Sådan gør vi

Alle Børn og unge med bopæl i Brønderslev kommune er automatisk tilmeldt den kommunale tandpleje.

I barnets første år orienterer sundhedsplejersken om sundhed, kost og tandpleje. Forældrene har mulighed for at aftale tid med tandplejen, hvis der er behov for det.

Alle børn indkaldes til undersøgelse i 3 års alderen, men forældrene er altid velkomne til at kontakte os ved spørgsmål eller problemer. Ved den første undersøgelse ser vi tænderne efter for huller og tandstillingsfejl, og forældre og børn får individuel vejledning. Herefter aftaler vi tidspunkt for næste undersøgelse.

Vi indkalder til undersøgelse efter behov ca. 1 gang årligt. Til og med 4. klasse skal forældrene selv komme med børnene til undersøgelse.

Når dit barn er 0 - 16 år har du også mulighed for at gå til privat tandlæge med dit barn. Kommunen giver et tilskud på 65% af regningen, hvis du vælger privat tandlæge til dit barn. Den Kommunale tandpleje skal have besked om hvilken tandlæge du vælger inden der kan gives tilskud.

Tandreguleringsbehandling og andre ydelser, som ikke er omfattet af overenskomst om børne og ungdomstandpleje skal godkendes af Den Kommunale Tandpleje inden de iværksættes for at få tilskud.

16 og 17 årige unge kan også vælge at modtage gratis tandpleje hos privatpraktiserende tandlæger, efter at de er færdigbehandlede hos os.

Tandregulering
Tandstillingen vurderes ved hver undersøgelse. Senest i 6. klasse får alle elever systematisk vurderet deres behov for tandregulering, og undersøgelsens resultat meddeles skriftligt til forældrene. Kommunen giver tilbud om gratis tandregulering, hvis tandstillingen kan medføre skader på tænderne eller deres funktion. Vores tandreguleringseksperter er Vibeke  Wütz, Hans Enemark  og Elisabeth Borchorst.