Affald - Boliger
Hvis du vil vide meget mere om renovation og miljø, så besøg AVV's hjemmeside på
www.avv.dk. (Nyt vindue). Eller kontakt Hanne D. Pedersen på telefon 9645 2918.
Affald og genbrug fra husholdninger.
Affaldsplan
En affaldsplan indeholder en beskrivelse af målsætninger og strategier på affaldsområdet. Endvidere er der en samlet kortlægning af affaldsbehandling, mængder o.s.v.
Indtil videre gælder de affaldsplaner, som er vedtaget af de tidligere Brønderslev og Dronninglund kommuner. Der vil blive lavet en ny affaldsplan i løbet af 2007-2008 gældende for hele den nye kommune.
Affaldshåndbog
Der er udarbejdet en samlet affaldshåndbog, som beskriver de mange forskellige ordninger for indsamling og behandling af alle former for affald for såvel borgere som for erhvervsvirksomheder. Håndbogen kan rekvireres hos kommunens Borgerservice, hos Teknik og Miljø, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund (tlf. 9945 4545) eller hos AVV, Hjørring, telefon 9623 6644. Den kan også hentes på AVV's hjemmeside: Affaldshåndbog til borgere (Nyt vindue).
Ordninger for borgere er:
- Indsamling af dagrenovation
- Hjemmekompostering
- Genbrugspladser
- Afhentning af storskrald
- Indsamling af papir og flasker/glas
- Indsamling af farligt affald
Indsamling af dagrenovation
Indsamling af dagrenovation sker i 110 liters affaldssække af papir eller plast, eller i containere i størrelserne 140, 240, 400, 600 eller 800 liter. Der findes også en 180 l container, som kun kan anvendes indtil videre, fordi den udgår af sortimentet på et senere tidspunkt. Forbrugerne skal selv anskaffe containere, mens kommunen leverer affaldssækkene.
Indsamling af dagrenovation sker:
- I byområder hver uge eller hver anden uge efter eget valg
- I landområder hver 2. eller hver 4. uge efter eget valg
- Ved sommerhuse 1 gang om ugen fra maj til august, hver anden uge i maj og september samt ugen efter skoleferier. Sommerhuse kan i stedet tilmelde sig helårstømning hver anden uge.
- Ejendomme beregnet til flere familier kan benytte en molok (en nedgravet affaldsbeholder) efter nærmere aftale med kommunen.
Alle boliger skal være tilmeldt den kommunale ordning med min. 50 l pr. uge.Kommunen har indgået aftale om indsamlingen med Renovationsfirmaet Sølvkær & Pedersen ApS, telefon 9882 0811.
Til- og framelding sker hos Brønderslev Forsyning, Virksomhedsvej 20, 9700 Brønderslef tlf. 9645 2918.
Adgangsforhold
Skraldemanden skal flytte mange tons affald. Derfor skal du sørge for, at adgangsvejen og området, hvor affaldsbeholderen er placeret, opfylder kravet til god arbejdsplads. Sækken må ikke overfyldes, ligesom skarpe genstande som f.eks. glasskår skal være forsvarligt pakket ind.
Pladsen med din affaldsbeholder skal opfylde følgende krav:
- et fast og jævnt underlag af f.eks. asfalt, fliser eller beton
- en fri højde over beholderne på mindst 2,20 meter
- god plads omkring beholderne
- lys på pladsen i den mørke tid
- ryddet for sne og is
- håndtag på beholdere vender ud mod skraldemanden
- hvis du har hund, så hold den bag lås
Kan du ikke overholde kravene til standpladsen, skal du køre din affaldsbeholder ud til skel, når den skal tømmes.
Krav til adgangsvejen:
- et jævnt og kørefast underlag af f.eks. fliser, asfalt eller beton
- højst 50 meter lang
- mindst 1 meter bred
- en fri højde hele vejen på mindst 2,20 meter
- fri passage hele vejen
- højst 10 cm stigning for hver meter
- trapper har køreramper
- døre og havelåger kan stå åbne af sig selv
- lys på vejen i den mørke tid
- ryddet for sne og is
Sørg for at biler, cykler, barnevogne og legetøj ikke spærrer adgangsvejen.
Kan du ikke overholde kravene til adgangsvejen, skal du køre din affaldsbeholder ud til skel, når den skal tømmes.
Ekstrasække
Hvis der ikke er plads til affaldet i affaldssækken/containeren, kan man gøre tre ting:
- Tilmelde flere sække eller skifte til en større container.
- Betale for en ekstra-tømning.
- Købe ekstra-sække påtrykt EKSTRA, som kan købes hos:
Agersted: Dagli' Brugsen, Præstbrovej 4
Asaa: Nymann Superspar Aps, Sæbyvej 3 Brønderslev: STARK Byggecenter, Østergade 88
Dronninglund:
AVVs genbrugsbutik, Dregårdsvej 1B
Superbest, Stationsvej 2
Flauenskjold: SPAR, Aalborgvej 597
Hjallerup: Hjallerup Døgnbutik, Østergade 13
Jerslev: SPAR, Borgergade 1
Klokkerholm: SuperBest, Borgergade 1
Stil EKSTRA-sækken ved dit skraldestativ - så tager skraldemanden den med ved næste afhentning.
Hjemmekompostering
Haveaffald og grønt køkkenaffald kan med fordel komposteres hjemme i din egen have.
Kompostbeholdere kan købes for kr. 250 ved henvendelse til AVV, Hjørring, telefon 9623 6644.
Genbrugspladser
Borgere kan aflevere alle former for affald fra boligen, undtagen dagrenovation, gratis på genbrugspladserne.
Afhentning af storskrald
Hvis du har større effekter, som du ikke selv kan transportere til genbrugspladsen, tilbyder AVV at hente det gratis. Ordninger omfatter f.eks. møbler, hårde hvidevarer og cykler, men ikke haveaffald og bygningsaffald. Ring til AVV på tlf. 9623 6644 og få en aftale om, hvornår affaldet skal hentes.
Glas og flasker
Du kan komme glas og flasker i de bobler, der er opstillet rundt om i kommunen. Tomme øl- og sodavandsdåser må også gerne komme i boblerne
Papir til genbrug
Du kan komme papir, aviser og lignende i de bobler, der er opstillet rundt om i kommunen.
Batterier
Du kan aflevere brugte batterier i de gule plastspande, som står i mange forretninger, kiosker m.v., eller du kan lægge dem i en plastikpose på låget af dit affaldsstativ/container, så tager skraldemanden dem med.
Malingsaffald
Du kan aflevere malingsrester, terpentin, penselrens o.lign i de sorte plasttønder, som står hos mange farvehandlere og byggemarkeder. Men affaldet skal afleveres i tætte og lukkede beholdere, gerne i originalemballagen.
Medicinrester
Medicinrester, ødelagte termometre, brugte kanyler o.s.v. kan afleveres på apoteket.
Takster
Se takstoversigt