dansk statsborgerskab
Det er Udlændingeservice, der behandler ansøgninger om dansk statsborgerskab.
Der henvises til nedenstående link til Udlændingeservice, hvor der forklares hvilke krav man skal opfylde for at opnå dansk statsborgerskab. Her findes også ansøgningsskema (Nyt vindue)
I forbindelse med ansøgningen skal kommunen udfylde en ”Blanket om selvforsørgelse”. Der henvises til Mie Christensen. Der er en sagsbehandlingstid på 3 uger, som det også fremgår af ansøgningsskemaet.
Tidsubegrænset opholdstilladelse
For at opnå tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse, skal man søge ved Udlændingeservice. På nedenstående link kan man finde informationer om hvilke betingelser man skal opfylde for at få tidsubegrænset opholdstilladelse (Nyt vindue)
I forbindelse med ansøgningen skal kommunen udfylde en ”Udtalelse fra kommunen vedrørende gennemførelse af introduktionsprogram til brug for ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.” Der henvises til Mie Christensen, som udfylder en del af udtalelsen. Den sendes herefter videre til Jobcentret, som udfylder resten.
Der er en sagsbehandlingstid på 3 uger, som det også fremgår af ansøgningsskemaet.
Ansøgning om pas
Udlændinge, der har opholdstilladelse i Danmark og som ikke har et nationalitetspas og heller ikke kan ansøge om dette ved hjemlandet ambassade, kan søge om pas ved Udlændingeservice. Der henvises til nedenstående link for yderligere informationer og ansøgningsskemaer (Nyt vindue)