Tilbud på misbrugsområdet
Målgruppe:
Personer med misbrugsproblemer af alkohol, stoffer og medicin.
Indhold:
Der er forskellige tilbud på området, eksempelvis: Behandling, social støtte og kontakt, rådgivning, motiverende samtaler.
Lovregler:
Efter reglerne i Sundhedsloven og Lov om Social Service er der behandlingsgaranti i forhold til misbrugsbehandling, således at borgeren er sikret at kunne påbegynde behandling senest 14 dage efter, at der er ansøgt om hjælp.
Omfang:
Der findes forskellige behandlings- og rådgivningstilbud, planlagt og opdelt efter omfanget og karakteren af misbruget, samt borgerens behov og motivation.
For eksempel: Anonym rådgivning og vejledning, Ambulant behandling, Dagbehandling, Døgnbehandling, Rådgivende og motiverende samtaler samt Støtte- og kontaktpersonsbistand.
Tilbuddene gives af personer, med specialviden- og uddannelse, som for eksempel: Socialrådgiver, pædagog, psykolog og misbrugsbehandler
Hvor:
Tilbuddene finder sted på forskellige tidspunkter og lokaliteter, både i og udenfor kommunen.
Der er ambulante behandlingstilbud i Hjørring og Frederikshavn.
Døgnbehandling på alkoholområdet foregår dels på Foldbjergcentret i Vrå, dels på andre godkendte institutioner i andre dele af landet.
Døgnbehandling på stofområdet foregår på godkendte institutioner over hele landet.
Metadonudlevering foregår lokalt på apotek eller gennem hjemmesygeplejen.
Pris:
Tilbudene er gratis for borgeren.
Hvordan iværksættes:
Såvel borgeren selv, som pårørende og fagpersoner kan kontakte os for at anmode om råd, vejledning eller behandling.
Se endvidere disse informationsfoldere, hvor der er mere udførlige oplysninger om kommunens tilbud:
Vejledning vedr. misbrug
Støtte-kontaktperson
Såfremt der alene ønskes anonym råd og vejledning kan man kontakte Misbrugscentret, Region Nordjylland. Tlf. 96336470. E-mail: misbrugscentret@rn.dk
Rådgivningstelefon: tlf: 96336319, alle ugens dage, varierende åbningstid.
Se endvidere www.mc.rn.dk (Nyt vindue)
Kontaktoplysninger:
Brønderslev Kommune
Socialcentret
Hverdage mellem 8-15.
Torsdag tillige 15-17.
Træffes dog bedst i telefontiden
mandag – fredag 8.30-9.30:
Charlotte Weilgaard Bjerre
misbrugskonsulent.
Tlf. 99454525.
charlotte.weilgaard.bjerre@99454545.dk
Stine Windstrup Jensen
misbrugskonsulent.
Tlf. 99455155.
stine.windstrup.jensen@99454545.dk
Lise Jensen
misbrugskoordinator
Tlf. 99454464.
lise.jensen@99454545.dk
Du er her: