Afbrænding

Afbrænding af haveaffald er forbudt

På grund af lovændring er afbrænding af haveaffald nu forbudt.
Haveaffald kan afleveres på AVVs genbrugspladser eller komposteres i egen have, se mere herom på AVVs hjemmside www.avv.dk.

Afbrænding af haveaffald tillades dog i disse særlige tilfælde:
Det er tilladt at afbrænde rent, tørt træ - og altså ingen friske grene, blade, græs mv. - på særligt indrettede bålpladser under forudsætning af, at det ikke giver anledning til generende røgudvikling
Det er tilladt at afbrænde haveaffald Sankt Hans aften
Udenfor byzoner og sommerhusområder er det tilladt at afbrænde haveaffald i perioden 1. december til 1. marts
Afbrænding skal ske under hensyntagen til vindretningen, således den ikke giver anledning til gener for naboer eller trafikken. Afbrænding må ikke ske i stærk blæst. Hvis der opstår farer eller gener for omgivelserne skal afbrændingen afbrydes. Afbrænding må kun foregå under konstant opsyn af en voksen.

Afbrænding må tidligst påbegyndes ved solopgang og skal være afsluttet senest én time efter solnedgang. Der må kun afbrændes mindre mængder, som kan afbrændes indenfor én time, svarende til ca. 0,2 m3. Sankt Hans bål dog undtaget.

Politimesteren kan i perioder i henhold til beredskabsloven nedlægge forbud om afbrænding og bål.


(afstandskravoversigten som eksisterende)


I tilfælde af tvivl om håndteringen af affald, kan du kontakte Brønderslev Kommune, Teknik og Miljø på 9945 4545 eller Affaldsselskabet AVV på 9623 6644.